Lær alt om børneopsparing og opsparing til børn

Det kan gøre en stor forskel for dit barn at have en børneopsparing. Men hvordan fungerer en børneopsparing, og er der bedre alternativer, hvis man som forældre eller bedsteforældre vil give sit barn/barnebarn en økonomisk håndsrækning? De komplicerede danske skatteregler kombineret med de mange muligheder gør det for mange til en større opgave at sætte sig ind i. Vi bryder det ned i denne artikel, som er delt op i tre dele:

  • Del 1: Traditionel børneopsparing
  • Del 2: Alternativ børneopsparing
  • Del 3: Undgå fejl når du laver børneopsparing

Del 1: Traditionel børneopsparing

Hvad er en traditionel børneopsparing

Den traditionelle børneopsparing er en konto i banken som barnet ejer. På kontoen kan forældre, bedsteforældre eller andre årligt indbetale 6.000 kroner, dog max 72.000 kroner i alt. Altså må man kun indbetale penge i 12 år, hvis man vælger at overføre 6.000 hvert år. Den traditionelle børneopsparing er attraktiv idet et eventuelt positivt afkast er skattefrit. Det positive afkast kan komme to steder fra; først og fremmest fra renteindtægter og derudover fra afkast fra værdipapirer. Det er nemlig muligt gennem banken at have tilknyttet et værdipapirdepot, så børneopsparingen kan investeres. 

Som sagt kan både forældre eller bedsteforældre indbetale penge på en børneopsparing. Så man kan altså godt gå sammen flere personer om at lave indbetalinger til en børneopsparing. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

Regler for børneopsparing

At den traditionelle børneopsparing er skattefri gør, at den kan virke som et oplagt valg. Der er dog rigtigt mange regler for, hvad en børneopsparingen er, som er en god ide at kende til, før man vælger at lave en traditionel børneopsparing i banken.

I 2018 blev reglerne for børneopsparingen ændret. Det betyder at regler for en børneopsparing i dag lyder som følger: Hvis du vil lave en officiel børneopsparing skal den laves før barnet fylder 14, og den skal mindst have en bindingsperiode på 7 år. Når børneopsparingen oprettes aftales en bindingsperiode og den kan stoppe når barnet er mellem 18 og 21 år gammel. Der er undervejs mulighed for at forlænge bindingsperioden, men det er ikke muligt at forkorte den. 

Hvis det er økonomisk muligt er det en god ide at overføre 6.000 kroner hvert år. Så kan man hurtigst muligt  få pengene til at give et afkast. Hvis man vil er det dog muligt at indbetale mindre hvert år, men til gengæld over flere år. Hvis man ikke har mulighed for at bruge 6.000 kr. kan dette også være en god løsning. Hvis man overfører 72.000 over 20 år svarer det til 3.600 hvert år. Afkastet bliver større, hvis man hurtigst muligt indsætter pengene på børneopsparingen.

Dette ses i nedenstående eksempel: Hvor stort et renteafkast får man på en børneopsparing med 2 procent rente?

Problemer med den traditionelle børneopsparing

Vi skal ikke mange år tilbage før bankerne tilbød renter på helt op mod 10 procent på børneopsparinger. Dette gjorde at den traditionelle børneopsparing i banken var yderst attraktiv, da den både var meget sikker og tilbød et stort afkast. Sådan er det ikke i dag. Langt de fleste banker tilbyder nu 0 procent i rente. Det betyder i praksis, at børneopsparingen mister værdi over tid grundet inflation. 

I Danmark er der typisk 1-2 procent inflation om året. Det betyder, at pengene hvert år bliver 1-2 procent mindre værd og købekraften formindskes. Det lyder måske ikke af meget, men over en længere årrække kan det have stor betydning. Tænk eksempelvis over prisudviklingen for fødevarer siden du selv var barn. I løbet af de 21 år, betyder inflationen at de 72.000 kroner der er blevet sat ind kun er ca. 50.000 kroner værd.  Derfor vælger nogle at investere børneopsparingen for at opnå et større afkast. Da aktiemarkedet i gennemsnit er steget 7 procent om året kan dette være en overvejelse værd.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Investering af traditionel børneopsparing

Den lave rente skaber altså et incitament for at investere børneopsparingen i eksempelvis aktier. Men det valg er ikke lige attraktivt i alle banker. Nogle banker giver mulighed for at investere børneopsparingen gennem et normalt aktiedepot. I andre banker er det slet ikke mulighed for at investere børneopsparingen. Andre banker igen tilbyder kun at børneopsparingen kan investeres i enkelte af bankens egne fonde, eller i et mindre udvalg enkeltaktier og obligationer. Derudover er der typisk relativt høje handelsomkostninger på bankernes handelsplatforme, hvilket gør, at afkastet bliver mindre. Det kræver desuden en dansk banklicens at oprette børneopsparingskonti.

Det er ikke muligt at have en børneopsparing på en online børsmægler som Nordnet eller Saxo Bank, der ellers ofte har lavere kurtage end de traditionelle banker. 

Del 2: Alternativ børneopsparing

Hvis man ikke synes at en traditionel børneopsparing er den rigtige løsning, er der heldigvis flere alternativer. Man skal dog være opmærksom på at et eventuelt afkast ikke længere er skattefrit. Til gengæld tilbyder de forskellige muligheder andre fordele. ved at læse videre bliver du klogere på hvordan en børneopsparing kan erstattes af et aktiedepot, en ekstra konto, gaver eller nye fintech løsninger. 

Aktiedepot

Hvis man ikke synes en traditionel børneopsparing er attraktivt nok, kan man i stedet oprette et aktiedepot i barnets navn. Her kan den voksne selv investere hele indskuddet. Det kan være hos Nordnet, hvor man kan oprette en konto for mindreårige. Man kan derudover koble Nordnets værktøj som kaldes “månedsopsparingen” på barnets aktiedepot. Igennem dette værktøj handles der kurtagefrit (dvs at man ikke betaler et transaktionsgebyr hver gang der indkøbes værdipapirer til depotet) ligesom man kan fuldautomatisere hele processen med automatiske overførsler og automatiske handler af specifikke fonde.

Man kan ikke handle enkeltaktier via månedsopsparingen men det kan man gøre uden om dette værktøj. Fordelen ved selv at investere børneopsparingen gennem eksempelvis Nordnet eller Saxobank er, at man undgår de høje kurtage som der er på bankernes aktiedepoter. Derudover har man selv 100 procent kontrol over, hvor meget man hvert år vil indskyde, hvornår kontoen oprettes og bindingsperioden. Der er altså ikke nogle krav til at kontoen skal oprettes før barnet er 14, at man maks må indbetale 6.000 om måneden eller at pengene skal bindes i minimum 7 år. Dette giver en hel del frihed.

I modsætning til den traditionelle børneopsparing er eventuelt afkast på investeringerne ikke skattefrit. Dette kan virke som en ulempe. Heldigvis er der en løsning. Så længe dit barn ikke arbejder kan hans eller hendes frikort nemlig bruges til at give et praktisk talt skattefrit afkast.

(Artiklen fortsætter under billedet)

den lille guide til investering

Ekstra konto til barnet

En anden mulighed er blot at oprette en ekstra konto til barnet. Nogle banker tilbyder eksempelvis en “børnebørnskonto” eller en “gavekonto”. Der er forskellige vilkår for disse fra bank til bank. I øjeblikket vil renten typisk være 0 procent, og man skal derfor ikke forvente at man opnår noget afkast på opsparingen. Sammenlignet med en traditionel opsparing får man dog mere kontrol over, hvor mange og hvornår pengene skal betales. Da man alligevel ikke opnår et afkast er det i princippet lige meget, at det potentielle afkast ikke er skattefrit ligesom på en traditionel børneopsparing.

Gaveregler

Man kan også vælge blot at give en gave når barnet eksempelvis bliver 18, 21 eller skal flytte hjemmefra. Der er dog ret stramme regler for, hvor meget man må give uden at gaven skal beskattes. Man skal derfor have styr på gavereglerne.  Som udgangspunkt skal sædvanlige lejlighedsgaver som fødselsdagsgaver, julegaver eller konfirmationsgaver ikke beskattes. Hvis de er ualmindeligt store, eksempelvis at give 50.000 kr. i julegave, er gaven dog alligevel skattepligtig.

Hvis gaver ikke er lejlighedsgaver er det faktisk kun forældre og bedsteforældre, der må give pengegaver uden at gaven er skattepligtig. Det vil sige, at søskende, onkler, andre familiemedlemmer eller venner ikke kan give gaver uden ekstra beskatning. Ifølge lovgivning fra 2018 har man et bundfradrag på 64.300 kr. for gaver til børn eller børnebørn. For svigerbørn har man et bundfradrag på 22.500 kr. Altså må hver forældre og bedsteforældre højest give barnet 64.300 kr. om året, uden at der skal betales skat af gaven.

Det skal desuden bemærkes at forældre, der giver penge, som investeres i barnets navn, skal betale skat af eventuelle renter og udbytter. Omvendt gælder det at tilsvarende penge modtaget fra bedsteforældre og investeret i barnets navn beskattes hos barnet. Det skal ikke være let at lave en børneopsparing. Hvis man ikke ønsker at oprette en børneopsparing til sit barn, er der altså stadig mulighed for som forældrepar at give sit barn op til 128.600 kr. om året uden at det skal beskattes. Hvis man ønsker at give en gave på over dette beløb, skal der betales gaveafgift på 15 procent. Ikke desto mindre er der stadig mulighed for at give sit barn en flot økonomisk håndsrækning, uden at denne skal beskattes.

Nye fintech løsninger

Ligesom på mange andre felter inden for privatøkonomi, er der også på børneopsparingsområdet nye løsninger på vej. Fintech er kort for financial technology. Som nævnt kan det at få skabt en optimal børneopsparingsløsning til de yngste være en udfordring for selv de mest engagerede forældre. Den danske iværksættervirksomhed Tobi prøver at lette arbejdet med en ny fintech løsning, der er lige på trapperne. Så hvis det virker uoverskueligt selv at skulle stå for børneopsparingen, kan man eksempelvis undersøge dette nærmere. 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Del 3: Undgå fejl når du laver børneopsparing

Typiske faldgruber ved investering af børneopsparing

Den største faldgrube når det kommer til investering af børneopsparing er simpelthen, at vi ikke får det gjort. Vi overfører måske nok pengene til en særlig konto, men det ender med at de ikke investeres. Man bør være opmærksom på:

  1. Hvem der overfører penge til børneopsparingen. Hvis det er forældrene beskattes disse af eventuelt udbytte fra udbyttebetalende aktier eller fonde, hvorimod barnet beskattes hvis bedsteforældrene overfører penge til opsparingen.
  2. At der vælges kapitalindkomstbeskattede værdipapirer. Derved beskattes barnet som har (skatte)frikort og ikke forældrene. Det kan være de internationalt forvaltede og handlede fonde, der kaldes “ETF”er eller de dansk forvaltede og handlede fonde, der er “akkumulerende” (i modsætning til udbyttebetalende). 
  3. De kapitalindkomstbeskattede værdipapirer, ETFer og akkumulerende fonde, beskattes efter “lagerprincippet”. Det betyder, at man betaler skat af det “man har på lageret” på årlig basis. Så længe det positive afkast “på lageret”, dvs depotet/opsparingen, ikke overstiger det skattefrie beløb som i 2021 er 36.900, er barnet dog dækket ind af frikortet.
  4. Der kan være relativt store gebyrer forbundet med, at lade banken stå for at investere børneopsparingen. Mange vil med en smule indsats kunne investere pengene i lignende produkter som banken vælger og derved spare en stor del af gebyrerne. Det vil betyde, at der er mere tilbage til barnet i sidste ende.

Hvordan investerer man bedst en børneopsparing?

Hvordan man investerer pengene afhænger meget af, hvor meget tid og energi man har lyst til at bruge på projektet, samt hvor risikovillig man er på sine børns (og egne) vegne. Hvis man ellers begynder, når barnet er meget ungt, så er tidshorisonten lang. Dette vil som udgangspunkt i sig selv kunne retfærdiggøre en meget høj eksponering mod aktier. Børneopsparingen er at sammenligne med en pensionsopsparing i den henseende.

Hvis der er 10+ år til pengene skal bruges/hæves, så giver det for mange typisk mening at have 100 procent aktier i porteføljen (den samlede beholdning af værdipapirer), og nul procent obligationer. Man kan eventuelt justere denne procentfordeling som tiden skrider frem, hvis den valgte børneopsparingskonto-type vel at mærke tillader det.

Uanset om det er en børneopsparing, pension eller frie midler er den nemme løsning, som er en ganske fin løsning, at købe fondsbeviser i en eller flere passivt forvaltede fonde. En fond er en samling aktier, som andre har valgt på forhånd. Vi får stor spredning, helt op til fx 3.000 aktier i store selskaber fra hele verden, uden at skulle forholde os til noget. Et enkelt fondsbevis kan f.eks. koste 100 kroner, så alle kan i bogstaveligste forstand være med.

Udover de store globale fonde kan man få landespecifikke eller temaspecifikke fonde som eksempelvis de 25 største danske aktier eller 100 store tech-aktier fra hele verden. Hvis man synes det er spændende at investere, så kan man også vælge enkeltaktier, eventuelt som supplement til fondene. I min optik er det altid smart at “lægge en bund af fonde” i en portefølje. Så har vi spredningen og lidt stabilitet uanfægtet det sjov og ballade vi måtte tilvælge derudover.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

10 gode pointer

For at opsummere følger her de 10 vigtigste råd og regler, der kan hjælpe med bedst muligt at lave en børneopsparing. 

  1. Gør det – hvis du/I har økonomisk råderum til årligt at lægge et par tusinde til side til en børneopsparing, kan dette være med til at sikre at barnet får en god start på sit voksenliv og slipper for at skulle bekymre sig alt for meget over eller føle sig begrænset af sin økonomi
  2. Der må maksimalt indbetales 6.000 kr. om året og 72.000 kr i alt på en traditionel børneopsparing.
  3. Indbetal pengene hurtigst muligt – jo hurtigere pengene bliver overført, jo større bliver afkastet.   
  4. Invester dem – renterne er for tiden historisk lave, og man får derfor ikke noget ud af at have børneopsparingen stående i banken. Det kan derfor oftest godt betale sig at investere børneopsparingen, hvis banken giver mulighed for dette. 
  5. Overvej mulighederne – selvom det traditionelle børneopsparing kan virke indbydende, er det alligevel en god ide at overveje mulighederne.
  6. Opret et aktiedepot – hvis du har tid til investere pengene kan dette måske godt betale sig. Overvej om det bedre kan betale sig at bruge en online børshandler i stedet for banken, der har høje gebyrer og kurtager. 
  7. Husk inflation – hvis børneopsparingen blot står til 0 procent i rente mister den værdi, dette er noget af motivationen for at investere den.
  8. Brug barnets skattefrikort – selvom afkastet ikke er skattefrit hvis du ikke laver en offentligt/traditionel børneopsparing i banken, kan du bruge barnets skattefrikort til at sikre at opsparingen i sidste ende bliver så stor som muligt.  
  9. Få det gjort for dig – benyt dig af fintech løsninger som eventuelt kan gøre, at du opnår afkast på på børneopsparingen. Næsten uden at du behøver at bruge tid på det. 
  10. Giv en gave – hvis du ikke mulighed/lyst til at lave en børneopsparing kan du altid give en gave. Som forældre eller bedsteforældre kan man give op til 64.300 årligt uden gaven er skattepligtig.