Byg en portefølje der passer perfekt til dig

Den perfekte portefølje er ikke ens for os alle. Vi er nemlig langt fra ens. En investor kan have brug for at forberede sig meget og vil allerhelst have researchet sig frem til ekspertstadiet, før første skridt tages. En anden investor kan være mere ‘learning by doing’.

I denne artikel gennemgår vi to ting: Først investorprofilen der afgør hvilken type vi er og derefter opbygning af en portefølje.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Investorprofilen

Man kan med fordel overveje fem punkter, inden man kaster sig over at investere. Stille sig selv en række spørgsmål før man foretager aktiekøb og derigennem fastlægge en såkaldt investorprofil, der er en kort karakteristik af dig som investor.

Hvordan vores portefølje mest optimalt skal ende med at se ud afhænger nemlig af flere forskellige forhold, der er unikke for netop dig. Er du eksempelvis kort- eller langsigtet? Hvor stor en risiko er du villig til at løbe? Hvor stort et beløb påtænker du at investere? I denne artikel introducerer vi dig til en praktisk model kaldet investorprofilen. Du kan bruge den som et værktøj til at blive klar over hvem du er som investor. Dine svar kan naturligvis ændre sig løbende, men den er god for såvel nybegyndere som garvede investorer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

Investorprofilen

Formålet med investeringen

Først og fremmest er det vigtigt at overveje, hvad formålet med investeringen er. Er der tale om en passiv pengeanbringelse, hvor du som investor blot søger et fornuftigt afkast? Eller er der tale om en investering, hvor du ønsker at få medindflydelse på det givne selskab? Skal pengene du investerer anvendes til pension? Det er vigtigt at definere selve formålet med investeringen.

Investeringens tidshorisont

Dernæst er det vigtigt at definere sin tidshorisont. Det er væsentlig forskel på, om du skal bruge pengene om 30 år eller om 5 år. Hvis du skal bruge pengene inden for to år, er det som hovedregel for risikabelt at investere i aktier. Jo længere en tidshorisont du har, desto mere risiko kan du påtage dig. Når du kommer tættere på tidspunktet hvor du rent faktisk skal bruge pengene, kan du med fordel mindske risikoen. Eksempelvis anbefales det, at man i de sidste 5-10 år op til sin pension mindsker sin risiko. Langsigtet og kortsigtet investeringe er to vidt forskellige discipliner, så det er en vigtig faktor at have med i overvejelserne.

Investors risikovillighed

Vi skal gøre op med os selv, hvor villige vi er til at tabe penge på vores investeringer. Hvis du er meget risikoavers, bør du investere i mindre risikofyldte aktiver såsom obligationer og brede aktieindeks. Er du derimod mere risikovillig kan du overveje at investere i mindre selskaber, der er mere volatile. Det er svært at kende sin egene risikovillighed før man har haft egne penge på bordet. Vi bør derfor løbende genoverveje hvor risikovillige vi er. Samtidig kan andre forhold i privatøkonomien påvirke at ens risikovillighed ændrer sig, hvorefter vi så skal justere vores portefølje til de nye forhold.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

 

Investeringsbeløbets størrelse

Investeringsbeløbets størrelse er også vigtigt. Vil du investere for 500 kroner om måneden eller står du med to millioner kroner, som du skal investere på én gang? Det har stor betydning for hvilken strategi, der er bedst og kræver forskellige tilgange.

Forventninger til samfundsøkonomien

Hvad vi vælger at investere i bliver ofte påvirket af vores forventninger til samfundsøkonomien. Hvordan udvikler renten og inflationen sig eksempelvis? Har vi netop gennemgået en krise eller står vi midt i en højkonjunktur. Disse forhold påvirker vores tilgang til investering.

Investeringens skatteforhold

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at vi har en forståelse for, at forskelle mellem de forskellige investeringsmuligheders skattemæssige forhold kan have stor betydning for investors konkrete investering. Skat kan være teknisk og uoverskueligt, og det er ikke nødvendigt at vi forstår det ned i detaljen. Vi kan dog med fordel kende til grundlæggende principper for beskatninger af værdipapirer, da de har stor betydning for vores reelle afkast i sidste ende.  

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Opsummering

Investorprofilen er en simpel model, der giver investoren mulighed for at karakterisere sig selv som investor. Vi kan med fordel løbende overveje de forhold der indgår i vores investorprofil, så vi sikrer os, at vores strategi har en sammenhæng med vores investorprofil. Når man er opmærksom på hvilken type investor man er, er det nemmere at nå sine mål via en planlagt strategi. Det kan tilmed være med til at sikre, at vi ikke ligger vågne om natten, fordi vi har påtaget os en for stor risiko.

Spred dine investeringer, lyder det fornuftige råd. Men hvad nu, hvis man også synes, det er sjovt at investere i små, volatile aktier, eller måske endda kryptovaluta? Det ene udelukker heldigvis ikke det andet. Som nybegynder skal du bare huske at spise brød til.

 

 

Forestil dig en rugbrødsmad

Selv kan jeg godt lide dette billede: Forestil dig en rugbrødsmad. En god én. Nederst har vi rugbrødet, som man kan tænke på som fonde. Det kan være de dansk-forvaltede fonde, som kun kan købes af os danskere, hvor man kan vælge mellem de aktivt forvaltede og de passivt forvaltede. Det kan også være de mere internationalt handlede fonde, som går under navnet ETF’er (Exchange-Traded Funds).

Det betyder ikke så meget, hvad man er til inden for fonde, om end det kan være fint at sprede sig lidt også her. Fordelen ved fonde er, at man kan få en stor spredning, endda en meget stor spredning, for relativt få midler og stort set intet arbejde. Ulempen er, at man skal betale gebyret ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) år efter år, uanset om fonden stiger i værdi eller ej.

Ovenpå rugbrødet har vi vores pålæg. Det kunne være æg og rejer. Det udgøres af store enkeltaktier. Det kan være danske, europæiske, amerikanske, eller hvad man nu synes om. Men det kan være smart at vælge nogle stabile, defensive valueaktier. Defensive aktier rummer de ting, vi altid har brug for, som shampoo, mad og medicin. Den mere volatile ‘partner’ hedder cykliske aktier. Valueaktier er lettere undervurderede frem for overvurderede, og her hedder den mere volatile partner vækstaktier.

Fordelen ved enkeltaktier er, at man kun skal betale et gebyr ved køb og ved salg, så de kan ligge omkostningsfrit og lune sig i vores depot i al den tid, man har dem, hvilket for nogles vedkommende potentielt kan være 30 år. Ulempen er, at vi selv skal vælge en aktie. Man kan eventuelt vælge aktier fra lande-indeks som for eksempel det danske indeks OMXC25, der rummer de 25 største danske aktier.


(Artiklen fortsætter under annoncen)

Øverst har vi mayo og karse

På en god ægge-rejemad skal der gerne være mayonnaise. Det kan være, at man har lyst til også at være eksponeret mod guld eller forsøge sig med det nyere ‘crowdlending’, hvor man låner penge ud til andre, det være sig mindre virksomheder eller private, gennem en online platform. Det kunne også være vækstaktier eller cykliske aktier, man vil prøve kræfter med.

De mere alternative investeringsmuligheder giver en øget spredning, men på et niveau hvor det ikke betyder alverden, om man kan komme af med sin investering fra dag til dag. Alternativerne, som ofte ikke handles på de traditionelle børser, kan nemlig være sværere at omsætte, dvs. sælge.

Allerøverst har vi karsen. Og det er heroppe på karseniveau, at man – i min optik – bør holde sine investeringer i small- og mikrocap-aktier samt meget volatile aktier. Ligeledes er det, i min optik, her – og kun her – man kan overveje at begive sig ud på det kryptiske kryptomarked.

Så er man med, men for så lidt af sin samlede pulje, at det ikke gør for ondt, skulle investeringen gå i nul. Ej heller ender man med at opgive ævret på grund af altoverskyggende dårlige oplevelser. Og så er man med på rejsen, hvis tingene skulle udvikle sig positivt.

Vi kan blive mætte af rugbrød alene. Vi kan også blive mætte af æg og rejer alene, men hverken mayo eller karse bør ligge på en tallerken alene.

Mange danskere har desværre kun to aktier i porteføljen. Vestas og Novo Nordisk. Det er udmærkede aktier, men ikke nogen god spredning. Skal du bruge ‘rugbrødsmetoden’, kræver det, at du gerne vil sidde med dine investeringer og bruge i hvert fald lidt tid på dem. At det er en interesse. For man kan også godt vælge en passivt forvaltet fond, som er eksponeret mod hele verden i form af eksempelvis 2.000 aktier og stoppe dér.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Du kan læse videre om investering for begyndere i bogen ‘Den lille guide til Investering‘ fra Forlaget Penge. Vi har også lavet et onlinekursus for begyndere ligesom der altid er foredrag i eventkalenderen.

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.