Gebyrer

Det kan være svært at få overblik over de forskellige omkostninger og gebyrer, der er i forbindelse med investering. I denne artikel får du overblik over en række gebyrer, som du sandsynligvis vil møde i investeringsverdenen: ÅOP (inkl. emissionstillæg og indløsningsfradrag), depotgebyr, kurtage og valutavekslingsgebyrer.

ÅOP

Årlige Omkostninger i Procent dækker over de forskellige omkostninger, der er ved at investere via en fond. Formålet er at gøre det lettere for private investorer at sammenligne fonde med samme sigte, for eksempel det danske indeks. Fonde, der endnu ikke har en historik, der kan udregnes ÅOP på baggrund af, tildeles et skøn baseret på lignende fondes ÅOP.

Man beregner dette omkostningsnøgletal ud fra en investeringshorisont på syv år. Det er altså de omkostninger, du har som investor, såfremt du ejer fondsbeviset i syv år, hvorfor ÅOP i realiteten kan være højere, hvis du sælger inden syv år, såvel som lavere, hvis du beholder fondsbeviset længere end syv år. Tallet dækker over de løbende administrative omkostninger, som en investeringsforening har ved at drive en fond. Det være sig de årlige administrationsomkostninger i procent, afdelingens handelsomkostninger samt maksimalt emissionstillæg og indløsningsfradrag.

Emissionstillæg

Emissionstillæg er en engangsomkostning og vil være de maksimale omkostninger forbundet med at udstede nye investeringsforeningsbeviser, eksempelvis til nye investorer i fonden. Det inkluderer omkostninger i forbindelse med indkøb af flere værdipapirer og provision til samarbejdspartnere.

Indløsningsfradrag

Indløsningsfradrag er en engangsomkostning og dækker over de omkostninger, der er forbundet med at indløse fondsbeviser. Indløsningsfradraget inkluderer udgifterne, der er ved salg af værdipapirer.Det er altså de interne og eksterne omkostninger, der er ved handel med de værdipapirer, som er i fondens portefølje, samt omkostninger i forbindelse med investorers køb og salg af fondsbeviser. Hver gang en investor køber et fondsbevis i en fond, kommer der flere penge ind i den pulje, som fonden samlet set skal placere i de aktier/værdipapirer, som den har bekendt sig til.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Eksempel: I en fond er der ti forskellige aktier, der hver vejer med 10 procent. Hvis en investor investerer 100.000 kroner i fonden, skal fondens administratorer/porteføljemanagers ud og købe for 10.000 kroner af hvert af de udvalgte værdipapirer, som fonden indeholder.Der vil her være nogle transaktionsomkostninger i form af kurtage. Det samme gør sig gældende, når investoren trækker sine penge ud igen; så skal der sælges tilsvarende.

Omkostninger

Omkostninger er generelt svære at komme uden om, særligt hvis man vil have andre til at arbejde for sig. Men i kraft af at omkostningerne reducerer dit potentielle afkast, er det godt at være bevidst om, hvad størrelsen af ÅOP betyder for dit afkast. Dette kan du blive klogere på under afsnittene om henholdsvis aktiv og passiv forvaltning af fonde, som du kan læse mere om i vores artikel om investeringsforeninger og fonde.

Kurtage

Når man handler værdipapirer, skal man betale et gebyr, for hver handel man foretager, hvadenten det er køb eller salg. Dette kaldes kurtage. Du kan se, hvad kurtagen er på børsmæglernes forskellige produkter på deres respektive hjemmesider. Nordnet tilbyder deres kunder, at købe ind kurtagefrit gennem deres værktøj, Månedsopsparingen. Det kan du evt se denne video om.

Vær opmærksom på at, jo mindre du handler, des mindre forskel gør transaktionsgebyrer. Det samme gør sig gældende, hvis du er meget langsigtet. Hvis du blot vil lave nogle få handler om måneden, måske endda mindre, og beholder størstedelen af dine værdipapirer i længere tid, så er det muligvis mere attraktivt for dig, at du vælger den platform, der er lettest for dig at navigere rundt på, eller hvor du af andre årsager er mest tryg.

Derimod vil det være meget fornuftigt for dig at kigge på kurtagen, hvis du handler mange gange om dagen eller ugen. Der kan være overordentlig stor forskel på kurtagen hos de forskellige børsmæglere. Du kan blive klogere på forskellige børsmæglere i denne artikel.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Depotgebyr

Nogle børsmæglere opkræver et gebyr for at stille depotet til rådighed, hvori værdipapirerne opbevares. Det er primært de traditionelle banker, der gør dette, hvorimod online børsmæglere ikke gør det. Det årlige depotgebyr i banker kan være på helt op til 0,25 procent eller mellem 600-2.000 kroner om året. På langt sigt kan det have stor betydning for vores afkast, særligt, hvis vi ikke investerer for et særligt stort beløb.

Det er ofte dyrere, hvis man har få værdier i depotet og billigere, hvis man har mange. Desuden er det værd at bemærke, at vi skal betale depotgebyret ligemeget, om vores aktier stiger eller falder. Så hvis vi vælger at investere via vores bank, er det vigtigt, at vi undersøger depotgebyret, før vi opretter et depot, da det kan virke som en “skjult” omkostning. Dog er der som nævnt efterhånden mange både banker og online børsmæglere, der ikke har nogle depotgebyrer. Vi kan heller ikke sammenligne børsmæglere udelukkende på depotgebyret. Det er vigtigt, at vi kigger på de samlede omkostninger.

Valuta og gebyrer

Når vi handler udenlandske værdipapirer, spiller de respektive landes valutaer ind. Som udgangspunkt veksles der frem og tilbage ved hver enkelt handel. Hvis man eksempelvis er dansker og handler amerikanske aktier, så vil ens danske kroner, som står i ens depot, blive vekslet til amerikanske dollars, som bruges til at købe den amerikanske aktie for. Når vi sælger aktien igen, bliver vores penge igen vekslet fra amerikanske dollars til danske kroner.

Vi betaler et vekslingsgebyr, hver gang vi lader vores penge veksle. Hvis vi vil, kan vi oprette valutakonti hos vores børsmægler. Det kan være til amerikanske dollars, men også til de øvrige skandinaviske valutaer. Hvis man opretter en valutakonto til amerikanske dollars, så vil amerikanske dollars fra for eksempel salg af en amerikansk aktie blive sat ind på den respektive konto. Og næste gang der skal bruges amerikanske dollars i en handel, vil platformen først hæve penge fra den konto, hvis valuta matcher det ønskede værdipapirs valuta, og kun supplere fra ens konto med danske kroner, hvis det er nødvendigt. Det er altså en måde at sparer gebyrer.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Eksempel: Hvis du køber 100 aktier á 10 dollars til kurs 6,50 kroner, så har du i alt købt for 6.500 kroner. Efterfølgende stiger aktien til 11 dollars, men kursen falder til 6 kroner. Så er aktien steget med 10 procent, men i danske kroner er den kun steget med 100 kroner, hvilket svarer til 1,5 procent.

Opsummering

Vi håber at du har fået et lidt større overblik over, hvilke gebyrer du kan møde når du investerer dine penge. Måske kommer du til at møde alle de slags gebyrer, eller måske du kun kommer til at møde ét. Det hele afhænger af de valg vi træffer, når vi beslutter, hvordan vi vil investere vores penge og opbygge vores portefølje.

Videre læring

Du kan læse videre om investering for begyndere i bogen ‘Den lille guide til Investering‘, i samme serie finder du mange andre spændende bøger om privatøkonomi for både børn og vokse. Vi har også lavet et onlinekursus for begynderel ligesom du hver uge kan høre nye afsnit af vores podcast ‘Ophelia Invest Talks’ på iTunesSpotify og øvrige podcasts apps.

Disclaimer

Dette var en artikel om gebyrer. Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.