Lær om investeringsforeninger, fonde og ETFer

Intro til investeringsforeninger

Investeringsforeninger er foreninger af investorer. Ligesom en andelsboligforening eller en andelskasse. Når man er flere, der går sammen om noget, får man gerne flere muligheder og adgang til mere.

Inden for investering er en af de gyldne regler spredning (også kaldet diversificering). Dog kan en optimal (stor) spredning være svær at opnå på egen hånd via handel med enkelte værdipapirer, hvis man ikke har rigtig mange penge at investere i markedet. Dette er investeringsforeninger løsningen på. Flere danske økonomiprofessorer som fx Michael Møller fra CBS i København anbefaler, at man har mellem 10-20 aktier i sin portefølje. Men hvis man kun har 500 kroner om måneden at investere for, og aktierne koster mellem 127 (Danske Bank januar 2019) til cirka 8.800 kroner (Mærsk A aktie) stykket, så går der lang tid, før man får opbygget en portefølje tilsvarende det anbefalede (mere om dette under afsnittet om strategier). Men man kan købe en lille bid af en fond (et fondsbevis eller investeringsforeningsbevis) for mellem 150-200 kroner og således være spredt i 25 af de største danske aktier.

Fonde

En investeringsforening kan have det antal fonde (også kaldet afdelinger), den ønsker. Alt fra 2-30. For hver fond, som investeringsforeningen har, er der en eller flere porteføljemanagere tilknyttet. Porteføljeforvalteren er den, der træffer investeringsbeslutningerne om køb og salg af værdipapirer.

investeringsforeninger

Kapitalforvalteren er det selskab, som varetager forvaltningen af pågældende fonde. En forening kan godt have flere kapitalforvaltere til deres forskellige fonde, men kun én pr fond. Porteføljeforvalteren er ansat hos kapitalforvalteren. Administrator er den/dem, der sørger for alt det praktiske, fra afvikling af handler til bogføring og meget andet. Der er ofte sammenfald mellem kapitalforvalter og administrator. Der vil ofte stå, at en fond er forvaltet af en specifik porteføljemanager, men i mange tilfælde sker beslutningerne i en form for investeringskomite, som den pågældende investeringsforening har.

Passiv forvaltning og aktiv forvaltning

Når man taler om, at en fond er passivt eller aktivt forvaltet (af porteføljemanageren), eller man slet og ret omtaler den som en passiv eller aktiv fond, så omhandler det den måde, den respektive fonds værdipapirer udvælges på.

Eksempel
Lad os forestille os at vi stifter en investeringsforening. Den første fond, der oprettes, skal være let at gå til, så vi køber en aktie i alle danske børsnoterede selskaber. Vi forholder os ikke til andet, end at de skal være danske; det er der ikke mange ben i. Det kaldes passiv forvaltning. Aktiemarkedet er de seneste 100 år i gennemsnit steget cirka syv procent om året. Vi påtænker at have vores fond i noget tid og er godt tilfredse med de gennemsnitlige forventede syv procent.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Med vores næste fond, vil vi prøve at gøre det bedre end “markedet”. Vi vil altså prøve at få mere end syv procents gennemsnitligt årligt afkast. Vi opstiller derfor en række krav, i forhold til hvilke aktier vi vil have i vores fond. Det er stadig danske aktier, men nu vil vi gerne have, at de har ti års historik. Vi vil også gerne have, at de har haft et vist overskud i en årrække, og at de har x antal ansatte. Når vi begynder at sætte rammer op for, hvilke aktier der skal være i vores fond, så kaldes det aktiv forvaltning; vi forholder os aktivt til udvælgelsen.

Herunder ses en graf, der meget tydeligt illustrerer forskellen på denne procentvise forskel i ÅOP på lang sigt:

ÅOP

ETF’er – Exchange Traded Funds

ETF står for Exchange Traded Fund, og oversat til dansk betyder det “fond, der handles på børsen”. Ikke alle fonde handles på børsen. Og det er i det hele taget et nyere fænomen, at man har samme lette adgang til handel med fonde, som man har til andre værdipapirer som eksempelvis aktier. Der er stadig en del danske fonde, som man kun kan købe via fondens (investeringsforening) hjemmeside. Her downloades en tegningsblanket, som udfyldes og afleveres til ens børsmægler. ETF’er udbydes globalt, hvorimod danske fonde (uanset hvor i verden aktierne “kommer fra”) kun udbydes i Danmark.

Beskatningen af ETF’er er væsentligt anderledes end beskatningen af de øvrige værdipapirer, vi danskere har adgang til. Dette gør dem desværre lidet attraktive. “Desværre” fordi de, idet de sælges globalt, kan holde omkostningerne langt nede og derfor er markant billigere end danske fonde i årlige omkostninger (ÅOP). Det er også en skam, fordi der findes et utal af spændende muligheder at investere i såsom en aldrende befolkning, robotteknologi og kunstig intelligens (AI).

Hvis man af en eller anden årsag taber sit hjerte til en specifik ETF og tror på, at den kan klare sig ekstraordinært meget bedre end danske fonde, er der ikke noget i vejen for at købe den. Når blot man er bevidst om de nævnte ulemper.

Fordele og ulemper ved investeringsforeninger

Der er nogle helt oplagte og naturlige fordele ved at købe værdipapirer gennem en investeringsforening og derved en fond. For det første opnår vi en helt fantastisk spredning med helt ned til blot en enkelt handel og for meget få midler. For det andet har andre allerede sammensat spredningen for os, og vi behøver heller ikke megen viden for at investere på denne facon.

Vi kan altså komme i gang for minimale midler og med minimal viden. Det eneste, vi behøver at forholde os til, er, hvorvidt vi vil købe en aktivt forvaltet fond eller en passivt forvaltet fond (eller en ETF).

Men ulemper er der naturligvis også nogle af. Når andre skal gøre noget for os, så bliver vi gerne nødt til at betale for det. Det er den største ulempe ved fondene. Vi skal betale, og der kan som nævnt ovenfor være stor forskel på, hvor meget vi skal betale. Forskellen afhænger primært af, om der er tale om den passive eller den aktive forvaltning. For passive fonde betaler vi i omegnen af 0,5-0,6 procent i ÅOP (Årlige omkostninger i procent). For de aktivt forvaltede betaler vi helt op mod 1,5-3 procent i ÅOP.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Hvad er udbytte?

Udbytte, dividende og direkte afkast referer til det samme. Når et selskab eller en fond genererer et overskud, kan den vælge at beholde overskuddet og bruge pengene på at vækste. Det kan fx være gennem nye tiltag i “eget hus” eller opkøb af konkurrerende virksomheder. Men selskabet kan også vælge at udbetale hele eller dele af overskuddet til selskabets aktionærer, og det hedder at “udbetale udbytte”. Udbyttebetalingen sker i forbindelse med et selskabs generalforsamling.

Nogle investorer stiller decideret efter at have aktier i deres portefølje, som betaler et højt og stabilt udbytte. Dette falder ind under såkaldt “passiv indkomst”, som i disse år (også) er særdeles populært. Man kan finde lister online over, hvilke selskaber der er kendt for at betale udbytte.

Akkumulerende fonde

Overfor de udbyttebetalende fonde står de akkumulerende fonde. Frem for at udbetale alle de indsamlede udbytter, beholder fonden pengene og køber flere aktier magen til dem, der allerede er i fonden. Den “akkumulerer” således værdien i fonden frem for at udbetale den til ejerne af fondsbeviserne.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Akkumulerende fonde beskattes anderledes end mange øvrige værdipapirer. Det er umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at købe akkumulerende fonde for frie midler. Du kan læse mere om beskatning af fonde i vores artikel om beskatning af værdipapirer.

Opsummering

En investeringsforening gør det muligt at opnå stor spredning (diversificering) i din portefølje med et relativt beskedent budget. Når man investerer i investeringsforeninger og fonde får man dermed en lille bid af de 25 største danske aktier. Du kan blive endnu klogere på investeringsforeninger, ETF’er, passiv/aktiv forvaltning og meget andet i Den lille guide til Investering. Du kan også se en (meget lang) liste over investeringsforeninger hos Børsen ligesom Morningstar har et rigtig fint redskab til at sammenligne fonde.

Videre læring

Du kan læse videre om investering for begyndere i bogen ‘Den lille guide til Investering‘, i samme serie finder du mange andre spændende bøger om privatøkonomi for både børn og vokse. Vi har også lavet et onlinekursus for begynderel ligesom du hver uge kan høre nye afsnit af vores podcast ‘Ophelia Invest Talks’ på iTunesSpotify og øvrige podcasts apps.

Disclaimer

Dette var en artikel om investeringsforeninger. Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.