Obligationer

Introduktion

Forestil dig, at du låner 10.000 kroner i banken: I aftaler, at de skal betales tilbage senest om to år, og at du i den mellemliggende periode (lånetiden) betaler en rente på fem procent årligt. Du indgår her en gældsaftale, og der vil blive udformet en kontrakt mellem dig og banken. Obligationer fungerer fuldstændig på samme måde. En obligation er et “gældsbevis”, et værdipapir, der forpligter den, der har udstedt obligationen, til at betale rente til ejeren af værdipapiret en eller flere gange årligt. De tre mest almindelige obligationer er statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.

Statsobligationer

Vi kan også agere “bank”, hvis en stat, f.eks. den danske, gerne vil låne penge. Statsobligationer er de mest sikre obligationer, man kan investere i. Det fungerer stadig på samme facon som ovenfor. Stat- en udsteder obligationerne, og vi kan byde ind, såfremt vi synes, at løbetiden og særligt renten er attraktiv.

Realkreditobligationer

Den anden type obligationer er realkreditobligationer. Her finansierer vi i virkeligheden hinandens huslån via realkreditinstitutterne. Husejeren låner penge af realkreditinstituttet, som derefter låner penge af os ved at udstede obligationer.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Virksomhedsobligationer

Et selskab kan låne penge i banken ligesom du og jeg. Men de kan også udstede virksomhedsobligationer. Så finansierer alle os, der har lyst til at låne virksomheden penge, deres lån i stedet for banken. Det er os, der er lån-ydere, og os, der modtager den løbende rente og efter lånetidens udløb får hele lånet retur. Vi er altså “banken” i dette scenarie.

Hvad er mest sikkert?

Den mest sikre obligation er, som nævnt, statsobligationen, den næstsikreste realkreditobligationen og til sidst virksomhedsobligationen, som er den mest usikre. Der er tre store firmaer, der rater virksomhedsobligationer på skalaer, der ligner den nedenfor: Moody’s, Standard & Poor’s og Fitch Ratings. Bevæggrunden for at rate selskaberne er dels at afgøre, hvor stor rente de bør betale, og dels at hjælpe os investorer med at vurdere, hvor stor en risiko vi tager ved at investere i en given virksomhedsobligation. Vær opmærksom på, at også ratingbureauerne kan tage fejl. Skalaerne, som de tre ratingbureauer benytter, er nogenlunde ens og ligner den nedenfor:

En rating af hvor risikabel en obligation er, fra risikoen er næsten ikke-eksisterende til at selskabet er i konkurs.

Hvad kan du forvente i hente og afkast?

Afkast

Værdien af obligationer hænger sammen med renten. Hvis renten er lav, og vi ejer obligationer, vil værdien af disse obligationer falde, såfremt renten stiger. Det samme gør sig gældende i det omvendte scenarie. Hvis renten i udgangspunktet er høj og begynder at falde, stiger værdien af vores obligationer. Det er altså attraktivt at købe obligationer, når renten er høj, og ikke attraktivt at købe obligationer, når renten er lav.

Rente

Lånudsteder kan både vælge et fastforrentet lån eller et lån med variabel rente. Er der en fast rente, skal låntageren betale den samme rente fra start til slut, og tilsvarende får du som lånyder den samme renteindtægt fra start til slut. Er renten variabel (den kan eksempelvis skifte en gang om året), får du som lånyder et større renteafkast, hvis renten stiger, mens kursen på obligationen ikke vil ændre sig særlig meget. Omvendt falder renteafkastet, hvis renten falder.

Kursrisiko

Hvis kursrisikoen er fem, betyder det, at stiger renten 1 procentpoint, falder kursen fra 100 til 95. Hvis renten derimod falder 1 procentpoint, stiger kursen fra 100 til 105. Obligationer indfries til kurs 100, og kursen vil komme tættere og tættere herpå, i takt med at lånetiden nærmer sig sit ophør.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Hvordan indfries lånet?

Der er forskellige måder, hvorpå obligationen kan betales tilbage. Du kan for eksempel få alle dine udlånte penge tilbage på én gang. Det kaldes for et stående lån, da lånet bliver “stående” helt frem til indfrielsesdatoen. Du kan også få dine penge retur ad flere omgange. Hvis du får lige store portioner tilbage, for eksempel hver måned eller hvert år, kaldes det et serielån, mens det hedder annuitetslån, hvis du får flere og flere penge retur for hver gang. Realkreditlån er som oftest annuitetslån. I starten består ydelsen hovedsagelig af renter, men som lånet afvikles, vokser afdragsdelen i størrelse. Obligationer indfries som nævnt ovenfor næsten altid til kurs 100.

Eksempel

Som eksempel kan vi kigge nærmere på en DSV-obligation, der løber frem til år 2023, og som giver en fast rente på nominelt 3,5 procent. Lad os sige, at du som investor udlåner 100 kroner. Så modtager du dels 3,50 kroner i årlig rente, plus du får alle 100 kroner tilbage igen i år 2022.

Regnestykket kommer dog an på, hvornår du erhverver obligationen (udlåner penge). Hvis du køber DSV-obligationen til kurs 100 (når den koster 100 kroner) og beholder den, frem til den udløber, får du alle 3,5 procent som lovet ovenfor. Men hvis du køber den, når den for eksempel er steget til 110 kroner, får du et mindre årligt renteafkast, nemlig 35/1.100*100 = 3,18 kroner. Og hvis du holder den, indtil den udløber i 2022, får du kun 100 kroner tilbage per obligation; altså et tab på 10 kroner. Alle obligationer indfries normalt til kurs 100.

Hvad er riskoen ved at investere i obligationer?

Hvis obligationen har lang løbetid/varighed, er risikoen højere, end hvis den har kort varighed. Obligationer påvirkes af renten, og jo længere løbetiden er, desto mere usikkerhed er der i forhold til renten. Er obligationens løbetid lang og usikkerheden større, betaler låntageren en højere rente, og vi får et højere afkast. Er løbetiden kort og markedsrenten relativt forudsigelig, er renten, som låntageren betaler for at låne pengene, lavere, og vores afkast er ligeledes lavere.

Realkreditobligationer er en af de mere sikre og stabile aktiver at investere i, fordi der ligger både pant og en masse risikoreducerende regler bag. Hvis en virksomhed går konkurs, bliver aktien værdiløs, hvorimod et hus bliver stående. En stat går heller ikke ofte konkurs, og derfor er statsobligationer ligeledes relativt sikre investeringer.  

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Virksomhedsobligationer har derimod samme usikkerhedsmoment som aktier på grund af risikoen for konkurs. Det, du her skal kigge efter, er virksomhedernes kreditværdighed. De virksomheder, der får den bedste rating, kaldes investment grade obligationer (rating AAA), og de, der rangerer dårligst, kaldes speculative grade eller high yield (højt afkast) obligationer.

Valutarisiko

Du kan investere i andre valutaer end den danske, både når/hvis du køber stats- og virksomhedsobligationer. Hvor obligationer udstedt i euro valutamæssigt er stort set lige så sikre som danske obligationer, indebærer obligationer i andre valutaer en betydeligt større valutakursrisiko. Dette bør man som investor være opmærksom på. Både den amerikanske dollar og det britiske pund kan trække porteføljen i negativ retning med sine relativt store udsving inden for en kort tidsperiode.

Forklaring af begreber

  • Konvertibel obligation: Obligation, der på et vist tidspunkt eller under visse omstændigheder kan ombyttes med aktier i den udstedende virksomhed.
  • Direkte rente: Den direkte rente angiver, hvor meget en obligationsinvestor modtager i årlig rente pr. investeret krone. Hvis den nominelle rente f.eks. er 7 procent, og kursen på obligationen er 95, er den direkte rente 7×100 : 95 = 7,37 procent. Den direkte rente tager ikke højde for mulige kursgevinster og giver derfor et dårligt billede af det samlede afkast og forrentningen.
  • Procentpoint: Hvis den tiårige rente på obligationer stiger fra 1 til 2 procent, er renten steget med 100 procent, men kun med 1 procentpoint.
  • Den effektive rente: Den reelle rente på eksempelvis en obligation (eller et lån). Størrelsen af den effektive rente kommer an på både obligationens restløbetid, kurs, den pålydende rente samt afdragsformen. Man skal holde obligationen til udløb for at få den effektive rente. 

Opsummering

Obligationer kan altså være flere forskellige ting. Der findes både statsobligationer, som er det mest sikre, realkreditobligationer samt virksomhedsobligationer. Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvordan du skal gribe dine investeringer an kan du med fordel læse vores begynderguide eller denne artikel, som har fokus på aktier helt generelt. Du kan også benytte Den lille guide til Investering, som ligeledes klæder dig godt på til at komme i gang med investering.

Videre læring

Du kan læse videre om investering for begyndere i bogen ‘Den lille guide til Investering‘, i samme serie finder du mange andre spændende bøger om privatøkonomi for både børn og vokse. Vi har også lavet et onlinekursus for begynderel ligesom du hver uge kan høre nye afsnit af vores podcast ‘Ophelia Invest Talks’ på iTunesSpotify og øvrige podcasts apps.

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.