Få mest ud af din pension

I denne artikel kan du lære, hvordan du får mest ud af din pension. Artikel er delt op i to dele:  Del 1: Alt om pension – her kan du læse alt om hvordan forskellige pensionsordninger fungerer. Del 2: Interview med Pia Ottosen – her fortæller Pia Ottosen om, hvilke overvejelser man skal gøre sig om sin pensionsopsparing, og giver gode råd med på vejen.

Del 1: Alt om pension

Når vi bliver ældre skal vi på et tidspunkt leve af vores pension. Selvom det (for nogle) er langt ude i fremtiden, kan det godt betale sig at have gjort sig nogle overvejelser om ens pensionsopsparing. Vores pension skal nemlig sikre os, at vi har penge til vores alderdom.  Mange vil når de går på pension gerne kunne “nyde” livet. Det kan være man vil bruge sin tid på at rejse en masse, at man vil købe båd, at man går med drømme om et sommerhus eller at man bare gerne vil forkæle sig selv og dem man holder af. Alt dette koster penge, så folkepensionen og ATP strækker måske ikke helt. Derfor kan det være en god ide at have en ekstra pensionsordning. 

Hvorfor lave en pensionsopsparing

Når du når en vis alder kan du modtage folkepension. Afhængigt af din overenskomst får du måske også arbejdsmarkedspension. Ikke desto mindre, og især hvis du ikke har en god arbejdsmarkedspension, kan det være en god ide at lave en privat pension.  Når det kommer til at lave en privat pensionsordning gælder det om at gå i gang så tidligt som muligt. For hvis vi går tidligere i gang, kan pengene stå og trække renter/afkast i længere tid. Et af de helt centrale argumenter for at lave en reel pensionsopsparing i stedet for blot at investere frie midler er, at pensionsopsparing er forbundet med forskellige skattemæssige fordele. Det kan du læse mere om under de enkelte pensionsformer. (Artiklen fortsætter herunder).

Der er flere valg

Der er mange forskellige typer pension. Først og fremmest er der selvfølgelig Folkepension, som alle danskere er berettigede til at modtage. Derudover er der Arbejdsmarkedspension, som man får gennem arbejdet. Endeligt er der tre former for privat pension; aldersopsparing, livrente og ratepension. Du kan her læse mere om de forskellige pensionsformer, både offentlige og private, så du får bedre forståelse af hvad der bedst passer dig. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

Folkepension

I Danmark har man mulighed for at få folkepension. Folkepension er statens pensionsordning, som alle har mulighed for at få når de kommer i pensionsalderen. Grænsen for hvor gammel man skal være for at få folkepension rykker sig løbende, og afhænger af, hvornår man er født. På nuværende tidspunkt kan personer født i år 1953 gå på pension når de er 65 år, hvorimod folk der er født i 1970 først kan få folkepension når de er 69 år. Nedenfor ses hvor meget man kan få som folkepensionist.   (kilde: Ældresagen)

ATP livslang pension

Foruden folkepension har vi også ret til ATP Livslangs Pension, som er en tillægspension. ATP livslang pension er en pension for alle, som vi automatisk indbetaler til gennem AM-bidraget på vores løn. Hvor meget man får udbetalt afhænger af, hvor meget man har indbetalt gennem livet. Det højeste vi kan få i ATP Livslang Pension er 26.200 kroner om året, hvilket svarer til 2.183 kroner om måneden. Dette tal kan dog være højere hvis vi udskyder vores pension. Du kan se, hvor meget du kan forvente at få i ATP livslang pension på borger.dk.    

Arbejdsmarkedspension 

Som lønmodtager indbetaler du løbende til en pension gennem dit job, dette er en arbejdsmarkedspension. Hvor meget der bliver indbetalt til vores arbejdsmarkedspension afhænger af vores overenskomst. Indbetalingerne svarer typisk til omkring 12 procent af din løn, heraf giver din arbejdsgiver ⅔ mens du selv betaler ⅓ – dog er pensionbidraget typisk en smule højere inden for det offentlige.  Hvis vi ikke er sikret arbejdsmarkedspension gennem vores overenskomst, kan det være at der er aftalt en firmapension mellem vores arbejdsgiver og et pensionsselskab, eller at vi har en tjenestemandspension. 

Aldersopsparing

En aldersopsparing er en privat pension, som bliver udbetalt på en gang. Det vil sige, at vi modtager et stort beløb den dag vi går på pension. Vi må hvert år indbetale 5.300 kr. årligt til vores aldersopsparing, dog må vi 5 år før vores pension indbetale op til 50.200 kr.  I modsætning til indbetalingerne til livrente eller ratepension får man ikke fradrag på indbetalinger til en aldersopsparing. Til gengæld betales der ingen skat ved udbetalingen. Aldersopsparingen er lagerbeskattet med 15,3 procent på afkastet årligt. Dette er lavere end skatten på normal aktiegevinst som ligger på 27 procent skat på de første 55.30000 og derefter 42 procent. Det er derfor fordelagtigt at investere gennem en aldersopsparingen frem for i frie midler.  Det kan være smart at lave en aldersopsparing, hvis man forventer at få fuldt pensionstillæg, da dette ikke påvirkes af udbetalingen af en alderspension. En aldersopsparing kan også være relevant, hvis man vil lave et stort engangskøb, når man går på pension (f.eks. sommerhus eller rejse).

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Livrente

Livrente er en livsvarig pension med månedlige udbetalinger indtil vi dør. Vi risikerer altså ikke at leve så længe, at vi løber tør for udbetalinger. Man skal således ikke frygte at udbetalingerne stopper.  Fordelene ved en livrente-pension er, at man får fuldt skattefradrag for indbetalingerne, og derudover er der ingen grænse for, hvor meget man må indbetale. Med en livrente-pension får vi også opsparingssikring, hvilket vil sige, at opsparingen bliver udbetalt til vores arvinger, hvis vi dør ingen udbetalingerne starter. Livrenten er underlagt pensionsafkastskatten, hvilket vil sige, at der betales 15,3 procent i skat.  Det er desuden en fordel ved livrenten, at man kan få udbetalt flere penge end man har indbetalt, hvis man lever i lang tid. Omvendt er det selvfølgelig en ulempe, at man også kan risikere ikke at leve særligt længe, og at man derfor har indbetalt mere end man får udbetalt. Dette er ærgerligt, da den eventuelle restopsparing man har når man dør ikke udbetales til arvinger.  En anden ulempe ved livrenten er, at den modregnes i sociale ydelser. Det betyder, at de sociale ydelser vi modtager som pensionister kan nedsættes, hvis vores livrente er tilstrækkelig høj.

Ratepension

Med en ratepension modtager vi hver måned et fast beløb i op til 30 år efter at være gået på pension. Vi bestemmer selv om vores ratepension skal strække sig mellem 10 og 30 år, og vi har opsparingssikring. Det vil sige, at hvis vi har en ratepension på 30 år, men går bort efter 25 år, får vores efterladte udbetalt pengene. Restbeløbet udbetales som et engangsbeløb, men der pålægges en afgift på 40 procent, hvilket betyder, at de efterladte i realiteten kun får 60 procent af restbeløbet.  Ligesom med livrenten får man skattefradrag fra pengene, der indbetales til en ratepension, men til gengæld betales der skat på udbetalingerne. Det eventuelle afkast på en ratepension beskattes med 15,3 procent årligt. Der er ingen grænse for, hvor meget man må indbetale på en ratepension, hvilket er en fordel sammenlignet med alderopsaringen. Dog kan man kun få fradrag for indbetalinger på op til 58.500 kr. om året.  

Forsikring gennem pensionsordning

Når vi sparer op til pension kan der være forsikringer inkulderet i vores pension og ellers tilbyder pensionsselskaberne ofte, at man kan købe det med. Når vi skal vælge forsikring er det derfor en god ide at undersøge, om vi får nogle former for pension med. Derefter kan vi vurdere om det eventuelt bedst kan betale sig at finde et sted, hvor man får forsikringer med i sin pension.

(Artiklen fortsætter under billedet)

den lille guide til investering

Del 2: Interview med Pia Ottosen

Vi har interviewet Pia Ottosen, pensionsrådgiver i PFA Pension, som har en masse gode råd til dette emne.  Pia Ottosen har beskæftiget sig med pension gennem hele sit arbejdsliv og med sin enorme erfaring i bagagen har hun skrevet bogen ‘Den lille guide til pension’, som er en nem guide til pensionsopsparing. I anledningen af bogens udgivelse har Sarah Ophelia Møss inviteret Pia til at tale om pensionsopsparing til afsnit 12 af podcasten Ophelia Invest Talks. Denne artikel er skrevet på baggrund af selvsamme podcast-interview.

Hvad drømmer du om?

Pia er en ægte ildsjæl. Da hun og Sarah sætter sig over for hinanden med mikrofonerne tændt fastslår hun som noget af det første, at pension udover at være virkelig vigtigt også er utroligt interessant: “Fordi pensionsopsparing giver mulighed for at indfri drømme på den lange bane og opnå økonomisk frihed den dag, man ønsker at stoppe med at arbejde”.

Hvornår skal man spare op til pension?

For at have råd til at leve en god pensionstilværelse anbefaler Pia, at man som udgangspunkt skal gå i gang med at spare op, så snart man er færdiguddannet og får fuld løn. Hvor meget, du skal lægge til side, afhænger af din alder. Er du for eksempel tidlig færdiguddannet som 25 årig, anbefaler Pia som udgangspunkt, at du lægger 9-12 procent til side om måneden. Så er du rigtig godt stillet. Når du er over 30 år, anbefaler hun, at du lægger 15-20 procent til side.  Det er altså ikke i starten af din karriere, at du behøver at lægge meget til side. Det vigtigste er, at du er i gang. Omvendt, hvis du for eksempel senere i livet finder ud af, at du ikke har lykkedes med at spare op til din pension, så er der ingen grund til at “kaste håndklædet i ringen”. Det er nemlig aldrig for sent at gå i gang.Det er en rigtig god idé at starte tidligt med at spare op, men der er altså ikke noget tidspunkt, hvor det er for sent. Kig på dit udgangspunkt og tag fat, hvor du er, anbefaler Pia.

Hvor mange penge er nok?

Hvor mange penge, du har brug for som pensionist, afhænger af, hvilket liv du gerne vil leve. Det kan være rigtig svært at forestille sig flere år i forvejen, men det er det spørgsmål, du bliver mødt af hos en pensionsrådgiver, når du skal lave en opsparingsplan.  Som udgangspunkt anbefaler Pia, at du skal have en samlet formue på 10 gange din årsløn, når du går på pension. Hvis din årsløn for eksempel er 400.000 kroner, skal du have sparet 4 millioner kroner op på din pensionsformue. Udover ens personlige pensionsformue får man som pensionist også udbetalt folkepensionen, som udgør 76.000 kroner om året før skat, samt ATP, en lovpligtig pensionsordning, som næsten alle indbetaler til, fortæller Pia. Begge disse ting tæller som en del af din pensionsformue.  For at kunne leve af den her sum penge er det naturligvis en forudsætning, at man lægger sin livsstil om, hvilket også sker helt naturligt. De ting vi bruger penge på livet igennem handler meget om at etablere os. Hvor meget og hvor lidt man laver om på sin livsstil, skal gerne reflekteres i ens opsparingsplan.

Hvordan laver man en god pensionsopsparing?

Når man skal lave en plan for sin pensionsopsparing, er det rigtig vigtigt, at man sætter sig ned først og kigger på, hvad er det for et mål jeg har? Hvor er jeg i dag og hvad vil jeg gerne som pensionist? Hvornår vil jeg gerne stoppe med at arbejde? Hvad er mine drømme og hvad skal der til for at realisere dem? Det er enormt vigtigt at gøre sig klart, understreger Pia. Derefter, hvis målet for eksempel er 10 gange årsløn, skal man overveje, hvordan man vil spare dem op.  Tre veje:  1) Pensionsopsparing gennem et pensionsselskab/bank  2) Køb af ejerbolig  3) Frie midler Der er også andre måder at spare op på, men disse tre er de mest anvendte. Hvordan, du bedst sparer op, kommer an på din situation, og hvad der fungerer er bedst for dig. Her kan det være en ide at tale med en rådgiver for at lægge en god plan. Eller tale med sine gode venner, anbefaler Pia. Bare man gør sig nogle tanker om sin pension, er man allerede rigtig godt på vej. Du finder den bedste og mest kompetente rådgivning, der hvor du har din pensionsopsparing, fortæller Pia. Hvis du ikke sparer op til pension hos hverken en bank eller et pensionsselskab, kan du med fordel søge vejledning hos uvildige selskaber.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

Hvad med jobskifte?

Skifter man job, er det vigtigt at tage et kig på både ens nuværende pensionsopsparing samt den nye og sammenligne vilkårene. Bare brug én time på det, anbefaler Pia, så er du langt. Det man skal undersøge er, om der er nogle særlige vilkår, man skal være opmærksom på. Man skal især se efter, hvornår man kan få pengene udbetalt og hvorvidt man fortsat er forsikret (tab af erhvervsevne dækning og livsforsikring). Hvis datoen for udbetalingen eksempelvis er anderledes i den nye aftale, kan det være en fordel at få det rettet, forklarer Pia.  Hver gang der sker store ændringer i ens økonomiske situation, er det vigtigt at kigge på ens pensionsopsparing. For eksempel, hvis man går op i løn eller ned i løn, op i tid eller ned i tid, tager barsel, orlov, eller arbejder i udlandet. Hver gang skal man bruge én time på at kigge på sin opsparing, anbefaler Pia. Så undgår man ubehagelige overraskelser senere hen, idet vilkårene for ens pensionsopsparing ændres hver gang ens økonomiske situation ændrer sig. Det er vigtigt at forholde sig til ændringerne og justere løbende. Det kan være ved at lægge enten mere eller mindre til side i nogle perioder.

Hvordan ser pensionsopsparing ud i fremtiden?

Arbejdsmarkedet ændrer sig markant i disse år og samtidig lever vi længere. Det har stor betydning for pensionsopsparingen, fortæller Pia. I dag skifter vi hyppigere job end tidligere, har kontraktansættelser uden pension samt ansættelser i udlandet. Det kommer til at betyde, at flere falder ud af pensionssystemet i perioder og derfor selv skal være opmærksomme på at spare op. Det vigtigste vi kan gøre er at huske hinanden på pension, så vi alle husker at tage hånd om det, fortæller Pia.

Gode pensionsråd

Pias bedste råd: Har du dyr gæld, med høje renter, så se at få den afdraget. Derefter bør du begynde at spare op til din pension. Sørg for at betale lidt ekstra ind på din pension, hvis du ved, du skal på orlov eller barsel. 1-3 procent ekstra kan være nok til at gøre op for tabet. Kig på din pension en gang i mellem. Tag stilling til om du spare op på den måde, der giver mest værdi for dig. Når der sker noget med vores løn, så sker der også noget med vores pensionsopsparing. Tal med dine venner om det, søg rådgivning og forhold dig til det. Pias bog ‘Den lille guide til pension’ har til formål at give alle danskere adgang til letforståelig viden om pensionsopsparing. Bogen guider dig til at komme i gang med at få overblik over din egen pensionsopsparing. Samtidig klæder den dig tilstrækkeligt på til at kunne tage stilling til og beslutninger vedrørende din pension.  Pia fortæller: “Bogen er skrevet til min søster, til damen i toget, manden i bilen. Til alle danskere som gerne vil bruge deres tid på alt muligt andet end pension, men som ved, at det er vigtigt at forholde sig til.”  Asger Aamunds råd til fremtidens pensionsopsparing er især målrettet unge: “Drop den traditionelle pensionsopsparing, sæt i stedet 10% af din løn i C25 aktier, over en periode på et helt arbejdsliv vil du have slået den traditionelle pensionsopsparing i banken eller pensionsselskabet, fordi C25 vil vækste” (Interview på Nordic Invest Camp, 23/3/2018)

(Artiklen fortsætter under billedet)

den lille guide til investering

Opsummering

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på, hvordan du griber pensionsopsparing an. Vi har samlet en række pensionsråd fra private investorer i dette blogindlæg. Du kan også blive endnu klogere i Pias bog ‘Den lille guide til pension’. Desuden kan du kan lytte dig klogere på pension i afsnit 12 af podcasten Ophelia Invest Talks, hvor Sarah Ophelia Møss interviewer Pia Ottosen om pensionsopsparing. Kender du vores podcast Ophelia Invest Talks? Der har vi et væld af spændende podcast-episoder fx til læring på farten. Husk også at du kan se emnerne for alle kommende online foredrag i vores eventkalender. Hvis du vil have mere Ophelia Invest så kan du tjekke vores medlemsklub Ophelia Invest Club ud.

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.