Få en introduktion til SKAT & aktiesparekonto

Introduktion

Alt det med skat er fint at have styr på. Alligevel bliver mange af os mere rolige, når vi får af vide, at alle de danske børsmæglere indberetter automatisk til skat på vores vegne. I denne artikel kan du læse mere om hvad vi skal forholde os til når det kommer til skat. Vi kommer desuden ind på hvilke aspekter vi i mindre grad behøver at forholde os til.

Aktieindkomst: Skat på aktier (og aktiebaserede udbyttebetalende fonde)

Skattesatsen på aktieindkomst relaterer sig til aktier samt aktiebaserede udbyttebetalende fonde. Denne er på 27 procent op til progressionsgrænsen på 55.300 kroner (2020) og herover på 42 procent. Dette gælder årligt. Der skal altså betales 27 procent af de første 55.300 kroners aktiegevinst og derefter 42 procent af det beløb der ligger over 55.300 kroner. Grænsen justeres årligt og i 2018 var det eksempelvis 52.900 kroner. Hvis man er gift kan man benytte sin ægtefælles skattefradrag, såfremt denne ikke selv benytter det.

De 55.300 kroner dækker over gevinst i forbindelse med salg såvel som løbende udbytter. Det vil sige at de kursgevinster vi realiserer fra aktier og aktiebaserede fondsbeviser købt for frie midler beskattes som aktieindkomst. Fradrag på aktietab følger samme vilkår, det vil sige 27 procent ned til minus 55.300 og derefter er dit fradrag på 42 procent. Hvis man ikke udnytter sit fradrag i indeværende år, så kan man benytte det i senere år. 

Hvis du investerer gennem en traditionel dansk bank såvel som de danske online børsmæglere indberetter de til skat for dig. 

Kapitalindkomst: Skat på obligationer (og aktiebaserede akkumulerende fonde)

Gevinst på obligationer falder under kapitalindkomst, og gevinster på disse værdipapirer beskattes derfor som vores øvrige kapitalindkomst. Også nogle ETF’er og aktiebasserede akkumulerende fonde beskattes som kapitalindkomst. 

Skattesatserne på kapitalindkomst (såsom løn) er 37-42 procent på gevinst (positiv nettokapitalindkomst) og 26-33 procent i fradrag (negativ kapitalindkomst). Grunden til at procentsatsen ikke er fast men svinger, er, at det afhænger af størrelse og afart af den samlede kapitalindkomst. 

Hvis din gevinst er under 2.000 kroner, er den skattefri, idet der er en bagatelgrænse for opkrævning af skat i forbindelse med nævnte værdipapirer. Ligeså snart du kommer over grænsen beskattes du dog af hele beløbet.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Lagerprincippet: Skat på ETF’er og akkumulerende fonde

Som nævnt ovenfor beskattes nogle ETFer og aktiebaserede akkumulerende fonde som kapitalindkomst, men beskatningen foregår yderligere efter det princip der kaldes lagerprincippet. Du kan læse mere om forskellen på ETF’er og investeringsforeninger her.

Lagerprincippet består i, at vi, fremfor at svare skat når vi sælger værdipapiret (altså realiserer gevinst eller tab) som det er tilfældet med aktier og obligationer, skal svare skat af den gevinst eller det tab vi har “på lageret” hver gang vi træder over tærsklen til et nyt år. 

Det er vigtigt at være opmærksom på hvad dette betyder for os og vores økonomi i praksis. Hvis du fx placerer hele din samlede opsparing i denne type værdipapirer, har du ikke nogle penge at betale en skatteregning for, med mindre du sælger nogle fondsbeviser i de respektive ETFer/akkumulerende fonde. 

I daglig tale siger vi ofte at ETFer er “lagerbeskattede”. Vores pension beskattes i øvrigt også efter lagerprincippet, PAL skatten. Her dog med en skatteprocent på 15,3 (2020).

Loven for beskatning af aktiebaserede ETF’er blev i 2019 ændret og er nu i 2020 trådt i kraft. Det betyder, at ETF’er der primært investerer i aktier, dvs. dem, der er mere end 50% investeret i aktier, beskattes som aktieindkomst og altså ikke kapitalindkomst HVIS selskabet er at finde på denne liste fra skattestyrelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ETF’er med den nye lov stadig bliver beskattet efter lagerprincippet, hvilket betyder, at vi hvert år skal betale skat af vores gevinst eller tab, selvom vi ikke har solgt.  

Skat på udbytte (kildeskat)

I Danmark er kildeskatten på udbytte 27 procent. Kildeskat er det der tilbageholdes direkte ved “kilden” som er selskabet. Den samlede udbytteskat kan dog godt ende med at være 42 procent. Dette afhænger af, hvorvidt du er kommet over progressionsgrænsen på 55.300 kroner (2020) med din samlede realiserede gevinst på positivt afkast ved kursstigning samt udbytte. I så fald skal du selv indberette de resterende 15 procent(point). 

Har vi aktier i et selskab der ligger i Danmark, tilbageholder selskabet altså 27 procent af udbyttet. Hvis vi således bor i Danmark og udelukkende handler værdipapirer fra selskaber placeret i Danmark, er der ingen problemer. Vi skal kun foretage os noget i fald vi har realiseret gevinst på aktiestigning samt har fået udbetalt udbytte der samlet set overstiger progressionsgrænsen på 55.300 kroner (Kilde: Skat).

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Hvis vi handler værdipapirer via en online børsmægler bliver hele udbyttet sat ind på den konto, vi har på børsmæglerens platform, hvorefter skatten øjeblikket efter bliver trukket ud igen. Man kan således se begge transaktioner. Hvis man handler via en traditionel bank, så tilbageholder de skatten og det er kun den del af udbyttet som tilhører os, og ikke skat, der bliver indsat på vores konto.

Dobbeltbeskatning

Kildeskatten tilbageholdes i det land selskabet arbejder ud fra. Hvilken børs vi køber aktier i selskabet på, er underordnet. 

Dette resulterer i potentiel dobbeltbeskatning. For at imødekomme denne udfordring har en række lande inklusiv Danmark indgået en overenskomst (dobbeltbeskatnings-overenskomst). Som udgangspunkt skal den medvirke til, at ingen skal betale mere end 15 procent kildeskat i selskabets hjemland. De penge kan til gengæld fratrækkes i forbindelse med dansk skat. 

Er vi endt med at betale/blive trukket for meget i skat, kan vi ansøge om, at få den overskydende skat retur. Dette er dog ikke nødvendigvis attraktivt idet processen er relativt besværlig. 

Processen er som beskrevet her: man skal kunne dokumentere at have modtaget udbyttet, fremskaffe samt udfylde dokument med henblik på refusion af udbytteskat. Derefter skal man indsende begge dele til skat som skal bekræfte at både bopæl og skattepligt var dansk på tidspunktet for modtagelse af udbyttet. Derefter skal man afvente svar fra skat, og fremsende al dokumentation til det land hvorfra der søges refusion af udbytteskat. Til sidst skal man afvente refusion af udbytteskat. 

Som privat investor kan vi overveje om det er tiden værd eller om vi i stedet skal holde os til at købe udbyttebetalende aktier fra selskaber der holder til i de lande hvor kildeskatten ikke overstiger 15 procent. I så fald undgår vi at skulle gennemgå hele refusions-ansøgningsprocessen.

Et eksempel på et land der ikke opkræver kildeskat på udbytte er Irland. Eksempler på lande der kun opkræver 15 procent kildeskat på udbytte er Norge, Canada og USA. 

Introduktion til aktiesparekontoen

I dette afsnit får du en introduktion til aktiesparekontoen. Primo januar 2019 trådte en ny investeringsmulighed i kraft. Den hedder aktiesparekontoen og bygger på svensk model. Man opretter den i banken, eller hos sin (online) børsmæglerandetsteds. Herfra kan man således købe og sælger værdipapirer på vanlig vis. Forskellen er, at beskatningen på papirer handlet via aktiesparekonto er anderledes end via andre konti/depoter.

Hvor mange penge må jeg investere?

Inspireret af Sverige vedtog vi altså i januar 2019 en aktiesparekonto i Danmark. Vi endte dog på en grænse helt nede på 50.000 danske kroner, før end de politikerne kunne blive enige. Dette er væsentligt lavere end den svenske grænse. Fra sommeren 2020 er denne grænse blevet hævet til 100.000 kroner. 

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Hvad kan jeg købe og hvor?

Man kan handle noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser på en aktiekonto.

Du kan oprette en aktiesparekonto via de traditionelle banker samt nogle af online børsmæglerne. Det er dog en relativ omkostningstung proces at oprette en ny konto-type. Der finder derfor uvisse udsigter om, hvor længe den holder, og således har Nordnet, en online børsmægler, valgt ikke at implementere aktiesparekontoen i deres produktlinje for nuværende.

Hvad betaler jeg i skat?

Aktiesparekontoen beskattes med 17 procent årligt af aktiegevinst. Tilsvarende får vi 17 procents fradrag af et eventuelt tab. Det er umiddelbart positivt, idet vi normalt betaler 27 eller 42 procent i skat af vores gevinster på aktier (tilsvarende ved tab). 

Men, aktiesparekontoen er lagerbeskattet. Det betyder at du skal svare skat af også af ikke-realiserede gevinster og tab – det du har på lageret. Du skal betale skat af en mulig gevinst, mens du kun kan modregne et eventuelt tab i senere gevinster. Stiger dine værdipapirer til over 100.000 kroner (kontoens maks), betaler du skat ved årsskiftet. Du kan læse mere om beskatning af værdipapirer generelt her

Hvad sparer jeg med en aktiesparekonto?

Hvis du havde investeret de mulige 50.000 kroner 1. januar 2019, og du efter året er omme har fået et positivt afkast på 7 procent (det historisk gennemsnitlige afkast set over 100 år), betaler du på tæsklen ind til 2020 skat af gevinsten. Det uanset om du har solgt dine værdipapirer eller ej (grundet lagerbeskatningen). 

Du betaler altså 17 procent i skat frem for de normale 27 procent, som du ellers ville skulle betale på et positivt afkast fra et almindeligt depot (op til progressionsgrænsen på 54.000 kroner, herover betaler du 42 procent i skat). Afkastet var på 3.500 kroner, hvorfor du sparer 350 kroner ved at have benyttet aktiesparekontoen. 

Forestil dig du haft et positivt afkast på over progressionsgrænsen på 54.000 kroner på dit sædvanlige depot (og således betalt 42 procent skat af den yderligere aktiegevinst). Så vil du have sparet i alt 875 kroner mere ved at handle via en aktiesparekonto. Ligeledes havde du sparet mere, hvis du havde fået et større afkast end 7 procent. På samme måde har du sparet mindre, hvis afkastet havde været lavere end 7 procent.  

Hvis aktiesparekontoen fra 2020 udnyttes til fulde, altså de 100.000 kroner, og vi opnår aktiemarkedets gennemsnitlige historiske afkast, så sparer man efter et fuldt kalenderår cirka 700 kroner. Man er desuden beskattet efter lageprincippet frem for realisationsprincippet. Dette betyder, at man skal betale skat af potentielle gevinster og tab årligt frem for når man realiserer gevinst/tab ude i fremtiden. 

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Vær opmærksom på

Idet besparelsen uanset er relativt lav, bør du være opmærksom på, om der er et gebyr forbundet med at have selve aktiesparekontoen. Det vil være langt at foretrække, at der ikke er et depotgebyr forbundet med at eje kontoen. Kontakt din udbyder for dette. 

Vær desuden opmærksom på, at man kan miste overblikket ved at sprede sig ud over flere depoter. Hvis du gerne vil investere for mere end 100.000 kroner, er det værd at overveje om det kan betale sig. Der lægges meget tid og energi i det, og måske kan det svare sig blot at oprette et depot et sted hvor der ingen grænse er for hvor mange penge du må investere for. Det er vigtigere at fokusere på sin risikospredning, ikke at betale for høj kurtage eller høje valutagebyrer. 

Videre læring

Du kan læse videre om investering for begyndere i bogen ‘Den lille guide til Investering‘, i samme serie finder du mange andre spændende bøger om privatøkonomi for både børn og vokse. Vi har også lavet et onlinekursus for begynderel ligesom du hver uge kan høre nye afsnit af vores podcast ‘Ophelia Invest Talks’ på iTunesSpotify og øvrige podcasts apps.

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.