Lær om handel med certifikater

Introduktion

Hvis du gerne vil blive klogere på handel med certifikater, så kan du med fordel læse med her. Certifikater tilhører den kategori af værdipapirer, der går under navnet ETP’er (Exhange Traded Products).

ETP’er er en del af derivatmarkedet (ved derivatmarkedet forstås finansielle instrumenter, som er afhængige af udviklingen i et underliggende aktiv), hvor de produkter man køber, fx et certifikat, følger et underliggende aktiv. ETP’er er syntetiske, hvilket betyder, at vi ikke ejer de konkrete underliggende aktiver. Vi indgår nærmere en slags væddemål om kursudviklingen. Derivater eksisterer dermed, fordi de underliggende aktiver er til stede. Der findes rigtig mange produkter på derivatmarkedet, og i denne artikel vil vi give dig en kort introduktion til certifikater.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)


Hvad er et certifikat?

Et certifikat er et børsnoteret værdipapir, som du kan handle, ligesom almindelige aktier, gennem din bank eller online børsmægler, såfremt de udbyder dette. Certifikater kaldes også ETN’er (Exchange Traded Notes). Det er banker, der udsteder certifikater. Det, der kendetegner et certifikat er, at det afspejler værdien på et underliggende aktiv, der fx kan være aktier, obligationer, valuta eller råvarer. Certifikater kan også afspejle værdien i et indeks, fx det tyske eliteindex DAX. Certifikater kan frit handles af alle, der har adgang til at handle værdipapirer.

Hvorfor overhovedet handle med certifikater?

Her er fire grunde til, at investorer handler certifikater trods den store risiko der er forbundet med at handle denne type værdipapirer:

1. Gearing: Man kan geare sin investering

2. Bull & bear certifikater: Man kan tjene penge, når markederne falder

3. Råvarer: Man kan investere i råvarer

4. Indeks: Man kan investere i hele indeks med én enkelt handel

1. Gearing

Certifikater vil ofte være gearede. Gearing betyder, at en investor øger sin investering ved hjælp af lånte penge.

Eksempel: Lad os antage, at vi ejer et certifikat med dobbelt gearing, dvs. halvdelen af pengene lægger vi selv på bordet, og den resterende halvdel låner vi af børsmægleren. Det kalder man en gearingsfaktor på 2. Hvis det underliggende aktiv for vores certifikat stiger 1 procent, vil vores afkast være 2 procent, idet vi har en dobbelt gearing. Det betyder, at vi har mulighed for større gevinst, men det betyder samtidig, at der er risiko for at tabe flere penge end den samlede investering. Mange certifikater er opbygget således, at de lukkes, når man har tabt hele det investerede beløb. Jo højere en gearing, desto mere opmærksomme skal vi være, idet risikoen bliver højere. Der er altså en betydelig risiko forbundet med gearing.

2. Bull & bear certifikater

En af de primære fordele ved handel med certifikater er, at man kan tjene penge både i et stigende marked (bull-marked) og et faldende marked (bear-marked). Hvis du gerne vil huske denne forskel, skal du tænke på, at en tyr stanger opad, mens en bjørn angriber oppefra og ned.

Bull-certifikat handles når man forventer eller har en ide om, at markedet skal op, dvs. at værdien af det underliggende aktiv vil stige i værdi. Værdien af et bull-certifikat stiger i takt med, at værdien af det underliggende aktiv stiger i værdi. Det kaldes også at “gå lang” (på engelsk: Go long) i markedet.

Bear-certifikat handles når man forventer eller har en idé om, at markedet skal falde, dvs. at værdien af det underliggende aktiv vil falde i værdi. Værdien af et bear-certifikat stiger i takt med, at værdien af det underliggende aktiv falder i værdi. Det kaldes også at “gå kort” (på engelsk: Go short) i markedet.Man kan fx købe bear-certifikater, hvor det underliggende aktiv er det tyske DAX-indeks og derved tjene penge på, at netop dette indeks falder. Omvendt vil man i så fald tabe penge, hvis markedet stiger.

Eksempel: Lad os sige, at vi investerer 1.000 kroner i et bear-certifikat, hvor det underliggende aktiv er DAX-indekset, og vi har en gearing på 2. Netop som vi har købt dette certifikat, falder DAX med 1 procent. Det resulterer i, at vores certifikat stiger 2 procent i værdi til 1.020 kroner. Var DAX imod vores forventning steget med 1 procent, så ville vores certifikat falde med 2 procent og kun være 980 kroner værd.

3. Råvarer

Olie er en råvare, der ofte svinger i pris, og der skrives meget om, hvordan olieprisen vil udvikle sig, fordi det er en afgørende ressource for mange virksomheder.

Men hvordan investerer man så i olie som ganske almindelig investor? Normalt handles olie i USD via futures (Futures er en aftale, som både giver investor en ret og en pligt til at købe eller sælge et aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris) kontrakter på amerikanske børser. Som privat investor, er det lidt besværligt at investere på den måde. Det er derfor, at bankerne i stedet udsteder certifikater, der er baseret på olie. Altså certifikater, hvor det underliggende aktiv er olie, og værdien af certifikatet afspejler dette. Derved kan vi pludselig investere i olie i danske kr., på en dansk børs, det er ret smart. Banken sørger for, at certifikatet følger olieprisen. Sådan fungerer det med en lang række andre råvarer også.

4. Indeks

Certifikater gør det også nemmere at investere i indeks. Vurderer vi fx, at de størstedanske virksomheder vil klare sig dårligt fremover, kan vi købe et bear-certifikat, hvor kursen (prisen), afhænger af udviklingen i det det danske aktieindeks OMXC25. Derved kan vi med investering i bare ét papir, investere en lille smule i mange aktier og derved få en lavere risiko.

Det kan også være, at vi tror på, at en bestemt sektor, fx medicinalsektoren, vil klare sig rigtig godt. Så kan vi finde et certifikat, der følger værdien i et aktieindeks bestående af mange forskellige medicinalvirksomheder.

Du kan også købe certifikater for enkeltaktier, fx Vestas, og derved få mulighed for at spekulere i, at kursen på aktien vil falde eller at geare din investering.

Indfrielse

Certifikater har en fast udløbsdato, altså en planlagt sidste dag. Ellers har de ubegrænset løbetid. Det beløb, vi får udbetalt på udløbsdatoen, er værdien af vores certifikat. Slutdagen er er fastsat af banken.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Beskatning

Beskatning af gevinster og tab på handel med certifikater er anderledes, end det vi kender fra almindelig aktiehandel. Det er forskel på, om vi investerer for frie midler eller dine pensionsmidler. Det er vigtigt, at vi undersøger skatteforholdene, inden vi går i gang, og man kan evt. læse mere hos SKAT.

Gebyrer

Vi skal også huske, at værdien af vores certifikater, bliver påvirket af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) som administrationsgebyr samt renteomkostninger, hvis man har at gøre med at gearet certifikat. Jo højere en gearing, man anvender, desto lavere bliver renten. Dertil kan der også være kurtage, der betyder handelsomkostninger. Vi bør også overveje, at der kan være en valutarisiko, hvis vi handler i en anden valuta end danske kroner. Men den absolut vigtigste omkostning at kende er det såkaldte spread – forskellen mellem bedste købspris og bedste salgspris i ordredybden. Spreadet udtrykkes i procent (%) og betyder for os som investor en omkostning. Jo højere spread et produkt har, desto længere fra fra fair value (den retfærdige markedspris) køber og sælger du. Så hold godt øje med spreadet.

Vi anvender en certifikat-handel som eksempel: Vi investerer 10.000 kroner på dag 1 i et bull & bear-certifikat fra Nordnet Markets med gearing 15 og et spread på 0,5 procent. Vi sælger på dag 2. Hvad er omkostningerne så?

Nordnets bull- og bearcertifikater er kurtagefri for alle kunder, så længe vi køber for over 1.000 kr. Spreadet kommer til at udgøre 50 kroner (0,5 procent af 10.000 kroner). Fordi vi beholder produktet natten over, og fordi det er gearet, skal vi betale en rente, der udgør 11,67 kroner. Dertil skal man lægge et administrationsgebyr på 0,49 procent, svarende til 49 kroner. Den samlede omkostning bliver altså 110,67 kroner.

Og det er et eksempel med en lav rente, og hvor vi beholder certifikatet relativt kort tid. Omkostningerne løber rigtigt hurtigt op, hvis vi ikke tænker os godt om. Alle vores omkostninger vil blive indregnet i kursen på produktet, så vi skal være bevidste om dem før, for ellers kan det være svært at gennemskue senere hen.

Du kan se et uddybende eksempel på omkostninger hos Nordnet.

Eksempel på en investering i certifikater

Vi forestiller os, at vi har en formodning om, at Vestas er dårligt rustet til fremtiden i forhold til sine konkurrenter, og at branchen generelt ser ud til at klare sig dårligt fremover. Med andre ord: Vi tror på, at Vestas’ aktiekurs vil falde.

Derfor vil vi gerne finde bear-certifikat, så vi kan tjene penge, hvis kursen på aktien falder.

Sådan et certifikat kan du fx finde hos Vontobel, der udbyder disse i Danmark. På Vontobels hjemmeside er et søgeværktøj, med hvilket vi kan finde certifikater, hvor det underliggende aktiv er Vestas-aktien. Da vi tror aktien vil falde, vælger vi et bear-certifikat:

Et skærmprint af et bear-certifikat ved Vestas

BEAR: Angiver, at der er tale om et bear-certifikat, hvilket betyder, at kursen stiger, når det underliggende aktiv (Vestas-aktien) falder

VWS: Angiver navnet på det underliggende aktiv (Vestas Wind Systems)

X4: Fortæller os, at gearingen i dette tilfælde er 4

VNT1: Fortæller os, at det er Vontobel, der er udsteder af certifikatet

Hvilken risiko er forbundet med at handle certifikater?

Generelt kan man sige, at certifikater med gearing egner sig bedst til den erfarne investor, der har sat sig godt ind i det underliggende aktiv (fx en aktie, en valuta eller en råvare som guld) og har accepteret den forholdsvis store risiko, der er forbundet med certifikat-handel. En stor del af produkterne på derivatmarkedet er mærket med rød i Finanstilsynets mærkeordning. Det betyder, at produkterne er svære at gennemskue og vil være forbundet med risiko for at tabe mere end værdien at det investerede produkt.

Som vi ser på billedet herunder, er dette værdipapir enorm volatilt (dvs. det svinger meget hurtigt op og ned).

På kun 4 timer er det faldet 7,52 procent.

En graf, som viser hvor hurtigt kursen kan falde på certifikater

Vær opmærksom

Husk at al handel med værdipapirer indebærer en risiko for at du kan miste adgangen til det investerede beløb i en uvis periode. Med certifikathandel er risikoen for at miste hele det investerede beløb stor ligesom du i visse tilfælde kan miste mere end det investerede beløb og således gå i minus.

Opsummering

Certifikater, eller ETP’er, er en del af derivatmarkedet. Vi skal huske, at selvom der er stor risiko forbundet med investering i certifikater byder der sig også nogle andre muligheder. Man kan bl.a. både tjene penge på et stigende og faldende marked, investere i råvarer og indeks samt geare sin investering.

Kender du vores podcast Ophelia Invest Talks? Der har vi et væld af spændende podcast-episoder fx til læring på farten. Husk også at du kan se emnerne for alle kommende online foredrag i vores eventkalender. Hvis du vil have mere Ophelia Invest så tjek vores medlemsklub Ophelia Invest Club ud.


Disclaimer
Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.