Intro til crowdlending


crowdlending

Denne artikel handler om crowdlending og indeholder affiliatelinks. Det betyder at hvis du vælger at oprette dig som kunde via et link, støtter du vores arbejde i Ophelia Invest. Det koster dig ikke noget, sker helt automatisk og giver os mulighed for at skabe endnu mere gratis content til dig.

Introduktion

I denne artikel kan du lære om en af de ny drenge i klassen, når det handler om investering, nemlig crowdlending. For mange er crowdlending et helt nyt begreb, og det kan måske være svært at hitte rede i, hvordan det fungerer, og hvordan man kommer igang. Derfor har vi lavet denne artikel, der giver giver dig al den information, du skal bruge for at komme godt fra start.

Hvad er crowdlending?

Crowlending er et alternativ de almindelig banklån. Det kaldes også peer-to-peer lending, altså lån mellem ligemænd, det forkortes P2P-lån. Udtrykket P2P bruges ofte i udlandet hvorimod vi i Danmark typisk kalder det crowdlending. Crowdlending går ud på, at en en gruppe mennesker (et crowd) går sammen om at låne deres penge ud til for eksempel andre privatpersoner eller virksomheder, der har brug for penge og er villige til at betale en rente. Det såkaldte “crowd” agerer som en slags bank. 

Denne proces faciliteres af en online platform, der agerer som bindeled mellem långivere og låntager, så processen går nemt og gnidningsfrit for begge parter. Crowdlending-lån minder altså meget om normale lån, hvor man aftaler en bestemt rente og en bestemt løbetid. Det, der adskiller et almindeligt lån fra et crowdlending-lån er, at låntagers lån ofte består af små bidder fra mange långivere (investorer). Låner Fru. Hansen eksempelvis 10.000 kroner via crowdlending til udbygning af sin frugtplantage, så vil lånet være finansieret af mange investorer, lad os sige 100 investorer, der hver især har investeret 100 kroner. Hver investor modtager løbende den aftalte rente på deres investerede beløb. Lånene kan være forbrugslån, billån, boliglån eller virksomhedslån.

En figur, som illustrerer hvordan crowdlending virker

Hvorfor crowdlending?

Crowdlending er blevet en populær alternativ investering, og udbredelsen er stigende. Dette er blandt andet fordi, at nogle har svært ved at blive godkendt til at låne penge i banken, fordi bankerne har strammet kravene siden finanskrisen. Det har betydet, at flere små- og mellemstore virksomheder har svært ved at låne penge. Derudover er det en måde at gå uden om bankerne og de ofte høje gebyrer. Mange investorer kan ved at yde små lån på eksempelvis tusind kroner per person sammen yde en virksomhed et lån på en halv million via crowdlending. For investorer giver crowdlending ikke kun mulighed for afkast men betyder samtidig, at man gennem sin investering kan hjælpe fx små/mellemstore virksomheder i gang, eller en familie i et hus. 

Som låntager betyder crowdlending, at du kan optage et lån (mere eller mindre) uagtet din finansielle situation. Så længe der er investorer, der ser potentiale i din låneansøgning og dermed vil investere i dit lån, så kan du låne penge. Crowdlending-lån er særligt attraktive for privatpersoner og virksomheder, som ikke kvalificerer sig til at optage banklån. Crowdlending-platformene og de investorer, som investerer i lånene, er derfor sammenlignet med bankerne mere risikovillige. Crowdlending handler altså ikke kun om at give de traditionelle banker konkurrence, men udspringer fra en vision om at give flere mennesker mulighed for at optage lån. Måden det fungerer på er ved, at man låner penge af sit netværk. Det foregår på en reguleret og professionel facon, hvor lånene er reguleret efter lovene i det pågældende land platformen hører hjemme. 

Samtidig har de faldende renter gjort, at investorer leder efter alternative investeringer med et stabilt afkast. Ved at lave en simpel, gennemsigtig online løsning ude dyre filialer, og ved at lægge risikoen for tab ud til långiverne, kan crowdlending-platformene tilbyde en attraktiv rente på deres lån. Danmark har i en del år været bagud på crowdlendingområdet, men i dag er der heldigvis flere muligheder, og vi kan også sagtens investere via de udenlandske platforme.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ordbog til crowdlending

Auto-invest: 

Et værktøj der automatisk investerer løbende baseret på den måde, vi indstiller den. Minder om månedsopsparingen hos Nordnet. Tilbydes af mange men ikke alle platforme.

Buy-back-garanti: 

Hvis et af vore lån ikke bliver tilbagebetalt til tiden, så vil lånet blive købt tilbage af platformen, og så vil vi stå tilbage uden tab, hvilket er en rigtig god sikkerhed at have som nybegynder i crowdlending. På nogle platforme udløses garantien ved 60 dage over tid, andre steder kortere. Vær opmærksom på, at hvis der kommer en krise, og halvdelen af lånene på platformen defaulter, dvs ikke bliver betalt tilbage, så er det ikke realistisk, at platformen har råd til at tilbagekøbe alle disse lån. Konceptet “buy-back” garanti er ikke afprøvet i krisetider. 

Default: 

Når en låntager misligholder de planlagte tilbagebetalinger, får lånet en default-status. 

Default rate: 

Forholdet mellem værdien af misligholdte lån og og værdien af den totale mængde af lån på platformen.

Loan originator: 

Loan originators er virksomheder, som arrangerer og administrerer lånene. De udlåner penge til kunderne og sælger andelen videre til investorerne via fx Mintos. Nogle platforme, fx Bondora, er loan originator samme virksomhed som platformen. Det er med andre ord Bondora som både skaffer lån, administrerer dem og arrangerer videresalg af andele. På andre platforme, for eksempel Mintos, er selve platformen kun en form for handelsplads, der faciliteter køb og formidling af de låneandele, som loan originators sælger.

Primary market: 

Markedet hvor investorer investerer i lån hos platformen, således er det her hvor de givne virksomheder udsteder lånet.

Secondary market: 

Man kan sælge sine lån til andre, hvis man ønsker at trække pengene ud, før lånet er tilbagebetalt. Tilbydes af mange platforme. Kan være relevant, hvis vi pludselig får brug for penge, og vil have vores investering ud i rede penge.’

Du kan støtte Ophelia Invest så vi kan lave endnu mere gratis content via dette link.

Afkast

Alt afhængig af hvordan vi sammensætter vores crowdlending-portefølje, og hvilken platform vi vælger, vil vi typisk kunne opnå et afkast på et sted mellem 5-15 procent. Mange tjener en årlig rente på hele 10-12 procent på deres crowdlending-investeringer. Crowdlending giver altså et relativt højt afkast sammenlignet med fx aktier, og samtidig kan vi investere for et meget lille beløb til at begynde med, hvilket gør det interessant og relevant for mange. 

Det gennemsnitlige årlige afkast på aktiemarkedet har de seneste hundrede år ligget på omkring 7-8 procent. Derfor kan det lyde helt fantastisk, at vi kan investere i crowdlending med et højt, løbende udbytte samt en sikkerhed i en “buy-back-garanti”. Men også her gælder den gyldne regel: risiko og afkast følges ad. Der er ikke de samme strikse krav til gennemsigtighed til crowdlending, og markedet er ikke reguleret i samme grad som aktiemarkedet.

Det betyder, at det for os investorer kan være svært at gennemskue og vurdere risikoen ved de lån, vi investerer i. Der er også risiko for, at den der låner pengene ikke tilbagebetaler lånet som aftalt. Man vil oftest have krav direkte mod låntageren, da pantebrevet typisk er udstedt med dit og låntagers navn på. Det betyder, at hvis låneudbyderen går konkurs, vil vi stadig have et krav mod låntageren. Langt de fleste betaler som planlagt, men det er ikke en garanti. 

Spredning

Man kan med fordel starte med at investere max 5-10 procent af sine frie midler og sprede sig på 5-10 forskellige platforme – og så mange lån som muligt. det er fornuftigt at lave en relativ grundig undersøgelse af selve platformen via fx Google, spørge ind til andres erfaringer, undersøge hvem der står bag platformen og hvor længe har den været i gang mm.

Risiko

Hvis den virksomhed/forbruger vi låner penge til går konkurs, ja så har vi tabt pengene. Men hvad hvis vores crowdlending-platform går konkurs? Det er jo et overordentligt administrativt bøvl, hvis man selv skal administrere de mange små lån. Mange platforme har en afviklingsplan, der er arrangeret med en advokat som i tilfælde af platformens konkurs tager over og afvikler lånene i investorernes interesse. Det er dog ikke alle platforme, der har en sådan afviklingsplan, så det er vigtigt, at vi undersøger den enkelte platform. Hvis det er loan originator, der går konkurs, så afhænger konsekvensen af, hvilket krav vi har. Sandsynligvis vil crowdlending-platformen overtage ansvaret for den fortsatte afvikling. De fleste platforme har en afsnit på hjemmesiden, der beskriver, hvordan de vil håndtere en eventuel betalingsstandsning. 

Danske platforme

Herunder kan du læse om en stribe forskellige platforme.

Billede af crowdlending platformen Kameo logo

Kameo

Kameo er en nordisk crowdlending-platform, der giver os mulighed for at låne penge ud til ejendomsprojekter og lån til små virksomheder. Kameo blev grundlagt i 2014 og fik i 2016 licens som betalingsvirksomhed fra Finanstilsynet i Danmark. Platformen servicerer udover danske kunder også kunder i Sverige og Norge. Med Kameo kan vi investere i ejendom uden at skulle have den store pengepung frem og uden at skulle forholde os til alt det administrative. Lånene på deres markedsplads giver et afkast på 5-15 procent afhængig af risikoklassen. Deres gennemsnitlige afkast er på 9,5 procent. 

Risikoklassen er vurderet ud fra den kreditvurdering, som alle lån gennemgår. Den typiske løbetid er 3-14 måneder. Der kommer gerne 10-15 nye lån om måneden og minimumsbeløbet er 500 kroner. De har ikke nogen buy-back garanti og heller ikke et secondary market. Der er ejendomme i både Danmark, Norge og Sverige og Kameo er en simpel, god og overskuelig dansk platform at starte med crowdlending platform på, og så er de utrolig søde til at hjælpe hvis man ringer derind. 

Vi har i Ophelia Invest haft et samarbejde med Kameo og har derfor udgivet både en video, en podcastepisode og en særskilt artikel kun om dem.

Billede af crowdlending platformen Flex Funding logo

Flex funding

Flex Funding var den første crowdlending-platform i Danmark. Flex Funding har valgt at fokusere på erhvervslån, altså lån til danske virksomheder, der mangler finansiering. Vi kan opnå et afkast på 6-7 procent på denne platform. De seneste tre år har investorerne på platformen i gennemsnit opnået 7,46 procent i afkast. Det er vigtigt, at vi spreder vores investeringer i lån til mange virksomheder via platformen. Vi kan investere fra minimum 200 kroner og vil typisk modtage tilbagebetalinger med renter hver måned fra de virksomheder, vi har lånt penge til. Vi kan reinvestere beløbene i nye lån for at maksimere afkast eller gebyrfrit tilbageføre beløbene til vores bankkonto.

Billede af crowdlending platformen Brickshare logo

Brickshare

Brickshare er er også investering i ejendomme. Alt det besværlige ved ejendomsinvestering er skåret fra, og de gør det ligesom de øvrige platforme let for os at komme i gang. Vi investerer her i såkaldte “ejendomsfonde”. Det kan eksempelvis være i en ejendom, der indeholder flere lejemål, hvor vi løbende modtager vores andel af lejeindtægterne. Ved et salg af ejendommen, vil vi også få andel i overskuddet fra salget. Udbyttet ligger typisk i omegnen af 3-5 procent og vi kan komme i gang for 10.000 kroner på Brickshare. 

Der er ikke altid så mange projekter, men man kan sagtens finde et. Boligerne ligger primært i København og Brickshare kan både anvendes, hvis man er nybegynder, og hvis man er erfaren ejendomsinvestor. På siden får vi, når vi er logget ind en fin oversigt over vores lån og transaktioner, så vi kan let kan overskue vores investeringer. Der er i skrivende stund over 80 millioner kroner investeret på platformen fra knap 12.000 investorer.

Du kan læse mere om Brickshare i vores artikel kun om dem.

Lendino, crowdlending platform

Lendino

Lendino beskæftiger sig med lån til til virksomheder, såkaldte erhvervslån. Afkastet ligger på 4-15 procent, og vi kan komme i gang for 1.000 kroner. For hver investering modtager vi et månedligt afkast i hele det respektive låns løbetid. Lendino blev stiftet i 2014 og var en af de første udbydere på det danske crowdlending-marked. Minimumsinvesteringen hos Lendino er 1.000 kroner. Går virksomheden konkurs, bærer vi långivere tabet, og Lendino anbefaler altid, at vi spreder vores investeringer mellem mange lån, så risikoen minimeres. 

Der er ikke mulighed for at sælge sine låneandele, og der er heller ikke nogen buy back garanti. Der er omkring 8-12 nye lån om måneden og deres udlån er kun til danske virksomheder. Alle lån er blevet tildelt en kreditklasse, så vi lettere kan vurdere risikoen på lånet. 

Lendino anbefaler selv en spredning på op imod 100 lån, men med en minimumsinvestering på 1.000 kroner og 8-12 nye lån om måneden, kan det blive svært, hvis vi kun anvender deres platform. Derfor er det vigtig, at vi spreder os ud på forskellige platforme. En af de store fordele ved platformen er, at den er dansk, og vi rent faktisk kan undersøge de virksomheder, vi låner pengene til.

Udenlandske platforme

Bondora

Bondora er en platform med base i Estland skabt i 2009. Det er den ældste crowdlendingplatform, der er. Bondora er altså en veletableret platform, og brugervenligheden på platformen er også rigtig god. Det gennemsnitlige afkast ligger på 10,6 procent, men vi kan finde lån på helt op til 8-18 procent. Husk at risikoen også er højere på lån, hvor renten er høj. Vi kan starte ud for blot 1 euro, hvilket giver god mulighed for at sprede sig ud på en masse forskellige lån. Platformen har auto-invest funktion, der er let at komme i gang med.

Der er ingen buy back garanti på lån. Vi kan dog vælge deres Go & Grow løsning, der et produkt med 6,75 procent i årligt afkast, hvor vi altid kan tage pengene ud mod et gebyr på 1 euro. Go & Grow er super simpelt og en rigtig god løsning. Derudover har de en løsning, der hedder Portfolio Manager, der er delvist automatiseret. Den er let at komme i gang med, da man blot vælger sin risikovillighed på en skala fra “ultrakonservativ” til “opportunistisk”, hvorefter man indbetaler, og så er vi i gang. I denne løsning kan vi også indstille fx maksimal investering per lån, så vi kan tilpasse til vores ønsker. Er vi lidt mere erfarne, kan vi vælger deres Portfolio Pro løsning, hvor man kan indstille på endnu flere kriterier og udvikle vores egen unikke strategi. Bondora også et secondary market, hvor vi kan sælge/køb “brugte” lån. 

Ophelia Invest besøgte Bondora i Estland i januar 2019 og optog i den forbindelse en podcast.

Mintos

Mintos er Europas største crowdlending-platform. Det gennemsnitlige årlige afkast er på 12 procent, og 95 procent af lånene kommer med buy back garanti. Det er altså helt klart i den høje ende, og er måske en interessant spiller hvis vi ønsker at prøve en udenlandsk platform. De er også en af de største og mest brugte platforme med rigtig mange lån. Vi kan finde lån med en rente på mellem 10-20 procent. Det er primært forbrugslån, men også andre typer lån vi investerer i via Mintos. Lånene har ophav i en lang række forskellige lande og der er masser af lån at vælge imellem. Platformen er meget brugervenlig, og der også mulighed for at opsætte en auto invest, så vi let kan investere løbende. Minimums-investeringen er 10 euro, så vi kan også diversificere os meget let. 

Det særlige ved Mintos er, at det ikke er Mintos selv, der udlåner pengene, men de samarbejder bare med en lang række lokale loan originators.

Grupeer

Grupeer er en platform fra Letland, der blev lanceret i 2017. Grupeer har fokus på erhvervslån, og det gennemsnitlige afkast er ca 14 procent. Alle lån er beskyttet af buy back garanti, hvilket gør det væsentligt nemmere for os at minimere risikoen ved vores investering. Buy back muligheden bliver aktiveret efter 60 dages forsinkelse. Hvis vi investerer i forbrugslån på en anden platform, kan vi overveje at anvende Grupeer til at investere i erhvervslån og dermed sprede vores investeringer på flere forskellige typer lån.

Lånene på Grupeer stammer fra mange forskellige lande, der primært ligger i Europa. Den mindst mulige investering er 10 euro. Platformen er godt bygget op og let at finde rundt på. Grupeer er en markedsplads for crowdlending, hvilket vil sige, at de ikke selv udsteder lånene men blot er mellemmand mellem loan originator og investor. Grupeer har også et produkt, der hedder Grupeer Stability Fund, hvor man investerer i dele af ejendomme og opnår en relativt sikker forrentning på 4-8 procent om året. Grupeer har desuden en afviklingsplan, hvor en advokat vil hjælpe, hvis det det skulle ske, at vores loan originator går konkurs.

Housers

Housers er en spansk platform, der som navnet antyder er ejendomsinvestering, og ejendommene ligger i spanske, italienske og portugisiske boliger. Det årlige afkast ligger på 4-10 procent alt efter hvilke projekter, vi vælger, og hvilken risikoklasse lånene er i. Den minimale investering er 50 euro. Hos Housers finder vi langsigtede investeringer med en løbetid på 5-10 år.

PeerBerry

Med PeerBerry kan vi investere i forbrugslån og opnå et årligt afkast på op til 13 procent. På platformen tilbydes lån fra Polen, Letland, Tjekkiet, Georgien og flere andre lande. PeerBerry blev lanceret i 2017, så det er en forholdsvis ny platform. Der er mulighed for at opsætte en auto-investor, der følger vores valgte strategi. Alle lån er i euro, og vi kan komme i gang for minimum 10 euro. Lånene kommer desuden med buy back garanti. Det gennemsnitlige årlige afkast på lånene ligger på 11,5 procent og de fleste lån på PeerBerry har løbetid på cirka 30 dage, så vi kan altså få et afkast på ret kort sigt. 

PeerBerry er stadig en ret ny platform, så deres informationer og website er ikke lige så brugervenligt som mange af de øvrige platforme. Ikke alle lånene har buy back garanti, men nogle har. PeerBerry er måske ikke den første platform, vi skal starte på, men den kan sagtens anvendes som en del af vores samlede crowdlending-portefølje.

Overførsel til udenlandske platforme

Når vi skal overføre penge til udenlandske crowdlending-platforme, skal vi overføre penge til udlandet. Det kan godt være bøvlet, hvis man ikke har prøvet det før. Hvis vi gør det gennem banken, kan det blive rigtig dyrt i gebyrer, og så spiser de allerede af vores afkast, inden vi er kommet i gang. Mange crowdlendinginvestorer er glade for en af de to nedenstående tjenester. De tilbyder billig overførsel og veksling af penge, og det kan godt betale sig, da de er markant billigere end bankerne.

TransferWise

Transferwise er stiftet for at gøre op med bankernes høje gebyrer på udlandsoverførsler. Transferwise tager et gebyr på 0,5 procent eller minimum 2 euro og tilbyder derudover den korrekte vekselkurs. Det fungerer således, at TransferWise har lokale samarbejder med banker i mere end 40 lande. En overførsel tager 2-5 dage. Der er penge at spare både, når vi skal investere i crowdlending, og når vi skal have pengene ud igen.

Revolut

En anden løsning til overførsel til udlandet er den engelske FinTech-startup Revolut. Kort og godt så lader Revolut dig føre valutakonti i 25 forskellige valutaer uden gebyr. Det er et godt alternativ til Transferwise. Med Revolut kan du også få et fysisk betalingskort. Vi kan oprette os gratis som basis-bruger på Revolut. Det kan også bruges, hvis vi en dag skal ud at rejse og vil slippe for bankernes høje gebyrer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Skat

Vi skal som altid huske at overveje de skattemæssige forhold, før vi investerer. Ved crowdlending, skal vi ikke betale skat af pengene, vi får retur fra crowdlending men kun af renterne. Det er også muligt at fratrække tab, hvis vi opfylder en række krav i forhold til dokumentation. Du kan læse mere i SKATs egen vejledning her. Indberetningen kan godt opleves lidt “besværlig”. Hvis vi vælger en dansk platform, skal vores renteindtægter blot indtastes i rubrik 39: “Anden Kapitalindkomst”, i årsopgørelsen. Det bliver straks mere besværligt med de udenlandske platforme, hvor vi skal indberette for hvert land for sig. 

Der er også særlige regler for, hvis vi køber og sælger på secondary market. Da crowdlending-markedet er i en begyndelsesfase, kan reglerne godt blive ændret løbende. Hvis du bliver i tvivl, kan du skrive til skat, bruge professionel vejledning eller sparre med andre i vores facebook-grupper.

Fordele og ulemper ved crowdlending

Fordele:

  • Høj rente ift. banken
  • Mulighed for at investere lille beløb 
  • Afkast på kort sigt 
  • God mulighed for diversificering

Ulemper:

  • Vi ved ikke, hvordan platformene vil klare sig i en krise
  • Risiko for dårlige betalere 
  • Lidt besværlig i forhold til skat 
  • Risiko for platforms konkurs

Sådan kommer du i gang

  1. Undersøg de forskellige platforme og vilkårene for deres produkter 
  2. Vælg platform 
  3. Overfør penge til platformen 
  4. Afgiv din ordre

Nu er du i gang, og det er det vigtigste. Det behøver ikke være perfekt diversificeret fra starten af eller tage forfærdelig lang tid at undersøge. Start med et lille beløb og prøv dig frem. 

5 gode råd

Her er fem gode råd, vi kan have i baghovedet, når vi går i gang med crowdlending.

  1. Investér i mange små lån 
  2. Spred dig ud over flere platforme på sigt 
  3. Investér maksimalt 5-10 procent af din samlede portefølje 
  4. Start eventuelt med en dansk platform da det er lettere i forhold til skat 
  5. Start langsomt ud med få midler

Opsummering

Alt i alt er crowdlending altså en rigtig god mulighed for at investere og opnå et stabilt afkast. Risikoen er relativt høj, men ligeså er afkastet, og vi kan minimere risikoen ved at sprede os over flere lån og platforme. At sætte 5-10 procent af dine frie midler i crowdlending kan bidrage til en god diversificering af dine midler.

Lær mere

Kender du vores podcast Ophelia Invest Talks? Der har vi et væld af spændende podcast-episoder fx til læring på farten. Husk også at du kan se emnerne for alle kommende online foredrag i vores eventkalender. Hvis du vil have mere Ophelia Invest så tjek vores medlemsklub Ophelia Invest Club ud.

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.