Tringuide til fundamental analyse

trin guide

Introduktion

Dette er en tringuide til fundamental analyse. Vi tager dig igennem flere trin hvor du bliver klogere på emnet. Hvis man vil kaste sig ud i at se på fundamental analyse som en del af ens beslutningsgrundlag, når man investerer i aktier, så er der noget, man skal gøre sig klart. Det kan tage ret lang tid, faktisk uendelig meget tid, hvis det er det, man vil. Men mindre kan også gøre det. Og selv om man bruger lang tid, og selv om man er grundig, vil der altid være dele, man ikke har været opmærksom på. Selv den dygtigste fundamental-analytiker vil blive overrasket fra tid til anden. Det bliver selskaberne i øvrigt også, blandt andet fordi verden er foranderlig – og ofte ganske uforudsigelig.

Intentionen med denne tringuide er, at give dig en håndgribelig og opbyggeligt skabelon for, hvilke overvejelser og elementer du bør overveje, før du tager dine første skridt på din egen rejse med fundamental analyse.   

Gode råd, før vi kaster os ud i en fundamental analyse første gang

  • Vælg et selskab, hvis størrelse er til at overskue. Hvis du vælger et selskab, der har en masse produkter/aktiviteter, og som samtidig sælger til hele verden, så er det meget nemt at miste overblikket og der vil være uendeligt meget at holde øje med.
  • Vælg et selskab, hvis aktiviteter er nogenlunde stabile og som ikke svinger alt for meget med konjunkturerne. Et selskab der sælger ting der ”altid” vil være behov for. Det kan være et stabilt fødevareselskab eller et medicinalselskab.
  • Fokusér på det, der betyder noget for selskabet. Der er mange, som har lavet fejlslutninger, fordi man har fokuseret på et lille hjørne af et selskab, som reelt ikke betyder særlig meget i det samlede billede. 

Følger man disse råd, har man et godt udgangspunkt, når der skal analyseres.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

Trin 1: begrebet “fundamental analyse” og dets tyngde

Intentionen med fundamental analyse er, at vurdere et selskab potentiale baseret på selskabets nøgletal samt analyser af selskabets aktiviteter. Det er en tilgang med stor tyngde og tunge regnskaber, men det er ligeledes en måde at simplificere din strategi til de essentielle elementer og overvejelser. Hvad er et selskab værd? Hvor gode resultater leverer de? Hvor stort er potentialet for en given investering? Alle disse overvejelser er fast inventar i enhver investors tankestrøm, og alt dette favner denne analyseform. 

Trin 2: visioner og perspektiver

Det første skridt er, at overveje hvad vi gerne vil investere i. Vores visioner behøver ikke være banebrydende, eller have til intention at sikre verdensfreden. Essensen er at vi har en vision for, hvad vi gerne vil investere i, uanset om det er gaming eller vindenergi. Den lukrative investering kan sagtens starte med en mavefornemmelse eller en bestemt præference.

Inden for den seneste årrække er begrebet “impact investing” blevet et populært fænomen. Visionen bag dette er at vi sammensætter vores investeringer efter den indflydelse, vi gerne vil have på kloden og menneskene på den. Har vi for eksempel en præference for alternative energikilder, så kan vi basere vores investeringer på det.

Trin 3: SWOT 

SWOT-analysen er en simpel analysemodel, der ud fra fire fokuspunkter har til hensigt at blotlægge et givent selskabs: Strengths, Weaknesses, Opportunities & Threats. Den er udover dette også baseret på to overordnede faktorer, som er de eksterne og interne forhold, hvoraf Strengths og Weaknesses skal kommunikere om selskabet internt, omvendt er Opportunities og Threats de eksterne forhold omkring selskabet.  

trin guide til fundamental analyse

Før vi går i krig med regnskaber og nøgletal, kan det give god mening at læse op på selskabet og opnå et kendskab til selskabets primære forcer og faldgruber med denne model. Vi sætter dermed fingeren på pulsen, hvilket skærper vores opmærksomhed på, hvad vi løbende bør holde øje med i forhold til selskabet.

Er der visse politiske forhold, der skaber nye muligheder eller eventuelle trusler? Har de en kompetent drift som intern styrke? Har de et problem med overskuddet, som truer deres evne til at følge med gældsposterne? Alle disse ting sætter SWOT-analysen rammerne for, og det giver os en mere nuanceret forståelse af vores potentielle investeringer.  

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Trin 4: selskabets resultater

Det første vi gerne vil vide om et givent selskab er, hvor gode resultater de leverer, og i særdeleshed hvilken udvikling vi vil kunne spore. Derfor kunne en mulighed være først og fremmest at stille skarpt på:

  • Selskabets omsætning over de seneste tre år
  • EPS (Over de seneste tre år)
  • BV (over de seneste tre år)

Omsætningen giver os et indblik i, hvor succesfuld selskabets drift er, og ligeledes om de formår løbende at vækste på den såkaldte “toplinje”, som man kalder omsætningen.

EPS: Earnings Per Share er et nøgletal, hvor man dividerer resultatet efter skat med antallet af aktier. Det regnestykke viser hvor stor en del af overskuddet, vi får del i ved køb af en aktie. Endvidere hvis selskabet har været nødsaget til at udstede nye aktier for at generere kapital (penge) til at vækste, så vil tallet falde, da antallet af aktier vil være blevet større. Også dette nøgletal ser vi på over en treårig periode for at vurdere udviklingen.

BV: Book Value er et nøgletal, hvor man dividerer egenkapitalen med det samlede antal aktier. Egenkapitalen er den værdi et selskab har, såfremt det betalte alle gældsposter og solgte alle aktiver. Dette nøgletal kan vi også sammenligne med kursen for at se, om vi betaler mere, end selskabet er værd i egenkapital. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

den lille guide til investering

Trin 5: selskabets rentabilitet

Selskabets rentabilitet dækker over selve forrentningsevnen. Målet er, at finde ud af hvor meget værdi selskabet skaber for vores penge. Dette kan gøres ved hjælp af følgende nøgletal:

  • ROE (over de seneste tre år) 
  • EBIT-margin (Over de seneste tre år)

ROE: “Return On Equity” tager udgangspunkt i, at resultatet efter skat divideres med egenkapitalen og ganges med 100 (for at få tallet i procent). Dette nøgletal viser hvor kompetent selskabet forrenter egenkapitalen, og det er hensigtsmæssigt for os som investorer, at dette tal løbende stiger, da de herved skaber mere værdi for vores investering. Dette kan bevirke, at selskabets aktie ligeledes stiger i kurs. En tommelfingerregel er, at vi kan sammenligne vores ROE med det danske indeks OMXC25. I gennemsnit genererer OMXC25 et gennemsnitligt afkast på 7 procent, og nu vi laver en masse ekstra arbejde for at finde de særligt gode selskaber, vil vi gerne opnå et større afkast end de gennemsnitlige 7 procent.

EBIT-margin: I dette nøgletal divideres EBIT (resultat før skat og finansielle poster) med omsætningen. Dermed beregner vi den såkaldte “overskudsgrad”, som fortæller hvor stor en del af omsætningen, der rent faktisk bliver til overskud. Det er optimalt at holde øje med dette tal over en treårig periode, da det vi så vil kunne se hvor kompetent selskabet bliver drevet, og om de løbende bliver bedre til at håndtere de variable- og faste omkostninger.

Trin 6: selskabets værdi

I denne del af analysen sætter vi fokus på, hvorvidt kursen for aktien er proportional med selskabets værdi. Vi vil gerne købe aktier i veldrevne selskaber, som vi kan erhverve os til en fair pris. Den vurdering kan funderes på følgende nøgletal:

  • PE-ratio
  • P/BV

PE-ratio: Dette nøgletal tager udgangspunkt i, at vi dividerer den aktuelle kurs for aktien med vores EPS-værdi fra tidligere. Dette nøgletal betoner, hvor meget vi betaler for én krones overskud i selskabet. Har vi eksempelvis en PE-ratio på 20, så betaler vi 20 kroner for én krones overskud. Dette tal skal sættes i relief til rentabiliteten, da en høj PE-ratio kan være tegn på, at der er høje forventninger til selskabets progressive udvikling. Såfremt selskabet forrentes med stor kompetence, så vil det medføre, at selskabet løbende vækster og bliver mere værd. Derfor skal denne værdi konstant sammenlignes med selskabets forrentningsevne.

P/BV: I dette nøgletal anvender vi den aktuelle kurs, men denne gang dividerer vi kursen med vores BV. Dette nøgletal giver et konkret estimat for, hvor meget vi betaler for aktien sammenlignet med selskabets teoretiske værdi. Er dette tal på 1, så skal det tolkes således, at værdien af selskabets egenkapital er lig selskabets kursværdi. Hvis værdien er højere end 1, som det ofte er tilfældet, så skal vi igen sætte dette i relief til selskabets generelle nøgletal. Er det fordi der er høje forventninger til selskabet, eller er det blot fordi selskabet er overvurderet og dermed ikke er en interessant investering?

Trin 7: ønsker vi at investere?

Afslutningsvis kommer det sidste trin, med et helt afgørende spørgsmål: Ønsker vi at investere? Denne vurdering skal baseres på ovenstående arbejde og man kan sammenligne selskaber fra samme branche for at vurdere, om de præsterer relativt bedre end deres konkurrenter. Hvis vi gør det, så sammenligner vi “peers” inden for samme sektor.

Kunsten med Fundamental Analyse er konstant at skabe en referenceramme for selskaber, og en enkel måde at gøre dette på er ved at sammenligne selskaber med lignende forretningsmodeller og brancher.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Reklame for medlemsklub

Hvor kan jeg få hjælp?

Hvis man har brug for hjælp til at beregne nøgletal m.v., så udgiver Finansforeningen (tidligere Den Danske Finansanalytikerforening) en nøgletalsvejledning, som man mod betaling kan få adgang til. Hvis du vælger at anvende fundamental analyse som et værktøj, kan det anbefales at anvende den vejledning. Vejledningen indeholder definitioner og forklaringer på en mængde nøgletal, ligesom den beskæftiger sig med nøgletal for finansielle selskaber, som ikke passer ind i de normale analysemodeller.

Man kan med fordel skrive sig op på selskabers mailinglister, så vi får selskabsmeddelelser, så snart de offentliggøres.

Afslutning

Ønsker du at lære mere om fundamental analyse og dermed udbygge din værktøjskasse endnu mere, så har vi hos Ophelia Invest to bøger om emnet. Den ene bog er “Den lille guide til fundamental analyse”, hvor vi skærper fokus på den teoretiske baggrund. Vi har ligeledes bogen “Den lille work book til fundamental analyse – en guide til PEER-group”, hvor vi tager dig i hånden og skridt for skridt introducerer dig til de praktiske dimensioner og principperne bag PEER-group analysen. Intention bag PEER-group analysen er netop at sammenligne selskaberne for at skabe en mere nuanceret referenceramme for vores investeringer. Du kan også se hele undervisningsplanen i vores onlinekursus i fundamental analyse, hvis du gerne vil undervises derhjemme foran computeren.

Vi håber, at du på nuværende tidspunkt føler, at du har et lidt skarpere kompas for, hvor kursen peger hen på din investeringsrejse. Vi håber disse trin har været behjælpelige. Fundamental analyse kan virke lidt komplekst, men så længe vi sætter en fod foran den anden, så vil det give mere og mere mening.

Lær mere

Kender du vores podcast Ophelia Invest Talks? Der har vi et væld af spændende podcast-episoder fx til læring på farten. Husk også at du kan se emnerne for alle kommende online foredrag i vores eventkalender. Hvis du vil have mere Ophelia Invest så tjek vores medlemsklub Ophelia Invest Club ud.

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.