Både stater, selskaber og individer bør fokusere på cyber security

Har du fokus på cyber security, eller IT sikkerhed som det hedder på dansk? Både stater, selskaber og individer bør have fokus på IT sikkerheden.

Vi sætter fokus på megatrends i hele maj måned i samarbejde med den schweiziske investeringsbank Vontobel. Vi har valgt Vontobel som sponsor på dette tema, fordi de tilbyder trackers der følger tre af de største megatrends: Cyber security, kunstig intelligens og hydrogen. Artiklen indeholder affiliate links men er skrevet objektivt og med henblik på at køre dig klogere på cybersecurity. 

Hvad er cyber security

Vi lever en fortsat større del af vores liv digitalt, både på arbejde og privat. Derfor er det vigtigt at sikkerheden er i orden når vi bruger vores telefon, computer eller tablet. Når man snakker om cyber security (eller it-sikkerhed på dansk), er der tale om at beskytte netværk, hjemmesider, og generelt alt data på nettet imod uønsket adgang. Det kan både være for at sikre at vores personlige billeder eller beskeder ikke havner i forkerte hænder, eller for at sikre at hackere ikke får adgang til store selskabers forretningshemmeligheder. 

Men det er bare toppen af isbjerget. I dag er næsten alt styret digitalt, hvilket betyder at næsten alt også er sårbart over for hackerangreb. Det være sig både butikker, banker, aviser, produktionsanlæg eller kritisk infrastruktur. 

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Aktuelt eksempel på angreb i USA

Et godt eksempel på hvor mange ting hackere i dag kan tage kontrol over gennem cyberangreb er angrebet på Colonial Pipeline, som driver USA’s største rørledningssystem. Fredag den 7. maj 2021 blev selskabet ramt af et cyberangreb, som medførte at man måtte lukke alle rørledninger midlertidigt. Colonial Pipeline er ansvarlige for at transportere benzin, diesel og jetbrændstof, og står for halvdelen af USA’s østkysts energiforbrug. Når et selskab som Colonial Pipeline bliver ramt af sådanne angreb vil det kunne have alvorlige konsekvenser, og potentielt føre til en mangel på energi. Den amerikanske nyhedsstation CNBC har skrevet en åben artikel om dette.

Cyber security; et spadestik dybere

Når hackere udfører cyberangreb er det normalt for at få adgang til følsomme oplysninger eller kontrol over systemer. Formålet med hackerangreb kan være vidt forskellige, men man skelner grundlæggende mellem tre slags angreb:

  • Cybercrime: Individer eller grupper angriber systemer for at opnå finansiel vinding.
  • Cyber-attack: Politisk motiveret, og har typisk til formål at indsamle eller sprede information
  • Cyberterrorism: Har til formål at ødelægge digitale systemer, for at sætte den ud af drift og skabe panik

Alle typer angreb indebærer typisk store omkostninger for offeret, og implementering af effektive IT-sikkerhedsforanstaltninger er derfor utrolig vigtigt.

 

Hvorfor er cyber security en mega trend?

Antallet af cyberangreb stiger kraftigt, og det gør behovet for cyber security dermed også. Særligt banker og medicinalvirksomheder er de seneste år blevet udsat for mange angreb. Ifølge International Data Corporation vil der i 2022 blive brugt 134 mia. dollars på cyber security. Dette tal vil kun stige de kommende år, så det kan være en god forretning at tilbyde cyber security løsninger. I næste afsnit får du et overblik over hvilke muligheder du har for at investere i cyber security. 

Bliv eksponeret overfor Cyber security

Hvis vi gerne vil investere i cyber security har vi flere muligheder. Vi kan eksempelvis købe enkeltaktier, fonde, ETF’er eller certifikater. Herunder et overblik.

Køb direkte eksponering til et undertema via enkeltaktier

Vi kan først og fremmest vælge at investere i enkeltaktier som beskæftiger sig med cyber security. 

Vi kan både investere i store IT-virksomheder, der laver forskellige IT-produkter og herunder beskæftiger sig med cyber security, eller investere i virksomheder, der udelukkende beskæftiger sig med cyber security.

Eksempler på virksomheder, der udvikler cyber security, kan være:

  • McAfee
  • CyberArk
  • CACI International
  • Ribbon Communications
  • Check Point Software technologies Ltd.
  • Fortinet
  • Booz Allen Hamilton Holding Corp.
  • CrowdStrike Holdings Inc.
  • Zscaler Inc.
  • Russel 1000

 

Fordelen ved at investere i enkeltaktier er at vi selv kan udse og vælge et selskab vi har tiltro til. På den anden side vil nogle af os foretrække ikke selv at skulle forholde sig hvor godt et enkelt selskab vil klare sig i fremtiden, og så er det eventuelt bedre bare investere i en fond, ETF eller et certifikat for at undgå dette og samtidigt opnå en større spredning. 

 

Få en bredere eksponering med hjælp fra Fonde og ETF’er

Ved at investere i en fond eller ETF med fokus på cyber security undgår vi selv at skulle vælge en enkeltaktie, og samtidigt opnår vi automatisk en større spredning. Ulempen kan være at fonde og ETF’er typisk opkræver en lille betaling for denne service, vi skal derfor være opmærksomme på hvad de årlige omkostninger i procent (ÅOP) er. 

Hvis du vil købe en fond eller ETF med fokus på cyber security kan du overveje:

  • L&G Cyber Security UCITS ETF 
  • iShares Digital Security UCITS ETF USD (Acc)
  • WisdomTree Cyber security UCITS ETF USD Acc 
  • iShares Digital Security UCITS ETF USD (DIST) 
  • First Trust NASDAQ Cyber security ETF

 

Du skal huske at være opmærksom på om fonden er akkumulerende eller udbyttebetalende, da dette har indflydelse på skat. Af ovenstående fonde er det kun iShares Digital Security UCITS ETF USD (DIST) som er udbyttebetalende.

Følg udviklingen i cyber security feltet gennem et tracker certifikat

Et certifikat er et værdipapir, som følger et underliggende aktiv – det være sig eksempelvis et aktieindeks. Nogle certifikater er gearede men ikke alle. Fordelene ved at købe et certifikatet er lidt de samme som for fonde of ETF’er; man opnår nemt en stor spredning, og samtidigt behøver man ikke selv at udvælge en eller flere enkeltaktier. 

Hvis du er interesseret i at blive eksponeret overfor cyber security gennem et certifikat tilbyder Vontobel følgende certifikat:

  • Tracker Certificate Open-End on Solactive Cyber Security Performance-Index (ISIN: DE000VP9JQK2)

 

Du kan se udviklingen i det index som tracker certifikatet følger her:

Certifikatet følger pt 14 aktier (pr. 10. maj 2021) som er udvalgt af Solactive, og er baseret på indekset “Cyber Security Performance Index”. Nedenfor kan du se de 12 aktier som indgår i indekset.

 

Certifikat fra Vontobel

Certifikatet er “open ended”, hvilket vil sige at der ikke er fastsat en udløbsdato. Derudover er det værd at bemærke at certifikatet i modsætning til mange andre ikke er gearet, og dermed ikke er lige så risikabelt. Omkostningerne på certifikatet er 1,2% årligt. Derudover er der entry omkostninger på 0,585%, men der er derimod ingen exit omkostninger.


 

Du kan se certifikatet her, og læse mere om det her. Hvis du vil se et overblik over investor dokumentation kan du se det her

Beskatning af certifikater

Skat anser certifikatet som en finansiel kontrakt. Det vil sige at eventuelt afkast skal beskattes som kapitalindkomst, og altså efter lagerprincippet. Omvendt vil man ved tab kunne få fradrag for tabet. 

Skatten på kapitalindkomst er 36-42 procent afhængig af vores øvrige kapitalindkomst.

Podcast om cyber security

Lørdag den 10. maj udkom vi med en episode af vores podcast, Ophelia Invest Talks, dedikeret til cyber security. 

Vi dykkede sammen med Ingrid Colding-Jørgensen ned i cyber security feltet. Vi fik vendt både truslerne mod verdenssamfundet, mod nationalstaterne men også mod individet. Derudover snakkede vi med Ingrid om, hvordan vi sikrer os bedst muligt på alle niveauer. På individplan handler det om, at vi tager back up af vores elektroniske devices, er de er opdaterede og at vi ikke klikker på links, hvor vi ikke stoler på afsenderen. det være sig både på mail og på facebook. På verdens og nationalplan påpegede Ingrid at det er vigtigt med en åben kommunikation staterne imellem.

Selvom det kan være pinligt at fortælle at man er blevet hacket – uanset hvem man er. Ingrid Colding-Jørgensen arbejder med IT sikkerhed hos Novo Nordisk.

Episoden er nr 136 af Ophelia Invest talks og kan høres på alle podcast apps. Her iTunes.

Certifikater rettet mod andre mega trends?

Udover tracker certifikatet der følger udviklingen i cyber security jar den schweiziske investeringsbank Vontobel yderligere to tracker certifikater rettet mod mega trend feltet: Artificial intelligence og Hydrogen.

Vi udgiver artikler om både artificial intelligens (kunstig intelligens) og hydrogen de næste uger. Hvis du har et forslag til hvilken mega trend vi ellers skal sætte fokus på, så kan du give dit besyv med i dette opslag på Facebook. Vi vælger et emne i tråden den 14. maj og den der har stillet foreslaget modtager 4 gratis bøger fra Forlaget Penges ‘Den lille guide’-serien som tak for hjælpen.

Vontobel har i andre lande endnu flere mega trend trackers end de tre vi nævner her. I Sverige har de fx en der følger udviklingen i elbiler. Hvis du har ønsker til andre tracker certifikater end cybers security, artificial intelligence og hydrogen, så kan du foreslå nye trackers på administration@opheliainvest.dk. Så siger vi det videre til Vontobel.


På www.opheliainvest.dk har vi også udgivet en artikel der giver lidt overblik over selve mega trend feltet. Den hedder Disse mega trends vil forme fremtiden.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.