Giver det mening at investere på SU og med SU lån?

Giver det mening at investere på SU og med SU lån? Det finder du ud af i denne artikel. Skrevet af Frederik Askov Storm, forfatter til Den lille guide til ung økonomi.

Renters rente over tid bliver til mange penge

Der er en stor årsag til, at du bør komme i gang med at investere tidligt. Den hedder renters rente. Du kender sandsynligvis fænomenet, men alligevel vil jeg skære det lidt ud i pap for dig. Lad os tage et scenarie, hvor du sætter 2.000 kr. af hver måned i 20 år, som du forrenter med et gennemsnitligt årligt afkast på 7 %. Hvor stor en forskel gør det, hvis du starter 10 år før?

Med ovenstående forudsætninger så vil du i år 20 få en rentetilskrivning på cirka 70.000 kr. og en samlet formue på cirka 1.050.000. Fortsætter du dine indbetalinger 10 år ekstra (30 år i alt), så vil du i år 30 får en rentetilskrivning på 164.000 kr og en samlet formue på cirka 2.450.000 kr. Det vildeste ved dette eksempel er, at du i de sidste 10 år blot indbetaler 240.000 kr. I samme periode vokser din portefølje samlet 1.400.000 kr. Det bør i sig selv være et godt nok argument for, at du skal så hurtigt i gang som muligt.

Det betyder dog ikke, at du bare skal kaste dig ud i investering som studerende. Der er nogle fundamentale ting, som du bør have på plads, inden du hopper ud i at investere dine penge. Også selvom det måske koster lidt ekstra år på renters rente-effekten.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Opbyg en opsparing

En af mine absolut bedste råd generelt til folk – også selvom de ikke er studerende – er, at du får opbygget en nødopsparing. Trods et meget simpelt koncept, så kan det virkelig hjælpe dig i nødsituationer, hvor du pludselig har brug for en større mængde penge.

En nødopsparing er i princippet det, som ordet betyder. En opsparing til nødsituationer. Det er altså ikke en opsparing til faste udgifter eller andet. Den erstatter derfor ikke en budgetkonto, men den fungerer som en ekstra buffer i din økonomi.

Et eksempel kunne være, hvis du har en bil. Her bør du løbende budgettere med løbende vedligeholdelse af din bil, brændstoffer, ejerafgift og forsikring. Det er poster, der fungerer på din budgetkonto. Du budgetter dog ikke med større uforudsete udgifter til din bil. Det kunne være, at der pludselig kom en meget større regning fra mekanikeren end forventet. Det er din nødopsparing træder i kraft.

Størrelsen på din nødopsparing afhænger af, hvordan din livssituation er. Hvis du fx bor til leje og ikke ejer en bil, så bør den selvsagt ikke være lige så stor, som hvis du boede i ejerbolig med bil. Som studerende ville jeg altid foretrække at have minimum 10.000 kr. stående. Det giver bare en sikkerhed, der er helt uvurderlig.

Du kan med fordel undersøge om mulighederne for en studiekonto i din bank. Selv fik jeg 2 % i rente op til 20.000 kr. på min nødopsparing under studiet.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Skab plads i budgettet

Inden du påbegynder din investeringsrejse, så er der nogle ting, du bør have styr på først. Et essentielt privatøkonomisk råd går på, at du en gang i mellem lige får tjekket dine udgifter grundigt igennem. Det sikrer, at du ikke har en post i budgettet, der er stukket lidt af uden, at du er klar over det.

Når du har trimmet dine udgifter, så kan du også med fordel tage et kig på dine indtægter. Er der nogle muligheder for, at du kan øge din indtjening? Har du mulighed for at tage ekstra vagter eller kan du finde dig et studiejob, hvis du ikke har et i forvejen? Alt dette er mulighed, som du bør overveje.

En af årsagerne til, at du bør gøre dette før, at du begynder at investere er, at du nemmere kan gøre det til en vane. Hvis du f.eks. finder 1.000 kr. ekstra i budgettet, så kan du kategorisere dem som investering med det samme. På den måde oplever du ikke de ekstra penge mellem hænderne, og de bliver derfor ikke til unødvendigt forbrug.

 

(Annoncen fortsætter under annoncen)

 

Investering som studerende

Giver det mening at investere på SU og med SU lån? Som studerende har du mulighed for at have en meget lang tidshorisont. Som du kunne læse længere oppe, så kan 10 år gøre en ret stor forskel, når vi taler om renters rente. Når du er langsigtet, så har du også mulighed for at påtager dig en højere risiko.

Kigger vi på aktiemarkedet, så kan det være farligt at placere sine penge her, hvis du har en kort tidshorisont. Selvom markederne går op over tid, så kan du risikere, at vi rammer næste økonomiske krise lige om lidt, og så kan der være lang udsigt til et afkast. Det kan du dog være ligeglad med, hvis du har en lang tidshorisont. Her har du nemlig fokus på afkastet på lang sigt. Når du kan tåle dette udsving, så får du potentielt også et højere afkast.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

SU-lån til investering?

Om man bør tage SU-lån til investering er et spørgsmål, som jeg rigtig tit støder på. Svaret er dog ikke entydigt, men det kan godt give mening.

Man kan diskutere, hvorvidt det er etisk korrekt at tage SU-lån til investering, og hvorvidt det er fornuftigt, at man låner penge til at investere for. Det er overvejelser som man helt klart bør gøre sig, inden man begiver sig ud i det.

Det kan dog sagtens give mening at tage SU-lån til investering. I øjeblikket er renten på SU-lån lav (og den har ikke rykket sig siden 2012), så hvis man kan investerer sine penge til et højere afkast, så giver det vel god mening? Svaret er både ja og nej.

Der er flere ting, som du skal være opmærksom på. Det første er, at det er essentielt, at du holder dig til din strategi. Du skal altså kunne fastholde din beslutning om at investere pengene hver evig eneste måned. Det er ikke en god idé, hvis lånene pludselig blot går til at give dig ekstra penge mellem hænderne. Samtidig så bør du også være lidt konservativ omkring dine investeringer. Du bør ikke satse på enkelte raketaktier, men i stedet fokusere på et bredt indeks, så du ikke påtager dig unødvendig risiko. Det er aldrig sjovt at betale lånte penge tilbage, når man ikke har dem.

Det kan derfor helt klart være en god idé – det kræver bare, at man investerer pengene fornuftig samtidig med, at man er kontinuerlig med at gøre det. Jeg håber at du er blevet klogere på spørgsmålet “Giver det mening at investere på SU og med SU lån?”.

Dette var et gæsteindlæg skrevet af Frederik Askov Storm, forfatter til “Den lille guide til Ung Økonomi”, og har sitet ungmedpenge.dk

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Disclaimer

Dette var en artikel om investering under SU. Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret. Vi håber at I fik nytte af vores artikel om investering under SU.