Vi dykker ned i Indien – landet, folket og aktiemarkedet

Hver fredag hele juli måned udgiver vi et nyt afsnit af vores sommer-tema serie i Ophelia Invest Talks podcasten om verdens markeder. Første afsnit får du her på skrift: Vi dykker ned i Indien – landet, folket og aktiemarkedet. det gør vi sammen med Mathias Pontoppidan, founder af Pontoka.

Hvis du hellere vil lytte til podcastepisoden om Indien, kan du finde den på din podcastapp fx iTunes (direkte link til episoden).

Vores gæst Mathias Pontoppidan?

Mathias voksede op i Danmark og flyttede som 18-årig til London for at studere Global Marketing. Her havde han mulighed for at kombinere sine interesser: Investering, økonomi, Indien og marketing. Han startede sin karriere i en indisk hedgefond i Chennai, og han har nu arbejdet ni år med Indien og boet i Mumbai siden 2015. Han har både arbejdet for en investeringsbank, hvor de arbejdede med private equity og M&A (merger and acquisition, kort fortalt køb og salg af virksomheder og ‘matchmaking’ af selskaber), han har arbejdet i indiske hedgefonde og i dag rådgiver han primært børsnoterede selskaber i Indien på deres ESG-strategi og -eksekvering (ESG står for Environmental, Social og Governance).

Mathias forklarer ESG som en bevægelse, hvor dels institutionelle investorer driver bølgen. Her handler det om at selskaberne skal indtænke ESG i virksomhedsstrategien og hvordan de på troværdig vis kan måle fremgang. Modsat Indien er der i Europa et automatiseret flow af dataindsamling, hvor du på nogle parametre kan måle og dermed benchmarke selskaber på deres ESG-score; altså hvordan de performer på forskellige ESG-parametre. I Indien eksisterer der ikke på samme måde et automatiseret dataindsamlingsflow. Det er ikke helt intuitivt, hvordan man indtænker ESG i en indisk markedskontekst. Og det er dét, Mathias arbejder med.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Hvad er Indien for et land?

Mathias fortæller, at Indien har hele 1,2-1,3 milliarder indbyggere.

Indien har udviklet sig meget over de sidste årtier. Indien åbnede mere op i 1991 med reformpolitikken for både udenlandske selskaber, import mv. Det har haft stor betydning, og derfor har særligt den indiske økonomi udviklet sig meget.

 

Inddeling af stater

Indien er delt op i 29 stater, og hver stat har sin egen delstatsregering. Den centrale regering sidder i Delhi, og Mathias beskriver Delhi som ‘den politiske hovedstad’ (omend der også er meget finans her), mens Mumbai er hovedstad for finans og Bangalore for tech (der er også meget tech i Mumbai, Chennai og en række andre steder). Samtidig er industrier unik fra stat til stat: Fx har Goa turisme, mens andre stater har meget industri og produktion og andre igen fx landbrug.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Styreform

I podcastafsnittet fortæller Mathias også om Indiens styreform. Efter selvstændigheden i slutningen af 40’erne blev Indien en demokratisk stat, efter englænderne havde været der i 250 år. Mathias understreger, hvordan de fra den ene dag til den anden fik et demokratisk system: et strukturelt demokrati, der kom ovenpå den eksisterende magtstruktur. Det til forskel fra Danmark, hvor demokratiet er kommet mere gradvist som en bevægelse nedefra. Denne overgang medvirker ifølge Mathias til, at de i Indien har en anden tilgang til og forståelse for demokrati.

Det Indiske Kongresparti har langt de fleste år været på posten, og i Indien er der høj stemmedeltagelse: En tredjedel vælgere er inaktive, en tredjedel er trofaste på ét parti og en tredjedel såkaldte svingvælgere.

Mathias fortæller, at Indien har en ‘uformel’ økonomi. Det betyder, at der en en række erhverv og sektorer, hvor man ikke betaler indkomstskat. Dog betaler alle skat i den forstand at alle forbrugere betaler det, vi kender som moms, når de køber noget. Under 10 procent betaler indkomstskat, men en række andre skatter vejer op for det.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Den rige og fattige inder og indiske velfærdsydelser

Der er stor forskel på rig og fattig i Indien, og der er en generel udfordring med at få væksten fra de store byer ud på landet. Mathias fortæller, at omkring halvdelen af den indiske befolkning arbejder i landbrugssektoren, hvilket man har prøvet at diversificere yderligere. Mange er i fattigdom, selvom 200 millioner mennesker er kommet ind i middelklassen i løbet af de sidste 10 år. Det er et resultat af den økonomisk vækst og de mange nye selskaber i Indien, hvor mange nye entreprenører har kunne komme ind siden 1991, hvilket har betydet flere arbejdspladser.

 

 

Men der er ifølge Mathias stadig meget at forbedre endnu. Han fortæller, at mange lever fra dag til dag, men at fattigdom ikke i samme grad omfatter sult, som vi ser det i andre lande. Dette på grund af både offentlige og private madprogrammer. Generelt er der begrænsede velfærdsydelser i Indien, men der er et dynamisk miljø af NGO’er i Indien, som laver et masse arbejde.

Typisk har virksomhedsejere deres egen velgørenhed, som enten fokuserer på uddannelse, madprogrammer mv.

Korruption

Snakken falder også på korruption, og her skitserer Mathias to former for korruption: Første handler om, at man får nogle processer til at gå hurtigere, men ikke påvirker udfald/konklusion, mens man i den anden påvirker udfaldet. I forhold til korruption i det indiske erhvervsliv handler det i høj grad om sektoren: Nogle sektorer er mere kendte for, at der er flere penge under bordet og brug af politiske forbindelser i forhold til fx tilladelser, der skal indhentes – det kan fx være ejendomsmarkedet og infrastruktur, mens der fx i et B2B techselskab ikke er korruption.

Mathias mener, at flere ikke indtænker korruption i forretningsdelen, men det er i nogle sektorer svært at komme videre uden at betale under bordet. Der er også sager, hvor udfaldet er favorabelt. Mathias understreger slutteligt i korruption-snakken, at det ikke kun gælder indiske selskaber, og man skal passe på med at komme for højt op på den moralske hest.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Dot com-krisen og finanskrisen i Indien

Tidligere har Indien været et ret illikvidt kapitalmarked, men det har ændret sig en del de sidste 10 år, hvor blandt andet aktiemarkedet er vokset. Dette både fordi økonomien er vækstet og fordi der er kommet flere store investorer ind. Der har været en klar sammenhæng mellem makroudsving i aktiemarkedet og det indiske marked, og det gælder både i 2008 under finanskrisne og i dot com-boblen. Mathias påpeger, at man ofte ser en overreaktion både på upside og downside ved forskellige events: Der er både dramatisk overkøb og oversalg ved globale begivenheder.

Er der økonomisk stabilitet i Indien?

Mathias mener, der er ret høj økonomisk stabilitet i Indien. Han påpeger, at det også er et politisk stabilt land, der forholder sig meget neutralt i geopolitiske affærer. Økonomisk er 70 procent af efterspørgslen indenrigsefterspørgsel: indenrigsøkonomien er altså ret robust. Men Indien vækster deres eksport, og økonomien bliver mere diversificeret i disse år.

Opsparing

I dag har cirka 5-7 procent af den indiske befolkningen eksponering til aktiemarkedet. Historisk set har de foretrukne asset classes for opsparing været guld, ejendom og gældspapirer. Det begynder at ændre sig en del. Den nye generation og den mere formelle økonomi, som bliver ekspanderet i Indien, har et andet setup ift bankkonto, opsparingsprogrammer mv. Der er kommet nogle nye handelsplatforme, hvor inderne kan handle aktier stort set uden gebyrer, hvorved aktieinvestering bliver mere og mere populært.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Investeringskultur og børser

For fem år siden var det 5 procent og i dag er det 7 procent af befolkningen, der har eksponering til aktiemarkedet. Selvom det syner af lave tal, er investeringskulturen i Indien meget gammel. Dem, der har investeret, har også været meget aktive.

Bombay Stock Exchange (BSE), som er en af de primære børser, blev startet i 1875. I 1992 startede den anden primære, National Stock Exchange (NSE). I alt er der seks børser, men de to primære er altså BSE og NSE. Der er ikke den store forskel på børserne. Der er omkring 5.000 børsnoterede aktier i Indien, men kun omkring de 3.000 er aktivt handlet dagligt. Det er nemt at gå på børsen i Indien, men svært at gå af igen på grund af lovgivning. Mathias giver et eksempel, hvor der fra år 2001-2020 har været 1.222 IPOs, mens der i samme periode kun var 10 delistings; altså selskaber, der gik af børsen.

Hvad karakteriserer det indiske aktiemarked?

Top 1.000 børsnoterede aktier er typisk der, hvor mange har fokus.

Der er repræsentation af ‘det hele’: Cykliske, defensive, vækst- og værdiaktier. I large cap top 30-50 aktier er der mange defensive industrier. Nogle af de sektorer, der fylder mest i de store indekser, er banker, medicinalvirksomheder, Life Science, IT, energiselskaber, bilproducenter (både udenlandske og indiske), teleselskaber og FMCG (fast moving consumer goods, fx Nestlé). Ift. vækstaktier er det mere small cap og mid cap, hvor man ifølge Mathias finder gode muligheder for investeringer.

Indiske selskaber fylder mest på det indiske aktiemarked, og der er ikke så mange indiske aktier på fx det amerikanske aktiemarked (altså dobbeltnoteringer).

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Hvilke aktier køber inderne?

De fleste investerer i indiske aktier, men kan til en vis grad købe udenlandske aktier – dog er det begrænset med adgangen hertil.

Der købes mest ind i top 50 aktier. På værdisætning er der derfor også et ret stort gap i top 50 aktier og dem under. Mathias mener derfor også, at der er et stort potentiale i at finde de unikke aktier under top 50 – hvis man ved, hvad man laver vel og mærke.

Bæredygtighed og den grønne agenda

Mathias fortæller, at det er gået ret stærkt på det sidste. Han snakker blandt andet om ‘business critical risks’, som erhvervslivet står over for på længere sigt. Fx er der nogle områder, hvor det er svært at få adgang til vand som resultat af mangel på offentlig administration og planlægning. Udfordringen er her, at man ikke kan producere særlig meget uden vand. Her er det gået op for statsniveauet, at det er nu, der skal handles.

En anden faktor, der har boostet fokus på grøn omstilling, er de udenlandske selskaber, som har indiske leverandører. De kigger i stigende grad på deres værdikæde og ser på, om den er bæredygtig: altså om den indiske leverandør også er bæredygtig nok til at kunne være leverandør for pågældende selskab. Det har indflydelse på bundlinjen for de indiske selskaber, og derfor er der nu offentligt og privat fokus på at gøre noget ved den agenda.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Forventninger til vækst

Vækstforventninger til det indiske aktiemarked er forbundet med, at kun 7 procent er på aktiemarkedet. Mathias påpeger, at såfremt den økonomiske udvikling går bare nogenlunde, og stadig flere får eksponering til aktiemarkedet, kan tilstrømningen af investorer i sig selv booste aktiemarkedet ret massivt.

 

 

Investering i det indiske aktiemarked

Det er et traditionelt volatilt marked. Hvis vi skal investere, anbefaler Mathias, at vi går koncentreret til værks (køber aktier fra relativt få selskaber), og derudover at vi skal investere gennem de managere, der er “on the ground”. Hvis vi vælger en manager, der sidder i fx København, er det selvfølgelig vores egen beslutning, men det er svært at forstå alle dynamikkerne, hvis man ikke er “on the ground”.

Når snakken falder på tidshorisonten for investeringerne, anbefaler Mathias, at vi skal investere og derefter lukke øjnene i 10 år. Her er tålmodighed en dyd, og derudover er manager afgørende.

Mathias understreger, at han selvfølgelig selv er biased, men at han ville være selektiv i emerging markets og vælge et enkelt marked at fokusere på – her Indien – og smide 20-25 af porteføljen heri, da meget af den fremtidige vækst rationelt vil være at finde her.

Hvilke muligheder har de danske private investorer?

Det er ikke nemt for danske investorer at investere i det indiske aktiemarked. Mathias fortæller følgende om mulighederne:
Der er Indien-dedikerede fonde i Nordea, Jyske Bank og Danske Bank. Disse betegner han som ‘plain vanilla’ fonde: Altså ganske almindelige, brede og ‘kedelige’ med cirka 30 aktier. SaxoBank har 1-2 indiske ETF’er. Sensex er i øvrigt et af de mest normale indeks i Indien.

Lige nu er det ikke muligt at handle enkeltaktier fra Indien, men kun ETF’er gennem SaxoBank
Hvis du har over 700.000 kr. har du mulighed for at investere i forskellige fonde, fx den, Mathias er en del af (Convergent Finance), som investerer primært i indiske aktier. I deres portefølje går de også koncentreret til værks og har otte aktier.

Mathias’ forståelse er, at der er begrænsede muligheder for at handle indiske aktier for danske investorer. I takt med at Indien har en position, hvor man ikke kan ignorere økonomien og aktiemarkedet, vil han formode, at der bliver udviklet et økosystem der faciliterer flere muligheder.

Han understreger igen, at der er et enormt stort potentiale for at investere i Indien, hvis du ved, hvad du laver.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Risiko ved indiske investeringer

Mathias fortæller, at dem, der kommer galt i byen, er dem, hvor beslutningen for investeringerne har været i et udenlandsk land. De succesfulde fonde, der har fået momentum, har været “on the ground”. Hvis man som investor i Danmark skal sidde og udvælge enkeltaktier, skal man enten have gode og relevante kontakter, der virkelig forstår og som er aktive i markedet, og som har en meget solid track record – og ellers skal man gøre en del hjemmearbejde. Indien er og forbliver et komplekst sted.

De top 50-aktier, som Mathias har nævnt, er store og gamle selskaber. I takt med at økonomien har udviklet sig, har forretningsmodeller også brug for en omstilling, og der er nogle af disse selskaber, der er mere støvet end andre. Ejerlederne sidder på størstedelen af aktierne – faktisk på helt op til 75%. Det kan være svært at få øje på og gennemskue fra Danmark, hvorfor en kontakt “on the ground” er så essentiel.

Der har været en tendens til ikke at investere i Indien i Europa, fordi det er et uoverskueligt marked. Det betyder ifølge Mathias ikke, at det ikke er et af de rette lande at investere i i fremtiden. Indien er cirka 20 år bag Kina, hvorfor det giver mening at investere i dem i forhold til de næste 10 år. Mathias siger, at man skal forholde sig til Indien og gøre op med sig selv, hvor meget man kan allokere.

Nyheder fra Indien

Gennem BloombergQuint kan vi få økonomiske og finansielle nyheder fra Indien. Dog kan det være svært at finde ud af, hvad der er relevant og hvad der er støj, da landet er meget stort og ligeså er nyhedsflowet. Derfor påpeger Mathias, at gode kontakter i Indien, der kan give os essensen af, hvad der er afgørende, er det absolut bedste. Igen er der en klar fordel ved at være “on the ground”, når det handler om finansnyheder og aktiemarkedet i Indien.

Det er også muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, som Convergent Finance (hans arbejdsgiver), sender ud. Det handler om økonomisk udvikling, hvad man skal holde øje med og hvordan de anskuer fremtiden. For at tilmelde sig, kan man tage kontakt til Mathias på LinkedIn.

Seriens øvrige episoder

Denne artikel er en del af vores podcast sommer-serie om verdens markeder. der udkommer fem episoder i alt i juli måned 2021:

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.