Vi dykker ned i Kina – landet, folket og aktiemarkedet

Billede af Kina

Hver fredag hele juli måned 2021 udgav vi et nyt afsnit af vores sommer-tema serie i Ophelia Invest Talks podcasten om verdens markeder. Trejde afsnit får du her på skrift: Vi dykker ned i Kina – landet, folket og aktiemarkedet. Det gør vi sammen med Peter Lisbygd, Kina-specialist og direktør for China Experience.

Hvis du hellere vil lytte til podcastepisoden om Kina, kan du finde den på din podcastapp fx iTunes (direkte link til episoden).

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Kina: Et land i vækst og vindue til fremtiden

Om Peter Lisbygd og hans kendskab til Kina

Peter fortæller, at hans rejse med Kina startede for 16 år siden, hvor han sammen med sin hustru flyttede til Kina første gang og etablerede virksomheden China Experience. De var bosat 3,5 år i Kina og flyttede derefter hjem til Danmark for at stifte familie, men har drevet forretning videre, og rejst ind og ud af Kina gennem alle årene. Han fortæller, at de snart flytter tilbage til Kina igen. 

Han har virksomheden China Experience, hvor de hjælper danske og udenlandske beslutningstagere i virksomheder med at forstå de trends, der er i det kinesiske samfund. Det gør de med de programmer, som de laver i Kina: foredrag og virtuelle sessions. Han fortæller, at det primært er aktiviteter i Kina, som er skræddersyede programmer for fx ledelsesgrupper og bestyrelser.

 

Mand I Habit

 

Regionen Kina

Peter fortæller i podcastepisoden, at Kina er verdens mest folkerige land med 1,4 milliarder mennesker. Det betyder, at en femtedel af klodens befolkning er kinesere. Befolkningstallet et faldende nu; de har haft en et-barnspolitik, som på mange måder har været fejlslagen. Den har de ændret det til to-barnspolitik for år tilbage, som så igen er blevet ændret til tre-barnspolitik her for nylig. Kineserne får ikke så mange børn, som de burde få for at opretholde det niveau i væksten, som landet har brug for. Det er en udfordring for Kina, og Peter fortæller, hvordan der mangler produktivitet i samfundet, fordi der er for få hænder til at udføre de jobs, der er.

Hvordan er Kina skruet sammen?

Kina er et stort land. Der er groft sagt 28 provinser i Kina og derudover fire bydistrikter, der er i direkte administration under centralregeringen i Beijing. Det er den måde, man har organiseret og styret landet på. Peter fortæller, at nogle af provinserne er så store befolkningsmæssigt og geografisk, at de svarer til lande i europæisk kontekst. Netop fordi landet er så stort, har man brug for denne struktur til at styre det.

Kommunistpartiet og styreform

Peter fortæller om Kinas etpartisystem. Kommunistpartiet har været ved magten siden 1949, da folkerepublikken blev udråbt af Mao Zedong, som sad ved magten og kontrollerede og styrede og lagde planerne for udviklingen i samfundet i Kina. Udviklingen er blevet endnu mere markant efter Xi Jinping er kommet til magten for fire år siden: det er kommunistpartiet der styrer, kontrollerer og regulerer rigtig meget.

Normalt er der fire-års periode i Kina, men Xi Jinping lavede ny lov kort efter han blev indsat, hvor det er nu muligt at blive siddende over længere perioder, og Peter fortæller, at man forventer, at han bliver genindsat som leder.

Kommunistpartiet er det ene, store ledende parti. De styrer alt i samfundet. Det er en gennemsyrende faktor i samfundet på alle ledder og kanter af samfundet. Der findes reelt andre partier, men de er sekundære og har ingen magt. Peter fortæller, at der findes forskellige niveauer i partiet, blandt andet Den stående komité, som er de 7-9 personer, der er de mest magtfulde.

Peter fortæller ligeledes om strukturen: Der er ministerier, som vi kender det fra andre lande med demokrati. Derudover er der en centralmagt, der sidder i Beijing, som udstikker retningen på samfundsudviklingen, som implementeres ude i de enkelte regioner. De fleste regioner har lidt ‘elastik’, så de kan tilpasse lovgivning alt efter hvordan geografi, kultur og sprog er i lige præcis den provins.

Teknokrati

Kina er også et teknokrati. Langt de fleste af de folk, der sidder ved magten i toppen af Kommunistpartiet er ingeniører. Peter fortæller om værdien heraf på grund af evnen til at bygge infrastruktur og derved bygge landet op. Det er et vækstmirakel, man har set igennem de sidste 30 år i Kina.

Kina har en effektiv model i forhold til at få ting gjort i landet. Slagsiden, påpeger Peter, går på menneskerettigheder og en lang række andre områder.

Hvad kendetegner Kina?

Der er rigtig meget energi, fremdrift og udvikling i samfundet. Hvis vi kigger på Kina for 30 år siden og idag beskriver Peter det som at ‘komme til en ny planet’. Samfundet har virkelig rykket og flyttet sig.

Hvis man tager den politiske ligning ud af det, er det dygtige, driftige og flittige folk. De er dynamiske og dygtige handelsfolk især i den private sektor. Den offentlige sektor er stor og tung og er ikke blevet reformeret, som udlandet havde ønsket. Den er blevet endnu tungere og mere samlet under Xi Jinping her de seneste år, men til trods for det, så har Kina haft en vanvittig vækstrejse.

Peter kaster blikket 10 år tilbage: Her har Kina stået for over 30 procent af al den vækst, der har været i verden. Vi har været afhængige af, at de har haft den vækst, og vi har haft masser af gavn af Kina både i forhold til eksport og arbejdspladser i DK.

Peter oplever, at mange har et billede af Kina som fabrikshal. Det påpeger han er rigtigt, men påpeger i samme ombæring, at der også er mange nye sandheder. Der er fx også den sandhed, at Kina vil ind på scenen på forreste række i forhold til at skabe kinesiske brands og stærke teknologier. Her er de allerede ledende på mange af de nye teknologier, som former fremtiden. Derudover er de verdens største digitale økonomi med omkring 950 millioner kinesere som en online.

Peter mener, at Kina er blevet et vindue til fremtiden på mange områder.

Forskelle i Kina

Fra provins til provins fortæller Peter, at der er store forskelle både geografisk, kulturelt, sprogligt og økonomisk. Kina implementerede for nogle år siden en ‘Go West’-strategi, som drejede sig om at flytte væksten fra østkysten længere ind i landet for at få den del af befolkningen med i økonomien. Det er de på mange måder lykkedes godt med, og de arbejder stadig på det.

Der er store forskelle geografisk. Peter giver et eksempel: Når det er vinter i Kina i februar kan man i det nordlige Kina komme til -40 grader, men hvis man tager et fly derfra og flyver fem timer sydpå, er man stadig i Kina, men nu er man, hvor det er 25-30 grader subtropisk klima året igennem. Han fortæller også, at der findes 36 andre kinesiske sprogstammer, som falder uden for modersproget, men som alle kan kommunikere via deres skrifttegn, som er de samme.

Økonomisk er der også stor forskel: Østkysten er langt fremme, hvor der er en stor voksende middelklasse på hvad Peter anskyder til 400 millioner kinesere i dag, mens vi har det centrale og vestlige Kina, hvor der ikke er samme velstand.

Underklasse og overklasse

I forbindelse med snakken om forskelle og ulighed fortæller Peter om et af de plusser, man kan fremhæve, når man snakker om, hvad Kina kan lykkes med: De har gennem de sidste mange årtier flyttet hundredvis af millioner ud af fattigdom og over den fattigdomsgrænse, FN har. Der er stadig stor forskelle regionalt, men de er blevet lidt mindre. Peter fortæller om ‘urbaniseringsbølgen’ i Kina, hvor folk flytter fra land til by: det er i og omkring de store byer, både muligheder og fremtidige jobs er. Det er en bølge, der kun fortsætter i Kina. Man regner med, at der inden for de næste ti år er omkring 2-3 hundrede millioner kinesere, som kommer til at flytte fra land til by. De kommer op i middelklassen på sigt, hvorved den øges.

Peter fortæller også om overklassen i Kina, som er en helt ekstremt rig overklasse. De milliardærer, der findes i Kina, er mange-milliardærer mange af dem. De er fuldt ud på niveau eller over det, vi ser i USA. På den måde er der stor ulighed: Kløften mellem dem, der er på vej ind i økonomien og dem, der er rige, er stort og bliver ved med at vokse, så kløften bliver endnu større. Den største og mest voksende del af befolkningen er dem, der er i de store byer, og som er over middelklassen.

Arbejdsmarkedet beskriver Peter som et hårdt miljø i Kina. Du skal selv skabe din tilværelse. Hvis du ikke gør det, er der ingen hjælp at få. Hjælpen er minimal ud fra et nordisk perspektiv. Her ligner Kina og USA hinanden.

Indenrigs- og udenrigsøkonomi

Groft sagt spiller Kina en central rolle i verdenshandlen og en stadig stigende rolle. Peter fortæller, hvordan vi under covid19-krisen har vi fået øjnene op for, hvor afhængige vi er af Kina i forhold til fx forsyningskæder.

Tallene inden for det første halve år af 2021 viser, at både import og eksport er steget. Groft sagt er det vækstet 30 procent fra sidste år – både på eksport og import. Der er altså en større samhandel med Kina både ind og ud af Kina.

Peter sætter dette i dansk perspektiv: Danmark har eksport til Kina på cirka 65 milliarder. Det er en væsentlig faktor for en lille åben økonomi som Danmark, og nogle af de danske virksomheder har fuld fokus på Kina, fordi det er deres største vækstmarked uden for Danmark.

Samtidig fortæller Peter også, at Kina på ingen måde er selvforsynende, når det kommer til fødevareforsyning, hvilket de ser som en udfordring. Her satser de meget på teknologi for at løfte produktiviteten i deres landbrug. Sat på spidsen fortæller Peter, at hvis resten af verden rottede sig sammen mod Kina og sagde, de ikke længere ville forsyne Kina med fødevarer, kunne de lukke Kina ned på 1,5 måned, da deres lager i så fald ville slippe op. Det er dog et højst usandsynligt scenarie, da det både er et indgreb mod menneskeligheden og usympatisk. Vi har også brug for de ting, Kina sender ud i verden. Det går begge veje.

Kriser og korruption

Der er korruption i Kina, men den er mindre en tidligere, fortæller Peter. Xi Jinping gjorde det til et stort tema for ham, da han kom til magten, og der har været flere tiltag med fx  store anti-korruptionskampagner. Det findes stadig i det kinesiske samfund i alle lag, men altså mindre end tidligere.

De har klaret sig fint gennem kriser, fortæller Peter. Fx under finanskrisen med store stimuluspakker, som regeringen rullede ud. Derudover coronakrisen, som kom i februar-marts sidste år, hvor de lukkede landet ned hårdt og brutalt med indespærring og total nedlukning af samfundet. Allerede i maj sidste år kunne de åbne samfundet og lade folk rejse frit internt i landet. Man har haft en bobbel på 1,4 milliarder mennesker, som ikke kunne rejse, men al rejse og aktivitet har faktisk fungeret mere eller mindre normalt siden. Peter understreger, at Kina har håndteret denne krise fremragende, og sammenligner fx med det europæiske coronapas, som har taget 1,5 år at finde ud af, mens Kina var 2 måneder om det. De havde på kort til et system oppe og køre via de store platforme, som kineserne i forvejen brugte i deres hverdag på deres mobiltelefon. 

Aktiemarkedet og børserne

Befolkningens opsparing

Traditionelt set har det været ejendomsmarkedet, hvor kineserne har spekuleret og sparet op. Der har været voldsom vækst på ejendomsmarkedet: det er blevet lidt mindre nu, og aktiemarkedet er det eneste andet rigtige alternativ, man faktisk har. Der er rigtig mange kinesere, som har kinesiske aktier; kinesiske folkeaktier, som vi også kender det fra Danmark, påpeger Peter. Han fortæller også, at de har en ekstremt høj opsparingsrate; faktisk er de nogle af de mennesker i verden, der har den højeste opsparingsrate. Det er fordi, de ikke har et velfærdssystem og et sundhedssystem, der holder hånden under dem, hvis de bliver syge. De er nødt til at have penge ved hånden, hvis fx familiemedlemmer bliver syge. 

Det er Peters indtryk at mange kinesere investerer i aktier. Det er ligeså hans indtryk, at det ofte er kvinderne, der laver investeringerne, da det er kvinderne, der har ansvaret for ‘husholdningskassen’ og forvaltning af familiens formue. 

De kinesiske børser

Der findes tre kinesiske børser: Hong Kong, Shanghai og Shenzhen. Det, der er specielt, er, at man i Shanghai har lavet en Shanghai ‘Star’ børs, som er en tech-børs, hvor man forsøger at liste flere af de virksomheder, der er tech-baseret, som der er mange af i øjeblikket i Kina.

Aktiemarkedet og dets investorer

Kort og overordnet fortæller Peter, at de har hele spændet: vækst, value, cykliske, defensive etc. Der findes store statsejede virksomheder, typisk inden for de sektorer, der er regulerede: fx energi, telekom, transport. Derudover er der nye tech-aktier, som bliver noteret nu, som mere er i forhold til de trends og temaer, der er, som peger ind i fremtiden: her er der rigtig mange megatrends, som fylder. Så der er i virkeligheden et stort spænd med mange forskellige muligheder.

Indenlandske selskaber, kinesiske noteringer, fylder mest. Peter tror, at der på sigt måske laves om herpå. Den finansielle sektor er en af de allersidste sektorer i Kina, man mangler at få reformeret. Hvis man åbner det marked op, vil udenlandske banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber osv. vælte ind over grænsen, fordi der er et kæmpe stort uudnyttet potentiale – men det er ikke sket endnu.

Det er primært kineserne, der investerer i det kinesiske aktiemarked, men der er kraftig vækst af udenlandske investeringer ind i kina: Både på aktiemarkedet, virksomhedsniveau og i forhold til statsobligationer. Peter fortæller, at i perioden fra 2015 til 2020 er volumen af investeringer fra udenlandske investeringer ind i Kina blevet femdoblet.

Vækst

Peter er af den klare overbevisning, at Kina vil fortsætte sin vækst. Kina bliver på alle måder ved med at overraske med ny innovation, og kommer også med nye ting, som de er først med nu. I år har de fx lanceret verdens første digitale valuta; de er allerede ledende på den praktiske anvendelse af kunstig intelligens; de er de eneste, der som nationwide ruller 5G-netværk ud. Kina er på mange måder et samfund, som teknologisk er ‘på speed’ og som er ved at løfte deres produktivitet til en helt ny højde, som vil blive ved med at accelerere ny vækst. Han tror på ingen måde, at det stopper, men anerkender, at andre lande, fx Indien som var omdrejningspunkt for tidligere podcastepisode i Ophelia Invest Talks, er på vej op. Det ser han som helt åbenlyst, men påpeger samtidig, at Kina vil fortsætte sin vækst.

Made in China 2025

Der er sat en retning fra Centralregeringen med en ‘Made in China 2025-plan’, hvor Kina har defineret ti områder, som de vil være verdensledende på i 2025. Her løber de forskellige private investorer og virksomheder i den retning, fordi det på en eller anden måde er en ‘sikker havn’. Peter fortæller, hvordan kineserne er gode til at udnytte det space, der bliver skabt inden for fx grøn omstilling, robotter og automatisering og andre temaer; de er dygtige til at løfte og accelerere hurtigt og udvikle ny teknologi, og de bygger nogle meget store og værdifulde unicorns, som senere bliver listet. Det går stærkt, de er effektive og arbejdsomme. Det kan beskrives som ‘et Kina på speed’.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Krypto

 

 

Spredning

De kinesiske investorer har adgang til mange flere aktier; der er simpelthen mange flere virksomheder og noteringer, de kan gennemskue, fordi det måske kun er indenlandske virksomheder. Der er et kæmpe marked, og det er der mange udenlandske investorer, der ikke kan gennemskue og forstå, fordi der ikke er transparens, da det foregår på kinesisk. På den måde beskriver Peter, at de kinesiske investorer har et kæmpe ‘tag selv-bord’, da de også kan også investere på NASDAQ og andre steder i udlandet.

Hvis man kaster blikket på de udenlandske investorer, fortæller Peter, at der er nn gruppe af 60-100 virksomheder, som de fleste af os investerer i, enten i Kina, Hong Kong, noteringer i USA eller de få, der er i London også.

Grøn omstilling og bæredygtig investering

Grøn omstilling og bæredygtighed fylder meget i Kina. Kina har lavet en ny plan, hvor de har sagt, de vil være CO2-neutrale i 2060. Væksten, de har haft i Kina, er kommet med en pris, hvor de har svinet landet til på mange områder, og det er der massiv fokus på nu, fortæller Peter. Derudover er de kommet med en ny femårsplan fra 2021-2026, hvor grøn omstilling og bæredygtighed er det bærende tema. Der kastes mange ressourcer ind i dét og ligeså i forskning og udvikling, hvor Kina i år er det land, som investerer allermest i forskning og udvikling også i grønne teknologier. Peter understreget, at det her er godt at kigge til Kina, hvor der både er samarbejdsmuligheder og markedsmuligheder mange år frem.

Peter giver et eksempel på, hvordan fokus i høj grad er på grøn omstilling i Kina. Mens corona-krisen stod på investerede Kina massivt i to områder: Udrulning af 5G netværk for at optimere den digitale hastighed, og derudover investerede de massivt i det elektriske system i forhold til ladestationer i Kina, som var en kæmpe milliard-investering. De installerede 1000 ladestationer dagligt i Kina i løbet af hele 2020. Nu har de et kæmpe lade-netværk, som er det, der skal til for at folk tapper ind i den grønne omstilling. Derudover er det også muligt at få en nummerplade med det samme til en elbil, mens det er mere et lotteri med en benzin eller dieselbil, hvor der kun er X antal plader tilgængelige. De presser simpelthen folk ned i den grønne omstilling. 

Fordele og ulemper ved at investere i kinesiske aktier

Som fordel peger Peter på, at det er et interessant marked med ekstrem stor vækst. Der er klare planer, man kan tappe ned i. Kina har lavet et landshold inden for kunstig intelligens. Derudover er der fokus på digital sundhed, hvor der sker en revolution lige nu i Kina, og den sektor kommer til at boome ifølge Peter.

Som ulempe ser Peter, at mange tænker, det er uigennemsigtigt. Det kan være svært at navigere i, blandt andet fordi der er en politisk struktur, der kan ændre tingene pludselig fra den ene dag til den anden, hvilket gør, at aktierne pludseligt dykker eller markedet ser anderledes ud. Blandt andet har vi lige set det på regulering af data, hvor mange store tech-giganter er faldet. Peter understreger, at Kina ikke er et kortsigtet bet; det er det for usikkert og ustabilt til. 

Mulighed for eksponering mod Kina som dansk investor

Der er enkeltaktier, man kan købe på forskellige platforme, fx Saxo. Der er en del handelsrestriktioner, der kan gøre det lidt mere besværligt både at købe og sælge, da markedet ikke er fuldt åbnet; det er stadigvæk kontrolleret og reguleret fra kinesisk side. Derudover fortæller Peter, at der er forskellige udenlandske ETF’er der følger Kina og forskellige sektorer, og derudover både danske og udenlandske fonde, som tapper ind i det kinesiske miljø.

Nyheder

Peter fremhæver mediet South China Morning Post, da de har en fantastisk business-dækning. Derudover er der ‘Caixin, som både har gode korte podcasts og massevis af artikler. Af de mere klassiske nævner Peter Financial Times, BBC og Washington Post. Slutteligt taler han i China Experience-regi, hvor der både er ugentlige blogs og månedligt nyhedsbrev. De har en watchlist en gang om måneden i nyhedsbrevet, hvor de skriver om kinesiske virksomheder, som de finder nteressante og følger med i. Dog skal det her understreges, at det ikke en liste over anbefalinger til investeringer, da de ikke er finansielle rådgivere, men det giver markedsindsigt om interessante virksomheder.

En sidste bemærkning

Peter synes, det er vigtigt, man forholder sig åben for, hvad der foregår mod øst: Ikke kun Kina, men hele Asien, vil vækste de næste årtier. Det er vigtigt med nysgerrigheden og åbenheden for at kigge denne vej og se, der er et investeringsmæssigt alternativ til det amerikanske marked. Der er rigtig meget god inspiration at hente fra Kina også uden at investere i det kinesiske marked. Han påpeger slutteligt, at den indsigt og viden, man får om, hvad der foregår her, kan være med til at stimulere ens andre investeringer.

Seriens øvrige episoder

Denne artikel er en del af vores podcast sommer-serie om verdens markeder. der udkommer fem episoder i alt i juli måned 2021:

 

Du kan også læse en af vores andre artikler i serien, eksempelvis artiklerne om Indien og USA.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.