Vi dykker ned i USA – landet, folket og aktiemarkedet

Hver fredag hele juli måned udgiver vi et nyt afsnit af vores sommer-tema serie i Ophelia Invest Talks podcasten om verdens markeder. Andet afsnit får du her på skrift: Vi dykker ned i USA – landet, folket og aktiemarkedet. Det gør vi sammen med Tine Choi Danielsen, chefstrateg hos PFA.

Hvis du hellere vil lytte til podcastepisoden om USA, kan du finde den på din podcastapp fx iTunes (direkte link til episoden).

Forbundsrepublikken USA

I USA bor der 328 millioner mennesker. Selvom Kina haler ind, er USA for nuværende verdens største økonomi og har ligeså verdens største aktie- og obligationsmarked.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

USA er en forbundsrepublik med 50 stater

USA er en forbundsrepublik, der består af 50 delstater: Deraf navnet United States of America. Hver stat har sin egen regering og selvstyre og fungerer som selvstændige små økonomier. Det er 50 stater samlet under én fælles regering. I Kongressen sidder senatorer og repræsentanter fra hver delstat. Alle delstater har også en guvernør – en ‘delstatsleder’. I Kongressen sidder altså de folkevalgte, mens Det Hvide Hus huser administrationen, som også har præsidenten, der ligeså er folkevalgt.

 

USA er en ung økonomi

USA er en relativt ung økonomi. Landet består hovedsageligt af immigranter fra alverdens lande; Europa og i nyere tid også fra Sydamerika. Tine fortæller, at den amerikanske økonomi er dynamisk. I en global kontekst kan man se, at mange af de trends og de ting, der sker i USA, breder sig ud i verden. Hun kalder det en ‘amerikanificeringsproces’, hvor vi har taget deres vaner og levevis til os rundt omkring i hele verden: de er trendsættere. Der er nu stærk konkurrence fra Asien, stærkt anført af Kina.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Kina som konkurrent

I podcasten fortæller Tine, hvordan Kina i mange år har taget den amerikanske levevis til sig med eksempelvis junkfood. Kineserne skiller sig dog ud ved den teknologiske udvikling. De er rigtig langt fremme med digitaliseringen, og nok også længere fremme end nogen af os lande i  vesten, hvis man ser på, hvordan teknologi bliver brugt i folks hverdagsliv.

Tine forklarer videre, at der også er kommet andre ting og tendenser inden for fx kultur og mode, som vores ungdom har øje for og købe. USA har dog været ledende i mange år, og som verdens største økonomi er det svært at blive overset, og det er også den rolle, der er cementeret og har tråde ud i alle mulige og tænkelige dele af samfundet: både kulturelt og økonomisk.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Forskel fra delstat til delstat

Der er stor forskel fra delstat til delstat. Tine fortæller, at Californien er den mest folkerige stat i USA og faktisk verdens femtestørste økonomi i verden. Californien er kendt for film og Hollywood, men når vi kigger rent investeringsmæssigt på staten fremhæver Tine særligt tech og Silicon Valley, som befinder sig mellem Los Angeles og San Francisco. Derudover er Californien kendt for sine vine, og de har en relativt stor vinproduktion og vineksport. Men det er de store techgiganter, der trækker op i økonomien i vores samtid. 

 

 

Landbrug dominerer i midtvesten, som også har de store industrier. Det kan fx være delstater som Michigan og Idaho. Detroit er kendt som bilernes by, hvor rigtig mange af de amerikanske bilproducenter har til huse. 

På nordvestkysten har vi New York som centrum. Her fylder finans og service, og det er her, vi har New York Stock Exchange. Det er finanscentrum og her vi finder Wallstreet. Service udgør mange ting, uddyber Tine: Det er både frisører og restauranter, men også finansielle services som banker hører til denne sektor, og de har hovedsæde i New York.
I Washington arbejder de fleste i administrationen, som er den helt store arbejdsplads der. 

Rig og fattig

Der er rigtig stor forskel på rig og fattig i USA. De er ikke en velfærdsstat, som vi kender det fra Skandinavien, fx i forhold til socialt sikkerhedsnet. Tine fortæller, at BNP pr indbygger i USA er cirka 65.000 dollars. Tine uddyber, at det udregnes ved at tage den samlede økonomis størrelse og dividere med antal indbyggere, og dermed angiver hvad der er pr person: 65.000 dollars.

I DK er tilsvarende tal cirka 60.000 dollars. Kina ligger mellem 12-15.000 dollars pr person. Tine gør opmærksom på, at det er gennemsnitstal, og derved siger det ikke noget om, hvor stor forskel der er på rig og fattig.

Hvis vi kigger på en amerikansk husholdning er der omkring 53 procent af amerikanerne, som tjener under 75.000 dollars om året. Kigger vi på de husholdninger med de største indkomster (over 200.000 dollars), udgør disse 10 procent. 10 procent tjener under 15.000 dollars pr husholdning. Det er ikke ret meget: omkring 100.000 danske kroner. Til sammenligning er den gennemsnitlige danske husstandsindkomst omkring 550.000 danske kroner, hvor nogle tjener meget mere og nogle meget mindre.

Tine understreger, at det er en meget lille del af befolkningen, der sidder på de største formuer, når kun 10% tjener over 200.000 dollars. Forskellene er altså ret store. Tine påpeger, at det måske ligger lidt i deres kultur: det er ‘mulighedernes land’. Den enkelte amerikaner har muligheder, men skal også kunne klare sig selv – men alle har lige muligheder til at gøre det. Og så er der dem, der falder lidt ved siden af. De falder virkelig ved siden af! Der er ikke nogen, der griber en, på samme måde som vi kender her i Danmark. 

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Dominerende industrier i USA

Tine fortæller, at serviceindustrien udgør størstedelen af amerikansk økonomi, hvis vi deler det ind i det vi kalder: Service, fremstilling og landbrug. Det er den traditionelle måde at kigge på strukturen i en økonomi.

Med service er det fx finans, medie, transport og tech, der fylder. Det udgør lige knap 70 procent af BNP. Tine fortæller, at transport kan være alle former for transport af personer eller ting, der fragtes fra A til B. Det er også infrastruktur, fx jernbane og tog samt indenrigsflyvning. Tech er det amerikanerne er mest kendte for og en af de største indtægtskilder for amerikanske selskaber.

 

 

Omkring 20 procent af BNP udgøres af fremstilling af fx biler, tøj (meget produceres dog i Mexico) og olieindustri især i Texas. Fremstilling er alle de håndgribelige varer, som vi køber, og som er fremstillet i USA. Mange af selskaberne har stadig hovedsæde der, selvom produktionen ikke nødvendigvis er i landet, her nævner Tine fx Coca Cola samt Johnson & Johnson.

Indenrigs- og udenrigsøkonomi

USA er et selvforsynende marked, og Tine beskriver det som en relativt lukket økonomi. De eksporterer kun omkring 12 procent af BNP, og hvis vi både kigger eksport og import kommer vi op på 26-27 procent. Tilsvarende tal i EU er næsten oppe på 80 procent.

Til sammenligning er Danmark en lille åben økonomi, og det er EU også i det hele taget; afhængigheden af resten af verden er ret højt. Amerikanerne importerer særligt mærker fra alle de store designere, der er europæiske, derudover specielle fødevare, drikke (vin fra Frankrig, Italien osv) samt råvarer som fx stål.

Vi har nu fået en amerikansk præsident, som gerne vil dialog og samarbejdet især med os i Europa. Tine fortæller, at der ikke er trusler om handelskrig og lignende. I forhold til Kina og USA fortæller hun, at det her ikke har ændret sig så meget endnu. Donald Trump har stået for at slå ud efter kineserne, men amerikanerne er med rette bange for Kina, mener Tine. De restriktioner og toldmure, som Trump gennemførte, er ikke afviklet – men der er ikke så meget raslen med sablen med Biden som med Trump.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

USA og kriser

Mange kriser er affødt i og af USA. Et eksempel er finanskrisen, hvor det var den amerikanske økonomi, der satte det hele i gang. Fordi USA er den største økonomi, spredte det sig til resten af verden. Vi er meget afhængige af USA: Når det går dårligt der, går det også dårligt globalt set. Og så fortæller Tine, at der er enkelte lande, fx Kina og Japan, der har kunne klare sig godt, selvom det stod skidt til i USA. I kraft af globaliseringen, hvor vi handler mere med hinanden på kryds og tværs, mærker vi dog kriserne mere som ringe i vandet.

Særligt finanskrisen var hård mod den amerikanske økonomi, men Tine fortæller også, at har vi en lokal krise, fx gældskrisen i Europa i 2011-12-13, ser vi, at den amerikanske økonomi er relativt upåvirket. 

Økonomisk stabilitet i USA

Tine vurderer, at der er høj grad af økonomisk stabilitet i USA, når man kigger på det som helhed. Der er store udfordringer med ulighed i samfundet, og det ser vi også ved at den Amerikanske Centralbank, Federal Reserve, både har fokus på arbejdsløshed her efter pandemien, men også på at der er kæmpe store forskelle. hvis vi deler den op på etnicitet. Den uligheden der er, vil de til live i den amerikanske økonomi. Det er der også kommet stadig større fokus på med en demokratisk præsident.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

USA og aktiemarkedet – Befolkningens opsparing

Private amerikanere udgør en stor del af aktiemarkedet. De ejer mere og mere af det amerikanske aktiemarked, og Tine anslår, at omkring 38 procent af det amerikanske aktiemarked er på private amerikanske investorers hænder. Det amerikanske aktiemarked er cirka 70 tusind milliarder dollars (70 trillioner dollars) værd. 

Amerikanerne udnytter desuden mulighederne, og der er flere entreprenører og privatejede virksomheder. Tine fortæller, hvordan det er blevet populært blandt amerikanerne at investere i en form for fond, der skyder pengene i start ups. De har sansen og interessen for de her direkte investeringer i en virksomhed. 

Børser i USA

Der er 13 forskellige børser. Den ene er New York Stock Exchange, hvor vi finder de velkendte indeks: S&P 500, Dow Jones og Nasdaq. Derudover AMEX, hvor der handles ETF’er (som vi ikke kan købe her i Europa) og børser, hvor der handles optioner og futures, fx CBO og CBOT.

 

 

Metaller og råvare handles her. Miami Stock Exchange findes også, men det er småting, understreger Tine, som vi som danskere ikke rigtig har fokus på, fordi vi kan få eksponering til alt det, vi gerne vil have i USA via S&P 500, Nasdaq etc.

Hvad karakteriserer det amerikanske aktiemarked?

Tech udgør den største klump og det er primært vækstaktier, hvor de fleste af dem også er cykliske. Tine fortæller, at tech i dag udgør 26-27 procent i markedsværdi af S&P 500, fordi de er steget så meget over de sidste ti år. Samtidig udgør cykliske aktier, herunder finans og defensive aktier i det hele taget altså stadig mellem en 10-12 procent. Tech er en liga for sig, fortæller Tine, og så er der alle de andre sektorer, som ligger relativt jævnt. Til slut har vi nogen, der er noget mindre, det er fx forsyninger og energi. Disse sektorer er virkelig skrumpet og har måtte vige pladsen til techselskaber. Energi udgør kun omkring 3 procent.

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Hvem investerer i det amerikanske aktiemarked?

Størstedelen af dem, der ejer det amerikanske aktiemarked, er amerikanere. Det er til dels fordi vi har været igennem et årti hvor tilbagekøbsprogrammerne har været ekstreme, fortæller Tine. Den rigelige likviditet, vi har til rådighed i vores økonomier efter finanskrisen, og den pengepolitik, der har været ført, har gjort, at selskaberne har opbygget et bjerg af kontanter. De skal bruges til at investere, udbetale dividende og opkøbe egne aktier. Og det har de altså gjort i stor stil: der er sat rekord år efter år de seneste fem år i tilbagekøbsprogrammerne.

Tine forklarer, at det betyder, at de amerikanske selskaber ejer en stor del af sig selv. Der er selvfølgelig også mange udenlandske investorer, og derudover alle pensionsselskaber og institutionelle investorer i det hele taget, som også ejer en stor del af det amerikanske aktiemarked. 

Spredning

Kigger vi på kursudvikling er både vi og amerikanerne forelskede i techgiganterne. Tine fortæller, at vi køber det, vi har kendskab til og hører om i hverdagen.

Særligt populære indeks er S&P 500 og Nasdaq, hvor især os danskere har fokus, fordi det er her, vi kender virksomhederne. S&P 500 er de 500 største selskaber og Nasdaq udgøres af tech. 

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Den bæredygtige trend

USA er med i FN. Trump meldte sig ud af Paris-aftalen, men den har Biden tiltrådt igen. Tine forklarer, at der er kommet et andet fokus på miljø og bæredygtighed fra politisk side under Bindens administration end de havde under Trumps.

Tine mener dog ikke, at man kan sige, der ikke har været fokus på kilmaomstilling under Trumo, da delstaterne har selvstyre. En stat som Californien har fx haft stort fokus på alternativ energi, og der er store forskelle fra delstat til delstat. Man skal også holde sig for øje, at amerikanerne gerne har ville beskytte den sorte energisektor, olie og gas, og de selskaber, der ligger der.

Men Tine understreger, at den bæredygtige bølge er der, og alle de store investeringsbanker og andre institutionelle investorer fra USA også har fokus på bæredygtig investering, fx BlackRock. De mærker også den bæredygtige bølge i USA grundet investorernes voksende fokus: vi efterspørger også bæredygtige investeringer, og det gælder særligt de yngre generationer.

Fordele og ulemper ved at investere i det amerikanske aktiemarked

Tine opridser både fordele og ulemper ved at investere i amerikanske aktier.

Ulemper

  • Vi får en valutaeksponering. Vi bliver her følsomme over for hvordan dollaren bevæger sig i forhold til den danske krone.
  • Udbytte kan vi blive dobbeltbeskattet på, da vi betaler kildeskat i USA. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, men vi skal være opmærksomme herpå.

Fordele

  • Vi får eksponering til nogle af verdens største og ledende selskaber. Igen kan vi pege på tech og sige, de er langt fremme i skoene. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal kigge på andre landes techselskaber også, fx Kina og Europa, for at opnå diversificering. 

Der er mange muligheder for eksponering mod USA: både enkeltaktier, investeringsforeninger og indeksfonde. 

Vi kan starte med DK aktier, men sørg for at kigge ud over landets grænser, sørg for at have noget amerikansk: For det er verdens største aktiemarked. Når man hører og læser artikler og hører hvor meget aktierne er steget, og hvis man ikke kan se, det er sket, er det nok fordi, man ikke har eksponering nok mod det amerikanske aktiemarked.

(Artiklen fortsætter under annoncen)

Risiko

Tine mener, det er lige så risikabelt at investere i det amerikanske aktiemarked som det er at investere i det danske. Amerikanske aktier har den fordel, at det er stemningen i USA, der sætter dagsordenen for resten af verdenen. Så hvis man vil være, hvor tingene sker, og hvor man virkelig kan mærke det, så er det i de amerikanske aktier.

Tine fortæller, at det er vigtigt at kigge ud over eget lands grænser, når man som privat investor skal investere sine penge. Hun understreger vigtigheden af at have noget amerikansk i porteføljen. Det er verdens største aktiemarked og økonomi. 

Nyheder

Det er nemt at få nyheder fra USA vedrørende den amerikanske økonomi og aktiemarkedet. Både på YahooFinance og Investing.com kan vi få realtidskurser.

Seriens øvrige episoder

Denne artikel er en del af vores podcast sommer-serie om verdens markeder. der udkommer fem episoder i alt i juli måned 2021:

 

(Artiklen fortsætter under annoncen)

 

Disclaimer

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.