Forskellige ordretyper

Introduktion

Når vi skal handle aktier og andre værdipapirer på vores handelsplatform eller via vores bank, er det lettere for os at handle, når vi ved hvad de forskellige “ordretyper” dækker over. Når vi konkret sidder og vil købe aktier, bliver vi nemlig præsenteret for en række forskellige ordretyper. Valget af ordretype bestemmer, hvordan og til hvilken kurs vores ordre eksekveres. Det er derfor ikke helt ligegyldigt at kende til disse ordretyper, da de har en række smarte funktioner, vi med fordel kan udnytte. I denne artikel gennemgår vi de mest gængse ordretyper, så du kan få overblik over deres egenskaber, styrker og svagheder.

Det er godt at huske på, at aktiemarkedet ikke er et magisk system, hvor alting bare stiger og falder tilfældigt. Det er en markedsplads, hvor nogle ønsker at sælge, mens andre ønsker at købe. Faktisk kan det sammenlignes lidt med et loppemarked. Nogle har bestemt sig for at købe et bestemt produkt til den pris, der nu er, når de møder op på loppemarkedet. Andre møder op på loppemarkedet og har på forhånd besluttet sig for, at de maks vil give et bestemt beløb for fx en ny lysestage. Lidt på samme måde foregår det, når vi handler med aktier. Køber og sælger skal mødes på den ene eller anden måde. 

Markedsordre

Markedsordren er den mest fundamentale ordre, vi har til rådighed. Det er den enkleste og hurtigste måde at handle på. Markedsordren fungerer ved, at vi fortæller vores børsmægler, at vi ønsker at sælge til den nuværende kurs. Derved køber vi altså aktien til den nuværende pris. Når vi vælger markedsordren på vores online platform, informerer vi altså automatisk vores mægler om, at vi ønsker at købe x antal aktier til den nuværende kurs. 

Limit-ordre

En limitordre en en ordretype, der sikrer, at man som investor ikke betaler mere, end man er villig til. Limit-ordren giver os mulighed for at vælge en makspris, vi ønsker at betale. Lad os sige, at en given aktie for nuværende står i kurs 400. Ved hjælp af en limit-ordre kan vi så fortælle vores børsmægler, at vi ønsker at købe x antal aktier til fx kurs 390. Købet af aktien eksekveres da først når og hvis aktien rammer kurs 390. Med andre ord sætter vi altså en robot til at overvåge markedet for os og indstiller den til at købe aktien til en bestemt pris.

Stop-loss-ordre

En stop-loss-ordre giver os mulighed for at begrænse et tab eller beskytte en gevinst. En stop-loss-ordre er en salgsordre. Lad os eksempelvis sige, at vi køber en aktie til kurs 100. I forbindelse med købet, kan vi tilføje et såkaldt “stop”. Det vil sige en bestemt kurs, hvor vi ønsker aktien skal sælges. Det kunne fx være kurs 80. I det tilfælde at aktien falder til kurs 80 sælges aktien automatisk. Derved kan denne type ordre at være med til at beskytte os mod (yderligere) tab.

Trailing stop-loss

Trailing stop loss er et værktøj, der kommer fra samme familie som den oprindelige stop-loss-ordre. I den almindelige stop-loss-ordre, sælges aktien når den falder til en bestemt niveau i kroner og ører. Men et trailing stop loss følger vores stop-loss med, når kursen på aktien stiger. Det vil sige, at vores stop-loss automatisk bliver højere i takt med kursen stiger. Vi kan fx indstille vores trailing stop-loss til at hæve salgskursen med 5 kroner, hver gang aktien er steget med 5 kroner. Derved kan et trailing stop-loss anvendes til at beskytte en gevinst.  

Take-profit-ordre / hjemtag gevinst

Ligesom vi kan anvende stop-loss-ordre til beskytte mod tab, kan vi anvende take profit ordre til forhåbentligt at sikre en gevinst. Take-profit-ordren går ud på, at vi indtaster en bestemt kurs, som ligger højere end den nuværende kurs, hvor vi ønsker at sælge aktien. Lad os sige, at vi køber en aktie til kurs 500. Da kan vi tilføje en take profit på fx 600. Det vil sige, at vores aktier automatisk bliver solgt i det tilfælde, at aktien rammer kurs 600. 

Åben volumen / iceberg

Indien er en af verdens hurtigst voksende økonomier, hvilket gør det til en attraktiv investeringsmulighed, da landet har høj vækst er i hastig udvikling. De to primære børser i Indien er Bombay Stock Exchange og National Stock Exchange. De to ledende indeks er hedder henholdsvis Senses og Nifty. Vi har i Danmark ikke mulighed for at handle direkte på den indiske børs, men vi kan i steder handle dobbeltnoterede aktier eller i stedet investere danske investeringsforeninger med indiske aktier. På lang sigt er investering i Indien en god mulighed, men vi skal berede os på en større volatilitet end fx i Danmark, da Indien hører til i kategorien emerging markets, hvor risikoen er højere. Til gengæld kan vi muligvis også opnå et højere afkast på lang sigt.   

Fill and kill og fill or kill

Fill and kill betyder, at man højst køber eller sælger så mange aktier som i øjeblikket for ordreafgivelsen findes i ordrebogen til de angivne vilkår. Den del af vores køb eller salg, der ikke med det samme kan imødekommes af ordrebogen slettes. Ordren udføres altså straks helt eller delvist.Fill or kill betyder derimod, at ordren skal gå igennem i sin helhed. Hvis ikke det angivne antal aktier kan handles i øjeblikket, droppes ordren. Det er fx anvendeligt, hvis man handler på et tidspunkt, hvor meget få aktier er udbudt eller efterspurgt til den bestemte pris. Da sørger fill or kill for, at ikke kun en lille del af ordren bliver gennemført.

Opsummering

Når vi køber aktier, har vi mulighed for at vælge imellem en række forskellige ordretyper, der afgør hvordan vores handel eksekveres. De vigtigste at kende til er markedsordren, limit-ordren og stop-loss-ordren, der er lette at gå til og kan anvendes på alle platforme. Der findes også en række mere avancerede ordretyper, der primært henvender sig til tradere og store institutionelle investorer. Vi kan derfor med fordel fokusere på de simple ordretyper, da disse burde kunne udfylde de fleste private investorers behov. Det er vigtigt at være opmærksom på ordretypen, da vi ellers risikerer at vores ordre bliver eksekveret på en uønsket måde eller slet ikke bliver eksekveret. For de fleste begynder vil det være naturligt blot at anvende markedsordren.

Læg en kommentar