Crowdlending-platformen Flex Funding

Flex Funding er Danmarks største crowdlending-platform. På deres online platform kan vi sammen med tusindvis af investorer investere direkte i lån og på den måde investere i danske virksomheders vækst.

(Reklame) Vi samarbejder med Flex Funding, fordi de har formået at skabe et højt og stabilt afkast sammenlignet med investering i obligationer og aktier.

Hvem er Flex Funding?

Flex Funding er et moderne alternativ til bankerne. På deres platform bringer de veldrevne virksomheder med behov for lån (låntagere) sammen med private investorer (långivere). Flex Funding er en online lånebaseret cowdfunding- eller ”crowdlending” platform, hvilket kort sagt betyder, at vi investerer i lån. På Flex Funding kan alle investere, og man kan investere for 200 kroner og opefter. Investeringsplatformen ledes af Henrik Vad, og deres kontor ligger i Charlottenlund nord for København. Flex Fundings team har mange års erfaring, og de vil altid gerne høre fra potentielle investorer.

Hvad laver Flex Funding?

Flex Funding er en online ”crowdlending”-platform. Det betyder, at vi som investorer kan investere direkte i lån til kreditværdige virksomheder, og derved bliver låneudbydere præcis ligesom en bank.

Når vi investerer gennem Flex Funding, tjener vi penge på at udlåne penge til små og mellemstore virksomheder. Flex Fundings långivere (investorer) får et højt og stabilt afkast (i form af et renteafkast) sammenlignet med investering i obligationer og aktier. Siden deres lancering af platformen i 2015 har Flex Fundings investorer opnået et gennemsnitligt afkast på 5,77 procent pr. år efter omkostninger og kredittab. Det svarer til, at hvis vi havde investeret 1.000 kroner og reinvesteret afkastet løbende i samtlige af vores lån, så ville vi pr. 30. september 2021 have 1.454 kroner på kontoen. Hos Flex Funding får virksomhederne et lån og derigennem penge til udvikling og vækst, og vi som långiverne får en god rente og et attraktivt afkast.

Ambitionerne hos Flex Funding er at skabe gode og reelle forretningsmuligheder for både låntager (danske virksomheder) og långiver (investorerne). 

Investeringsstrategi

Ligesom med al anden investering er det vigtigt, at vi spreder vores investeringer (også kaldet diversificering). Hvis vi spreder vores investeringer på lån til mange virksomheder, spreder vi risikoen og samtidig hjælper det os til at opnå et mere stabilt afkast.

Flex Funding har to tommelfingerregler, der er lette at følge, hvis vi vil reducere risikoen og opnå et højere afkast:

  • Udlån til mindst 50 virksomheder
  • Udlån ikke mere end 1 procent af vores samlede portefølje til hver virksomhed

Det er også vigtigt at have in mente, at et historisk afkast ikke nødvendigvis er vejledende for fremtidige afkast.

Hvilke muligheder har vi som investorer hos Flex Funding? 

Som investor kan vi selv vælge, hvilke projekter og virksomheder vi vil investere i, fordi vi fungerer som vores egen lille bank. Vi kan også vælge at bruge Flex Fundings nye funktion; ‘AutoInvest’, som kan gøre arbejdet for os. AutoInvest gør det nemmere og hurtigere for os at investere som långivere, og samtidig sikrer funktionen en bred låneportefølje og dermed spredning af risiko. Med AutoInvest sørger Flex Funding nemlig for at placere vores penge for os helt automatisk.

Vi kan også vælge en kombination af de to og placere nogle penge, som bliver handlet af AutoInvest og investere resten “manuelt”.

Gebyrer hos Flex Funding

På nye lån er provisionen på 1 procent pr. år, og det dækker Flex Fundings administrationsomkostninger. Det vil sige, at hvis vi som investor for eksempel opnår en årlig rente på 8 procent ved bud på et lån, vil den årlige rente reelt være på 7 procent efter betaling af 1 procent provision til Flex Funding. Provisionen fratrækkes automatisk i den månedlige ydelse fra hver låneandel med 1/12 (ca. 8,33) procent af restgælden. Der opkræves kun provision af betalte låneydelser. 

For låneandele (vores andel af lånet) er der en kurtage (handelsomkostning) ved salg af låneandelen på 0,75 procent. Det beregnes af restgælden på låneandelen plus sælgers fradrag/tillæg i prisen plus periodens renter. Det betyder for eksempel, at hvis den samlede værdi af låneandelen er 5.350 kroner, betales 40,13 kroner i kurtage til Flex Funding. 

 Hvordan handler vi?

  • Opret investeringskonto: Vi bliver registreret som investor på Flex Funding efter vi har oprettet en gratis og gebyrfri konto. 
  • Overfør penge: Når vores kontonummer er blevet oprettet i Flex Funding, kan vi overføre vores ønskede beløb fra vores netbank til vores konto i Flex Funding.
  • Opbyg portefølje: Nu kan vi begynde at opbygge vores portefølje. Det gør vi ved enten selv at afgive bud eller bruge Flex Fundings funktion; AutoInvest. AutoInvest er en investeringsrobot, som automatisk giver bud på nye lån, ud fra hvad vi har opgivet i forhold til ønsket afkast, risiko og investeringshorisont. Flex Funding reserverer vores bud på markedspladsen. Når låneanmodningen er fuldt finansieret, så bliver “låneaftalen” underskrevet. Det er låneaftalen, som afgør betaling af afdrag og renter fra os investorer til virksomhederne. Efter låneaftalen er underskrevet, bliver vores midler overført til låntageren (virksomheden), og renteberegningen går i gang.
  • Modtag afkast månedligt: Vi vil typisk modtage tilbagebetalinger med renter hver måned fra virksomheden, vi har udlånt penge til. Pengene vil automatisk blive indbetalt på vores konto i Flex Funding. Vi kan vælge at reinvestere pengene eller tilbageføre beløbene gebyrfrit til vores bankkonto.

 

Bemærk at den gennemsnitlige løbetid på lån er cirka 36 måneder, men Flex Funding har lån med løbetider mellem 6 og 60 måneder.

Vi skal som investorer være opmærksomme på, at vi ikke kan sælge vores andel af lånet i disse tilfælde:

  • Hvis der kun er én ydelse tilbage. Altså at der kun er én samlet betaling af renter, afdrag og bidrag, som virksomheden skal betale, før lånet er betalt af.  
  • Hvis lånet er misligholdt eller i restance, dvs. hvor virksomheden ikke har betalt sine samlede renter, afdrag og bidrag, som skulle tilbagebetales til investorerne. 

 

Der er altså ikke nogen garanti for, at vores låneandel bliver solgt. Ligeledes er der heller ikke garanti for, hvor lang tid det tager at gennemføre et salg af vores andel af lånet.  

Statistik

I forhold til lån til inkasso er der nedenfor en oversigt over aktuelle restancer (gæld der ikke er betalt til tiden), hvor ydelserne er overdraget til en inkasso, som overtager kontakten med virksomheden for at få inddrevet gælden (pr. 31. december 2020):

2015: 0,0%

2016: 1,2%

2017: 2,01%

2018: 3,35%

2019: 1,75%

2020: 1,01%

 

Nedenunder historikken for det gennemsnitligt årligt kredittab på formidlede lån. Det er tabet Flex Funding har haft, på de lån vi kan investere i, fordi virksomhederne ikke har betalt de penge, som de skylder (pr. 31. december 2020):

2015: 0,0%

2016: 0,0%

2017: 0,0%

2018: 0,0%

2019: 0,42%

2020: 0,36%

 

Nedenfor en oversigt over de formidlede lån på den primære markedsplads (pr. 31. december 2020):

2015: 8.620.000 kr.

2016: 31.484.000 kr.

2017: 31.675.000 kr.

2018: 35.785.000 kr. 

2019: 81.623.000 kr. 

2020: 65.354.000 kr.

I krisetider

I tilfælde af at Flex Funding skulle gå konkurs, er dine penge på din konto i Flex Funding dækket 100 procent. Dette da Flex Funding har Finanstilsynets licens (tilladelse) som betalingsinstitut. Hvis Flex Funding ophører eller skulle gå konkurs, vil tilbagebetaling af lån overgå til en kurator (person som fører tilsyn), som sikrer, at lånene afvikles, og at vi som investorer modtager de aftalte afdrag og renter.

Ligeledes i tilfælde af at en virksomhed tages under rekonstruktion eller konkursbehandling, kan vores låneandel være sikret helt eller delvist mod tab gennem virksomhedens stillede sikkerheder i pant eller kaution. Flex Funding varetager investorernes interesser ved at udføre rykkerprocedure, hvis en virksomhed kommer i restance med betalingen af en låneydelse.

Fordele og ulemper 

Fordele:

  • Vi bliver vores egen lille bank: Vi kan udlåne penge til lige netop de projekter og virksomheder, som vi gerne vil støtte. 
  • Højt afkast: Vi får et relativt højt afkast gennem crowdlending.
  • Stabilt afkast: Renter tilskrives månedligt eller faste rentesatser. Derfor er afkastet mere stabilt end på aktiemarkedet, så længe lånene betales tilbage.
  • Flex Funding varetager alt det administrative og juridiske arbejde, der ligger i at låne penge og inddrive gæld hos låntagerne. 
  • Vi får en yderligere spredning af vores portefølje i forhold til kun at investere i fx aktier.

 

Ulemper:

  • Det er ikke muligt for platformen at give os nogen sikkerhed, hvis et lån bliver misvedligeholdt, og man kan derfor risikere, at der kan gå flere år, hvis en sag om manglende betaling først skal til inkasso og derefter fogedretten.
  • Vi har som investorer ikke mulighed for at trække vores investering tilbage, hvis vi pludselig har brug for penge. Vi kan dog altid forsøge at sælge vores andel til andre investorer på platformen.

SKAT

Lånebaseret crowdfunding eller “crowdlending” bliver i forhold til SKAT betragtet som et almindeligt låneforhold. Det betyder altså, at långiver (investor) stiller et beløb til rådighed for låntager (virksomhed), mod at de betaler en rente og afdrager på lånet.

Som investor skal vi betale skat af renteindtægterne på lånet. Dog kan et eventuelt tab trækkes fra i skat. Det vi skal være opmærksom på er, at vi som långiver skal betale skat af renteindtægterne på lånet, og vi ikke får fradrag for udlånet af beløbet. Omvendt skal vi heller ikke betale skat af de modtagne afdrag på lånene. Det er altså kun de modtagne renter, som vi skal betale skat af. Flex Funding indrapporterer automatisk renteindtægter til skat. 

Teamet

Henrik Vad er stifter og administrerende direktør, og han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Henrik har mange års erfaring som direktør i diverse banker og har derudover været Executive Director i Saxo Bank og aktiechef i Danske Bank.

 

Jacob Rasmussen er CRO (Chief Risk Officer) og kreditchef. Jacob er uddannet fra CBS og har arbejdet med risikostyring og kreditprocesser i en finansielle sektor i mere end 15 år. Han har været chef for SEB’s Account Managers i Danmark.

David Stounberg Gamdrup er CFO (Chief Financial Officer) og chef for Finans og Økonomi. Han er Cand.merc.aud og har en HD i Regnskab fra Syddansk Universitet. David har været i virksomhederne PWC og Deloitte og har derudover været Senior Analyst i Nykredit.

I bestyrelsen sidder bestyrelsesformand Martin Nymark, som til dagligt er CEO i Exact Group. Derudover sidder stifter og administrerende direktør Henrik Vad i bestyrelsen og ligeledes Christian Lundgaard. Sidst men ikke mindst er bestyrelsesmedlem Svend-Aage Linde, som til dagligt er Managing Director hos Eurofins.

Vores fokus på selskabet

Podcast 

Vi har udgivet en podcastepisode med Flex Funding både i april 2021 (episode nr 127) og i januar 2022 (episode nr 194). I den første episode sætter vi sammen med kreditchef fra Flex Funding Jakob Rasmussen fokus på hvor mange forskellige lån med med fordel kan sprede sig på, den lave risiko ved denne type investering samt afkastpotentialet.

 

(Henrik Vad til venstre og Cathrine Theilgaard til højre)

I den nyeste episode (billedet herover) har vi besøg af stifter og direktør Henrik Vad samt kommunikations manager Cathrine Theilgaard. Med dem snakker vi om hvordan Henrik først fik idéen til crowdlending mens han var under efteruddannelse på Stanford, og  derefter bragte konceptet med sig til Danmark. Her er de den største spiller på det danske crowdlending-marked, faktisk sidder de på 80 procent af markedet. Du kan høre episoderne Apple Podcast og Spotify eller der hvor du foretrækker at høre dine podcasts.

Video

Hvis du gerne vil have en rundvisning på Flex Fundings platform, og lære at navigere den såvel som udnytte de muligheder der er, så var vi live med kreditchef Jakob Rasmussen i maj 2021. Den video kan du se her eller herunder.

Opsummering

Flex Funding er en af Danmarks førende inversterings-platforme og fungerer som et alternativ til bankerne. På Flex Fundings online platform bliver de veldrevne virksomheder med behov for lån (låntagere) bragt sammen med de private investorer (långivere). Flex Funding er altså en platform, der baserer sig på lånebaseret cowdfunding eller ”crowdlending”. Det vil sige, at man som investor investerer i lån og derigennem får høje og stabile afkast, hvis man sammenligner med aktier og obligationer. Har du spørgsmål om lån og investering, kan du besøger www.flexfunding.com, kontakte Flex Funding på deres mail info@flexfunding.com eller ringe til dem på +45 70 60 52 00.

Disclaimer 

Dette informationsmateriale samt tilhørende information skal ikke opfattes som rådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, risikotolerancer, mv. og kan på ingen måde erstatte professionel personlig rådgivning. Dette materiale er ikke udarbejdet i henhold til lovkrav beregnet til at fremme uafhængig investeringsanalyse. Sarah Ophelia Møss og Ophelia Invest kan ikke garantere at dette informationsmateriale er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for evt. fejl og mangler. Ophelia Invest og Sarah Ophelia Møss er ikke forpligtet til at opdatere dette informationsmateriale. Historiske afkast er hverken en garanti eller indikation på fremtidige afkast. Værdien af ens investeringer kan falde, såvel som stige, og investorer kan få mindre tilbage end de har investeret.

Ophelia Invest har en samarbejdsaftale med selskabet og modtager penge for at gøre opmærksom på selskabet. Vi stræber dog altid efter at være nysgerrige, objektive og have fokus på oplysning.