Hvad skal der til, før en professionel investor køber en aktie – og hvornår sælger han den igen? I Ophelias Invest Talk har jeg bedt porteføljeforvalter Kurt Kara fra Maj Invest om at tage os med ind i fem konkrete aktier fra hans teams value-portefølje: Berkshire Hathaway, Qualcomm, Meta, HP og MTU Aero Engines.
Jeg har altid tænkt på Berkshire Hathaway lidt som Warren Buffetts investeringsfond. Altså som en mulighed for at købe en aktie og derigennem få del i en portefølje, som en af verdens mest succesfulde investorer har bygget op gennem et langt liv. Da jeg talte med Kurt Kara i Ophelias Invest Talk, forklarede han, at det kun er en del af historien.
Berkshire Hathaway kan ifølge Kurt groft sagt betragtes som to dele. Omtrent halvdelen er kapitalforvaltning, mens den anden halvdel består af en lang række virksomheder, som Berkshire ejer helt. Det er blandt andet virksomheder inden for forsikring, energi, jernbaner og industri. Man køber altså ikke bare adgang til Warren Buffetts aktieportefølje, men ind i et stort konglomerat af virksomheder, investeringer og kapital.
Berkshire Hathaway er én af fem aktier, jeg bad Kurt om at tage med til vores samtale. Kurt er porteføljeforvalter hos Maj Invest, hvor han sammen med sit team arbejder med value-investering, og jeg stillede ham stort set de samme spørgsmål til alle fem selskaber: Hvorfor har de købt aktien? Hvad ser de i selskabet? Hvad er de største risici? Og hvad skal der til, før de sælger igen?
Berkshire Hathaway: Hvad sker der efter Warren Buffett?
Den åbenlyse risiko ved Berkshire Hathaway er svær at komme udenom. Warren Buffett er 96 år, og Greg Abel har nu overtaget posten som CEO. Spørgsmålet er derfor, hvor godt Berkshire kan videreføre den særlige måde at allokere kapital på, som Buffett har været synonym med gennem årtier, når ansvaret i højere grad ligger hos en ny generation.
Kurt virker ikke voldsomt bekymret for generationsskiftet. Hans pointe er, at Greg Abel ikke behøver at være en ny Warren Buffett for at gøre Berkshire til en god investering. Hvis han kan gøre det omkring 70 pct. så godt som Buffett, som Kurt formulerer det i vores samtale, kan det stadig være ganske godt.
Samtidig er Berkshire i dag meget mere end Buffett. Selskabet ejer en lang række egentlige virksomheder, og dertil kommer investeringsporteføljen og en meget stor kontantbeholdning, som giver mulighed for at slå til, når der opstår attraktive investeringsmuligheder. Det ændrer også min egen måde at se aktien på: Berkshire er ikke bare en måde at købe sig ind i Buffetts investeringer på, men en stor virksomhed, der nu skal bevise, at dens særlige kultur og måde at forvalte kapital på kan leve videre efter ham.
Qualcomm: Fra smartphones til biler og datacentre
Qualcomm vil mange forbinde med smartphones. Selskabet leverer chips og har samtidig opbygget en omfattende patentportefølje, som genererer indtjening, når teknologien anvendes af andre. Men det er ikke kun udviklingen på markedet for mobiltelefoner, Kurt kigger på, når han vurderer mulighederne i selskabet.
Han ser også muligheder for Qualcomm inden for blandt andet biler og datacentre. I takt med at stadig flere produkter bliver digitale og forbundne, vokser behovet for den type teknologi, Qualcomm arbejder med. Det betyder, at selskabet potentielt kan få adgang til langt flere anvendelsesområder end det smartphone-marked, som mange først og fremmest forbinder det med.
De nye anvendelsesområder fører samtidig nogle andre risici med sig. I vores samtale kommer vi blandt andet ind på Kina og betydningen af, hvem der producerer og kontrollerer de chips, der efterhånden bygges ind i en stadig større del af vores samfund. Når chips eksempelvis bliver en del af biler og europæisk infrastruktur, bliver teknologien også et spørgsmål om kontrol og afhængighed. For Kurt er der dermed både nye forretningsmuligheder og en risiko, som rækker ud over den enkelte virksomhed.
Meta: Når ejeren selv har hånden på kogepladen
Meta ejer Facebook, Instagram og WhatsApp og har dermed adgang til milliarder af mennesker gennem nogle af verdens største digitale platforme. En af de ting, Kurt fremhæver i samtalen, handler dog ikke om antallet af brugere, men om personen på toppen og hans økonomiske interesse i selskabets langsigtede udvikling.
Mark Zuckerberg ejer selv en stor aktiepost i Meta, og Kurt beskriver det som attraktivt, at Zuckerberg på den måde selv har “hånden på kogepladen”. Hans egen formue og selskabets udvikling hænger tæt sammen, og hans interesser er dermed i høj grad knyttet til, hvordan Meta klarer sig på langt sigt. For Kurt er det interessant, når ledelsen selv har betydelige økonomiske interesser på spil.
Kurt peger samtidig på, at Meta er blevet langt mere disciplineret omkring sine omkostninger. For en value-investor er det ikke nok, at et selskab har fantastiske produkter, enorme brugerbaser eller store vækstmuligheder. Det skal i sidste ende også kunne omsættes til en attraktiv forretning i forhold til den pris, man betaler for aktien. En god virksomhed er med andre ord ikke nødvendigvis en god investering til enhver pris.
HP: En kedelig aktie kan sagtens være en god investering
HP er måske den mindst glamourøse af de fem aktier, og Kurt beskriver selv selskabet som kedeligt. Men kedeligt og dårligt er ikke det samme, når man investerer. HP var billigt prissat, da Kurt og hans team købte aktien, og den er ifølge Kurt fortsat billigt prissat. Samtidig sender selskabet en stor del af sine penge tilbage til aktionærerne gennem udbytter og tilbagekøb af egne aktier.
En anden del af casen handler om AI. HP satser på en ny generation af computere, hvor AI-funktionalitet bliver en større del af selve pc'en, og det interessante er, at investeringscasen ikke nødvendigvis kræver, at HP skal ud og erobre en helt ny gruppe kunder. Der findes allerede masser af virksomheder, som bruger HP-computere, og de skal løbende udskiftes.
Jeg er selv en temmelig committed Apple-bruger, men HP behøver ikke overtale sådan en som mig til pludselig at skifte min Mac ud med en HP-computer. Hvis en del af de mange virksomheder, der allerede bruger HP, over de kommende år udskifter deres eksisterende computere med nye modeller med AI-funktionalitet, kan det i sig selv skabe et interessant marked. Det er måske ikke den historie, der giver de største overskrifter, men det er næsten pointen i Kurts investeringscase.
MTU Aero Engines: Solgt før covid – og købt igen efter faldet
Historien om MTU Aero Engines er også en historie om, hvornår man skal sælge en virksomhed, man egentlig gerne vil eje. Selskabet producerer og servicerer dele til flymotorer på et marked med meget høje adgangsbarrierer. Det er ikke et område, hvor en ny konkurrent fra den ene dag til den anden kan begynde at producere kritiske dele til flymotorer, og det er en del af selskabets attraktivitet.
Kurt og hans team havde ejet MTU i mange år, men på et tidspunkt blev aktien efter deres vurdering simpelthen for dyr, og derfor solgte de. Det skete inden covid. Da pandemien efterfølgende ramte, blev fly parkeret verden over, flytrafikken gik nærmest i stå, og aktier med tilknytning til luftfarten blev hårdt ramt. MTU faldt voldsomt, og pludselig kunne Kurt og hans team købe sig ind i selskabet igen til en helt anden pris.
Set bagefter ligner det næsten perfekt timing, men Kurt er selv den første til at understrege, at der var en god portion held involveret. De solgte ikke aktien, fordi de havde forudset en global pandemi. De solgte, fordi den efter deres vurdering var blevet for dyr, og da omstændighederne ændrede sig, og prisen igen blev attraktiv, købte de sig ind. Hvem er det nu, der har sagt, at jo mere man øver sig, desto heldigere bliver man?
En god virksomhed er ikke nødvendigvis en god aktie
Noget af det, jeg synes binder de fem meget forskellige selskaber sammen, er forholdet mellem virksomheden og prisen på aktien. Berkshire Hathaway kan være en fantastisk virksomhed, men man skal stadig forholde sig til generationsskiftet og den pris, man betaler. Qualcomm kan stå foran nye markeder, men har også risici knyttet til Kina og chips, mens Meta har milliarder af brugere, men stadig skal vise disciplin omkring omkostninger og kapital.
HP kan være et dødssygt selskab og alligevel være en interessant investering, hvis prisen og pengestrømmene er attraktive. Og MTU kan være så god en virksomhed, at Kurt og hans team gerne vil eje den i mange år, men stadig blive så dyr, at de sælger. Da prisen senere ændrede sig markant, kunne den samme virksomhed igen blive en attraktiv investering.
Det er måske også den vigtigste pointe, jeg tager med mig fra samtalen. Når vi selv ser på en aktie, kan det være fristende først og fremmest at spørge, om vi tror på virksomheden, produkterne eller markedet. Men for en value-investor stopper analysen ikke dér. Spørgsmålet er ikke alene, om virksomheden er god, men hvad man får for den pris, man betaler.
Hør hele samtalen med Kurt Kara
Artiklen er baseret på min samtale med porteføljeforvalter Kurt Kara fra Maj Invest i episode 281 af Ophelias Invest Talk: Berkshire Hathaway, Qualcomm, Meta, HP og MTU Aero Engines: Køb, sælg eller behold? Med Kurt Kara. I podcasten går vi længere ned i de fem selskaber, investeringscasene, risiciene og de forhold, der kan få Kurt og hans team til at sælge igen.
Hør episoden på Apple Podcasts
Ophelias Invest Talk udkommer hver uge og findes i alle podcast-apps.