Det kan virke uoverskueligt at begynde at investere. Hvilken platform skal man vælge? Skal man købe aktier, en investeringsforening eller en ETF? Hvor mange penge skal man have for at komme i gang? Og hvad nu, hvis man vælger forkert?
Den gode nyhed er, at man ikke behøver forstå hele aktiemarkedet for at begynde. Investering kan gøres ganske enkelt, og for mange giver det mere mening at starte med et mindre beløb og lære undervejs end at vente på, at man føler, man ved alt. Nogle få grundlæggende overvejelser kan gøre det lettere at tage det første valg og finde en måde at investere på, der passer til ens egen økonomi.
Artiklen tager udgangspunkt i bogen Den lille guide til investering.
1. Hvor meget giver det mening at investere?
Man behøver ikke have en stor opsparing for at begynde at investere. 500 eller 1.000 kroner kan være lige så reel en begyndelse som 10.000 eller 100.000 kroner. Det interessante er ikke størrelsen på den første investering, men om beløbet passer til den økonomi, man har.
Det kan være en fordel at skelne mellem de penge, man bruger i sin almindelige økonomi, og de penge, man investerer. Har man eksempelvis 10.000 kroner stående, men ved, at en stor del af dem skal bruges på ferie, en tandlægeregning eller en anden større udgift om nogle måneder, er det ikke nødvendigvis alle 10.000 kroner, der er oplagte at investere. Omvendt behøver man ikke have opbygget en bestemt størrelse kontant opsparing, før man kan investere et mindre beløb.
For nogle fungerer det godt at begynde med et enkelt beløb. Andre investerer eksempelvis 500 eller 1.000 kroner om måneden og lader investering blive en del af den løbende opsparing. Begge dele kan være en vej ind på markedet. Fordelen ved at starte i det små er samtidig, at man får mulighed for at opleve, hvordan det faktisk føles at have penge investeret, mens man fortsat lærer.
2. Hvornår skal pengene bruges?
Tid er en vigtig del af investering, fordi værdien af aktier og andre investeringer kan bevæge sig både op og ned. Derfor kan man med fordel tænke over, om de penge, man investerer, skal bruges om et år, fem år eller måske først om 20 år.
Forestil dig, at man investerer 10.000 kroner, og markedet efterfølgende falder 30 procent. Investeringen er nu 7.000 kroner værd. Skal pengene bruges om tre måneder, kan faldet få stor betydning. Er pengene derimod tiltænkt noget langt ude i fremtiden, har man mulighed for at lade dem blive investeret og se tiden an. En lang tidshorisont fjerner ikke risikoen, men den giver andre muligheder for at håndtere perioder med fald.
Det betyder heller ikke, at man behøver kende den præcise dato, hvor pengene en dag skal bruges. Mange investerer ganske enkelt penge, som de ikke forventer at få brug for foreløbig. Men forskellen mellem penge til næste års boligkøb og penge til en langsigtet opsparing er værd at have med i overvejelserne.
3. Find et sted at investere
For at købe aktier, investeringsforeninger, ETF'er og andre værdipapirer har man brug for et depot. Det kan blandt andet oprettes gennem en traditionel bank eller en investeringsplatform. Herfra kan man købe og sælge de investeringer, man ønsker at have i sin portefølje.
Der er forskel på priser og muligheder. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at se på handelsomkostninger, eventuelle depot- og valutagebyrer, hvilke værdipapirer der er adgang til, og om platformen er let at bruge. Hvis man gerne vil investere mindre beløb løbende, kan handelsomkostningerne have særlig betydning.
Det er samtidig muligt at investere gennem forskellige typer depoter. I Danmark findes blandt andet almindelige depoter, aktiesparekontoen og forskellige pensionsdepoter, og skattereglerne er forskellige. Man behøver ikke kende hele skattelovgivningen for at foretage sin første investering. Det kan til gengæld være nyttigt at undersøge den konkrete kontotype, man overvejer, fordi beskatningen kan have betydning for det samlede afkast.
4. Hvad kan man investere i?
Når depotet er oprettet, kommer det spørgsmål, mange begynder med: Hvad skal jeg købe? Her kan det være nyttigt at kende forskellen på at købe en enkelt virksomhed og at købe en investering, som indeholder mange virksomheder.
Køber man en aktie i Novo Nordisk, Apple eller en anden virksomhed, bliver man medejer af netop den virksomhed. Udvikler virksomheden sig godt, kan investeringen stige betydeligt i værdi. Men virksomheden kan også miste kunder, blive ramt af hårdere konkurrence, få problemer med sin indtjening eller opleve andre forhold, som får aktiekursen til at falde.
En investeringsforening eller ETF kan i stedet give adgang til mange virksomheder gennem én investering. Nogle følger eksempelvis brede aktieindeks med aktier fra en lang række selskaber. Dermed bliver resultatet mindre afhængigt af udviklingen i én enkelt virksomhed. Det fjerner ikke risikoen for tab, for hele aktiemarkedet kan falde, men risikoen bliver spredt på flere virksomheder.
5. Risikospredning behøver ikke være kompliceret
Risikospredning – også kaldet diversificering – er et af de centrale principper i investering. Tanken er ganske enkelt, at man ikke gør hele sin opsparing afhængig af, hvordan én bestemt virksomhed, branche eller del af markedet udvikler sig.
Har man 10.000 kroner investeret i én aktie, afhænger hele investeringen af det ene selskab. Er pengene i stedet fordelt på 100 eller 1.000 virksomheder gennem eksempelvis en bred fond, vil problemer i én enkelt virksomhed normalt have langt mindre betydning for den samlede investering. Til gengæld vil man heller ikke få hele gevinsten, hvis netop én virksomhed udvikler sig usædvanligt godt.
Man kan godt selv opbygge en portefølje af forskellige aktier, og nogle investorer foretrækker netop det. For andre er en bred fond eller ETF en enkel måde at få risikospredning fra begyndelsen. Der findes ikke én løsning, som er rigtig for alle, men det er en fordel at vide, hvor koncentreret eller spredt ens investering faktisk er.
6. Hold øje med, hvad det koster
Omkostninger kan se små ud, men de er værd at være opmærksom på, fordi de penge, der bruges på omkostninger, ikke længere er investeret. Der kan blandt andet være omkostninger ved selve handlen, løbende omkostninger i fonde og ETF'er, valutaveksling og i nogle tilfælde gebyrer knyttet til depotet.
Det er især relevant, hvis man investerer små beløb. Koster en handel eksempelvis 29 kroner, og man køber for 500 kroner, svarer handelsomkostningen til næsten 6 procent af beløbet. Køber man for 5.000 kroner til samme pris, udgør de 29 kroner under 1 procent. I det første eksempel begynder investeringen altså med et væsentligt større beløb, der først skal tjenes hjem.
Det betyder ikke, at små beløb ikke kan investeres. Men hvis man gerne vil investere lidt hver måned, kan det være en fordel at undersøge løsninger, hvor omkostningerne passer til beløbsstørrelsen. Nogle platforme har eksempelvis løsninger til løbende investering, hvor prisstrukturen er anderledes end ved almindelige enkeltstående handler.
7. Hvor meget risiko passer til dig?
Når man investerer, hænger muligheden for afkast sammen med risiko. En investering, der kan stige meget, kan typisk også falde betydeligt undervejs. Derfor handler valget af investering ikke kun om, hvilket afkast man håber på, men også om hvilke udsving man kan leve med.
Risiko er både økonomisk og personlig. En person med lang tidshorisont og penge ved siden af investeringerne kan stå i en anden situation end en person, som måske får brug for pengene inden for få år. Samtidig reagerer mennesker forskelligt på at se værdien af deres investeringer falde. Et kursfald på 20 eller 30 procent kan lyde håndterbart i teorien og føles ganske anderledes, når det er ens egne penge.
Man kan derfor med fordel begynde med et beløb og en type investering, som gør det muligt at lære sin egen reaktion at kende. Det er ikke nødvendigt at finde sin perfekte risikoprofil, før man begynder. Den erfaring, man får ved faktisk at investere, kan også være med til at gøre det tydeligere, hvilken risiko der passer til en.
8. Aktiemarkedet kommer også til at falde
Aktier bevæger sig ikke kun opad. Der vil være dage, måneder og perioder, hvor værdien af investeringerne falder, og indimellem kan faldene være store. Det er en del af det at investere i aktier og ikke i sig selv et tegn på, at man har gjort noget forkert.
Det interessante er derfor også, hvordan man reagerer, når markedet falder. Når kurserne har været stigende længe, kan det føles trygt at investere. Efter et stort fald kan præcis de samme investeringer pludselig føles farlige. Det kan føre til, at man bliver meget interesseret i aktier efter store kursstigninger og mister lysten til at eje dem efter store fald.
Her kan selv en meget enkel plan være nyttig. Hvorfor investerer man? Er pengene tiltænkt næste år eller om mange år? Har der ændret sig noget grundlæggende ved den investering, man har købt, eller er det primært kursen, der har ændret sig? Den slags spørgsmål kan hjælpe med at skelne mellem en beslutning, der udspringer af ens økonomi, og en reaktion på dagens marked.
9. Man behøver ikke finde det perfekte tidspunkt
Et af de spørgsmål, der kan gøre det svært at komme i gang, er, om tidspunktet er rigtigt. Hvis aktierne er steget meget, kan man være nervøs for at købe på toppen. Hvis de netop er faldet kraftigt, kan man være nervøs for, at de falder endnu mere.
Problemet er, at ingen på forhånd ved, hvornår toppen eller bunden er nået. Det perfekte købstidspunkt er langt lettere at finde i et historisk kursdiagram end i virkeligheden. Derfor behøver beslutningen om at begynde ikke afhænge af, om man kan forudsige markedets næste bevægelse.
For nogle gør det beslutningen lettere at starte med et mindre beløb og derefter investere løbende. Andre har et større beløb, de gerne vil investere på én gang. Der er fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder, men ingen af dem kræver, at man kan forudsige, hvad aktiemarkedet gør i næste uge eller næste måned.
10. Din første investering må gerne være enkel
Når man først begynder at læse om investering, åbner der sig hurtigt en verden af aktier, obligationer, investeringsforeninger, ETF'er, indeks, nøgletal, skat, valuta og forskellige investeringsstrategier. Det kan let skabe en forestilling om, at man først kan begynde, når man har forstået det hele.
Sådan behøver det ikke være. En første investering kan være ganske enkel. Det kan eksempelvis være et mindre beløb i en bred fond, mens man lærer mere. Det kan også være en enkeltaktie i en virksomhed, man gerne vil lære at følge, hvis man er bevidst om, at pengene dermed er mindre spredt. Og man kan senere ændre, udvide eller justere sin portefølje i takt med, at ens viden, økonomi og interesser udvikler sig.
Det afgørende er ikke at bygge den perfekte portefølje fra første dag. Investering er noget, man kan lære over tid. Den første investering er derfor ikke afslutningen på en lang læreproces. Den kan lige så godt være begyndelsen på den.
Du kan blive klogere, mens du investerer
Der er meget at lære om investering, hvis man får lyst til at gå længere ned i stoffet. Man kan sætte sig ind i virksomheder og regnskaber, lære mere om fonde og ETF'er, undersøge forskellige porteføljer eller blive klogere på skat og forskellige investeringsstrategier. Men det hele behøver ikke komme på én gang.
Et godt udgangspunkt kan være at forstå, hvad man køber, investere et beløb, der føles passende, og have en nogenlunde idé om, hvor længe pengene kan blive stående. Herfra kan både investeringerne og ens egen viden udvikle sig over tid.
At komme i gang med at investere handler derfor mindre om at vide alt og mere om at vide nok til at tage det første velovervejede valg. Man må gerne begynde enkelt. Og man må gerne lære resten undervejs.
Vil du lære investering helt fra bunden?
I Den lille guide til investering går jeg videre med blandt andet aktier, obligationer, investeringsforeninger og ETF'er, risiko og afkast, omkostninger og skat. Du kan også læse om, hvordan forskellige investeringer kan sættes sammen til en portefølje, der passer til din økonomi, din tidshorisont og den måde, du gerne vil investere på.
Læs mere om Den lille guide til investering.
