Når man først har besluttet sig for at begynde at investere, kommer det næste spørgsmål næsten med det samme: Hvad skal jeg egentlig købe? Aktier? Fonde? ETF'er? Obligationer? Og hvilke? Der findes tusindvis af muligheder, men som ny investor behøver du ikke gøre det kompliceret. Det vigtigste er ikke at finde den perfekte investering fra første dag, men at forstå, hvad du investerer i, og hvordan de forskellige dele kan spille sammen.
Start med at sprede din risiko
Der er forskellige typer investorer. En type kan have brug for at forberede sig meget og vil allerhelst have researchet sig frem til ekspertstadiet, før første skridt tages. En anden type kan være mere learning by doing. Begge typer kunne formentlig lære lidt af hinanden. For det er naturligvis godt at komme godt i gang, men vigtigst er dog at komme i gang.
Jeg møder mange nye investorer, både online i diverse investorgrupper og til foredrag og øvrige investorrelaterede events. Ikke så sjældent hører jeg nogen fortælle, at de har købt deres første aktie, og at de har valgt en lille bitte aktie med tårnhøj risiko. Det er der i sig selv intet i vejen med, og det er ikke svært at forstå, hvorfor denne type aktier vælges. Det er formentlig langt sjovere at følge denne udvikling, end det ville være at sidde og lure på en stor stabil aktie.
Eller rettere: Det er sjovt, så længe det varer. For sandsynligheden for, at det går galt, er relativt stor, når man bevæger sig ud i de meget risikofyldte investeringer. Det skaber potentielt en ærgerlig følelse, hvis vores første investering på lad os sige 5.000 kroner halveres eller måske endda pludselig en dag kun er 500 kroner værd – eller mindre. Derfor er en af de vigtigste grundregler i investering at sprede sine penge.
Forestil dig en rugbrødsmad
Selv kan jeg godt lide dette billede: Forestil dig en rugbrødsmad. En god én. Nederst har vi rugbrødet, som man kan tænke på som fonde. Det kan være danskforvaltede investeringsforeninger, hvor man kan vælge mellem aktivt og passivt forvaltede fonde. Det kan også være de mere internationalt handlede fonde, som går under navnet ETF'er – Exchange Traded Funds.
Det betyder ikke så meget, hvad man er til inden for fonde, om end det kan være fint at sprede sig lidt også her. Fordelen ved fonde er, at man kan få en stor spredning, endda en meget stor spredning, for relativt få midler og stort set intet arbejde. I stedet for selv at skulle finde og købe en lang række forskellige aktier kan du med en enkelt fond få en lille bid af mange forskellige virksomheder på én gang.
Ulempen er blandt andet, at man betaler løbende omkostninger for at eje fonde, og at der kan være stor forskel på både omkostninger og beskatning fra fond til fond. Men som rugbrødet i porteføljen kan brede fonde give dig et fundament med en risikospredning, som ellers ville kræve, at du selv købte en lang række forskellige værdipapirer.
Ovenpå rugbrødet har vi vores pålæg
Ovenpå rugbrødet har vi vores pålæg. Det kunne være æg og rejer. Det udgøres af enkeltaktier. Det kan være danske, europæiske, amerikanske, eller hvad man nu synes om. Der findes store stabile virksomheder og små virksomheder, defensive og cykliske aktier samt value- og vækstaktier. Enkeltaktier kan med andre ord være meget forskellige investeringer.
Defensive aktier dækker typisk over virksomheder, der sælger ting, vi har brug for, uanset hvordan det går med økonomien – eksempelvis mad og medicin. Cykliske virksomheder er i højere grad påvirket af de økonomiske op- og nedture. Valueaktier er groft sagt aktier, der handles relativt billigt i forhold til virksomhedens fundamentale værdier, mens vækstaktier er virksomheder, hvor forventningerne til den fremtidige vækst ofte fylder mere.
Fordelen ved enkeltaktier er blandt andet, at du selv kan vælge præcis de virksomheder, du gerne vil eje, og for mange er det netop her, investering bliver en interesse. Ulempen er, at du selv skal sørge for spredningen. Men du behøver ikke vælge mellem fonde og enkeltaktier. Du kan have den brede investering som fundament og lægge de aktier, du selv har lyst til at følge, ovenpå.
Øverst har vi mayo og karse
På en god ægge-rejemad skal der gerne være mayonnaise. Det kan være, at man har lyst til også at være eksponeret mod guld eller forsøge sig med andre alternative investeringer. Det kunne også være vækstaktier eller cykliske aktier, man vil prøve kræfter med. De kan give porteføljen noget andet end rugbrødet og pålægget, men behøver ikke udgøre fundamentet.
Allerøverst har vi karsen. Og det er heroppe på karseniveau, at man – i min optik – bør holde sine investeringer i small- og microcap-aktier samt meget volatile aktier. Ligeledes er det, i min optik, her man kan overveje at begive sig ud på kryptomarkedet og andre meget spekulative investeringer.
Så er man med, men for så lidt af sin samlede pulje, at det ikke gør for ondt, skulle investeringen gå i nul. Ej heller ender man med at opgive ævret på grund af altoverskyggende dårlige oplevelser. Og så er man med på rejsen, hvis tingene skulle udvikle sig positivt. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet.
Du kan også nøjes med rugbrødet
Vi kan blive mætte af rugbrød alene. Vi kan også blive mætte af æg og rejer alene, men hverken mayo eller karse bør ligge på en tallerken alene. Det er en af de vigtigste pointer i rugbrødsmadsporteføljen.
For man kan også godt vælge en passivt forvaltet fond, som er eksponeret mod virksomheder over store dele af verden, og stoppe dér. Du behøver ikke eje enkeltaktier, guld, kryptovaluta eller andre alternative investeringer for at have en portefølje. Hvis du ikke interesserer dig for selv at udvælge virksomheder og følge med i deres udvikling, er der ingen grund til at gøre din investering mere kompliceret, end den behøver at være.
Rugbrødsmadsmetoden giver især mening, hvis du gerne vil sidde med dine investeringer og bruge i hvert fald lidt tid på dem. At det er en interesse. Men modellen er ikke en opskrift på, at alle skal have en bestemt procentdel rugbrød, pålæg, mayo og karse. Den er en måde at tænke over, hvad der udgør fundamentet i din portefølje, og hvad der er det ekstra, du vælger at lægge ovenpå.
Du behøver ikke finde den næste vinder
Mange forbinder investering med at finde den næste Novo Nordisk, Nvidia eller en anden aktie, der stiger voldsomt. Men investering behøver slet ikke handle om at finde vinderaktier. Ingen af os ved på forhånd, hvilke virksomheder der bliver de næste store vindere, og du behøver heller ikke kunne forudsige det for at investere.
Du kan i stedet investere bredt og lade mange virksomheder arbejde for dine penge samtidig. Det er mindre spektakulært end at kunne fortælle, at man fandt den ene aktie, inden den steg flere hundrede procent. Til gengæld afhænger din økonomi heller ikke i samme grad af, om du faktisk formår at finde den rigtige virksomhed på det rigtige tidspunkt.
Det betyder ikke, at der er noget galt med at købe enkeltaktier. Det kan både være interessant og lærerigt at følge virksomheder og selv vælge, hvilke man gerne vil eje. Men de investeringer, du synes er sjove eller spændende, behøver ikke stå alene. Du kan spise brød til.
Hvad skal du så investere i som nybegynder?
Der findes ikke én portefølje, der passer til alle. Hvad du skal investere i, afhænger blandt andet af, hvor længe dine penge kan stå investeret, hvor store udsving du kan acceptere, og hvor meget tid og interesse du selv har lyst til at bruge på dine investeringer. Jo bedre du kender de tre ting, desto lettere bliver det også at vælge mellem de mange muligheder.
Du bør også se på omkostninger og skat, før du vælger konkrete investeringer. To fonde, der umiddelbart ligner hinanden, kan have forskellige omkostninger og blive beskattet forskelligt. Og den konto, du investerer fra, kan også have betydning for beskatningen. Derfor handler valget ikke kun om, hvad du tror vil stige mest.
Du behøver ikke have den perfekte portefølje fra første dag. Du behøver heller ikke forstå alle produkter på markedet. Det vigtigste er, at du forstår det, du investerer i, spreder din risiko og vælger noget, du kan forestille dig at beholde – også når aktiemarkedet indimellem falder. For investering er ikke en konkurrence om at finde den mest avancerede løsning. En god investering er også en investering, du kan forstå og holde fast i.
Læs også: ETF'er, fonde og investeringsforeninger – hvad er forskellen? · Aktiesparekonto eller almindeligt depot – hvad skal du vælge? · Stor guide til skat på aktier, ETF'er og fonde i 2026
Vil du lære investering helt fra bunden?
I Den lille guide til investering går jeg videre med blandt andet aktier, obligationer, investeringsforeninger og ETF'er, risiko og afkast, omkostninger og skat. Du kan også læse om, hvordan forskellige investeringer kan sættes sammen til en portefølje, der passer til din økonomi, din tidshorisont og den måde, du gerne vil investere på.
Læs mere om Den lille guide til investering.
Sarah Ophelia Møss og OPHELIAS kan ikke garantere, at informationsmaterialet er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl og mangler. Regler, skattesatser og øvrige forhold kan ændre sig over tid.
Historiske afkast er hverken en garanti for eller indikation af fremtidige afkast. Værdien af investeringer kan både falde og stige, og du kan få mindre tilbage, end du har investeret.
0 kommentarer