Hvad sker der egentlig med dine penge, hvis du dør – og kan din familie få adgang til dem? Selv en familie med hus, opsparing og investeringer kan stå i en situation, hvor konti bliver spærret, regningerne fortsætter, og den eneste person med det fulde økonomiske overblik ikke længere er der. Her får du overblik over, hvad der sker med blandt andet bankkonti, investeringer, pensioner og fuldmagter – og hvordan du kan lave et enkelt økonomisk beredskab, så din familie ved, hvor den skal begynde.
De fleste af os ved nogenlunde, hvad vi ejer. Vi ved, hvilken bank vi bruger, hvor vores investeringer står, og om vi har pension og forsikringer. Men ved din familie det også? Og ved de, hvad der faktisk sker med pengene, hvis du dør? Det er nok ikke et spørgsmål, de fleste af os har særlig meget lyst til at bruge en søndag eftermiddag på, mens alt fungerer, som det plejer.
Det kan være nærliggende at tænke, at ens partner eller nærmeste familie bare overtager. Så enkelt er det ikke nødvendigvis. Konti kan blive spærret, fuldmagter ophører, og selv en fælleskonto kan blive berørt. Samtidig fortsætter hverdagen med boligudgifter, mad, forsikringer og alle de andre regninger, der også kommer måneden efter et dødsfald.
Derfor handler økonomisk beredskab ikke kun om, hvor stor en formue du efterlader. Det handler også om, hvor nemt det er for dem omkring dig at finde ud af, hvad du ejer, hvor pengene står, hvem de kan kontakte, og hvordan de får hverdagen til at fungere, mens boet bliver behandlet. En familie kan med andre ord have en rigtig fin økonomi og samtidig være dårligt forberedt på, at den person, der normalt har overblikket, pludselig ikke er der længere.
Hvad sker der med din bankkonto, når du dør?
Når banken får besked om et dødsfald, bliver afdødes konti som udgangspunkt spærret, indtil det er afklaret, hvem der må disponere over dødsboet. Det samme gælder betalingskort og afdødes adgang til netbank. Familien kan derfor ikke bare fortsætte med at bruge afdødes kort eller logge ind i netbanken, selv om det rent praktisk ville være muligt. Pengene er stadig en del af formuen, men adgangen til dem ændrer sig.
En konto, som både afdøde og en anden person ejer eller bruger, kan også blive berørt, og den konkrete håndtering afhænger blandt andet af kontotypen og banken. Derfor kan det være en god idé at undersøge på forhånd, hvordan familiens egne konti er indrettet, frem for først at opdage det, når situationen opstår. Det er især relevant, hvis løn, opsparing og de fleste af familiens regninger løber gennem den samme konto.
Det kan derfor give ro, hvis begge voksne i en familie har adgang til nogle penge i eget navn. Det behøver ikke være en stor separat formue. Pointen er blot, at den almindelige hverdag ikke bliver helt afhængig af én konto eller én person. Når man ser på familiens økonomiske robusthed, er spørgsmålet altså ikke kun, hvor mange penge familien har, men også hvem der faktisk kan bruge dem.
Du kan have en stor formue og stadig mangle penge
Det lidt paradoksale er, at en familie godt kan være velhavende på papiret og samtidig få et kortsigtet problem med likviditeten. Der kan være millioner bundet i bolig, investeringer og pension, uden at de penge nødvendigvis står til rådighed til næste måneds regninger. En stor nettoformue er derfor ikke automatisk det samme som økonomisk handlefrihed her og nu.
Boliglån, el, forsikringer, institution, mad og andre udgifter forsvinder ikke, fordi den ene person dør. Samtidig kan den efterladte have mistet en del af husstandens løbende indkomst, mens pensioner, forsikringer og dødsbo endnu ikke er faldet på plads. I den periode kan noget så lavpraktisk som penge på en konto, man selv kan disponere over, få større betydning end størrelsen på familiens samlede formue.
Det økonomiske beredskab handler derfor også om, hvordan økonomien fungerer i praksis. Hvis stort set alle familiens frie midler står et sted, som kun den ene reelt har overblik over eller adgang til, kan økonomien være mere sårbar, end saldoen umiddelbart antyder. Det er ikke nødvendigvis et problem i hverdagen, men det kan blive det den dag, hverdagen pludselig ændrer sig.
Hvad sker der med dine investeringer?
Aktier, investeringsfonde og andre værdipapirer forsvinder selvfølgelig ikke, når ejeren dør. De indgår som udgangspunkt i dødsboet sammen med afdødes øvrige formue og gæld. Men familien kan ikke nødvendigvis gå ind på depotet og beslutte, hvad der skal sælges eller beholdes. Først skal det afklares, hvem der har ret til at handle på boets vegne.
Når skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, kan der udstedes en skifteretsattest til den eller de personer, der får ret til at råde over boet. Hvad der derefter sker med investeringerne, afhænger blandt andet af boets behandling og af, hvordan værdierne skal fordeles. For den efterladte kan der derfor være en periode, hvor investeringerne findes, men ikke bare kan behandles som familiens almindelige opsparing.
Her er det til gengæld en stor hjælp, hvis nogen ved, at investeringerne eksisterer. Har du depoter flere steder, medarbejderaktier, unoterede investeringer eller andre værdier, som ikke er synlige i familiens daglige økonomi, kan et enkelt overblik gøre en stor forskel. Din familie behøver ikke kende din investeringsstrategi eller vide, hvorfor du engang købte en bestemt aktie. De har langt mere brug for at vide, hvor de kan finde det hele.
Hvad med pensioner og forsikringer?
Pensioner og livsforsikringer fungerer ikke nødvendigvis på samme måde som de øvrige værdier i et dødsbo. Mange pensionsordninger og forsikringer indeholder en udbetaling ved dødsfald, og pengene kan afhængigt af ordningen gå direkte til den eller de personer, der er begunstigede. Derfor kan pension og forsikring få stor betydning for den økonomi, familien står med efter et dødsfald.
For mange ligger der faktisk et ganske betydeligt økonomisk sikkerhedsnet her, uden at man tænker særlig meget over det i hverdagen. En pensionsordning kan indeholde forskellige forsikringsdækninger, som man måske tegnede eller fik gennem sit arbejde for mange år siden. Derfor kan det være nyttigt både at vide, hvilke ordninger der findes, og hvem der står til at modtage eventuelle udbetalinger.
Har man skiftet job, pensionsselskab eller familiesituation gennem livet, kan det være en god anledning til at skabe et samlet overblik. Familien behøver ikke kende betingelserne i samtlige forsikringer. Men hvis de ved, hvilke pensions- og forsikringsselskaber der findes, og hvem de kan kontakte, slipper de for at begynde en større økonomisk skattejagt på et tidspunkt, hvor der allerede er rigeligt andet at forholde sig til.
Hvad hvis du ikke dør, men ikke længere kan klare økonomien selv?
Dødsfald er kun én af de situationer, hvor familiens økonomiske beredskab kan blive vigtigt. Alvorlig sygdom, en ulykke eller demens kan betyde, at man stadig lever, men ikke længere selv kan håndtere bank, bolig og andre økonomiske forhold. Her opstår et andet problem, for ens partner eller børn får ikke automatisk ret til at overtage økonomien, bare fordi de er de nærmeste.
En fremtidsfuldmagt kan være en måde at forberede sig på den situation. Her kan man på forhånd udpege en eller flere personer, som kan repræsentere en, hvis man på et senere tidspunkt ikke længere selv er i stand til det. Hvilke forhold de kan tage sig af, afhænger af, hvordan fremtidsfuldmagten er udformet.
Men en fremtidsfuldmagt gælder kun, mens man lever. Ved dødsfald ophører den, og herefter er det reglerne om dødsboet, der bestemmer, hvem der kan handle på boets vegne. Et økonomisk beredskab kan derfor med fordel rumme begge situationer: Hvem kan hjælpe mig, hvis jeg ikke selv kan? Og hvordan finder min familie rundt i økonomien, hvis jeg ikke længere er her?
Ved din familie egentlig, hvad du har?
Det er én ting at få juridisk adgang til et dødsbo. Noget andet er at vide, hvad man leder efter. Hvis én person gennem mange år har stået for familiens økonomi, kan der ligge en imponerende mængde viden inde i hovedet på netop den person. Det behøver ikke skyldes hemmelighedskræmmeri. Måske har arbejdsdelingen bare fungeret glimrende i 20 eller 30 år.
Hvor står investeringerne? Hvilke pensionsordninger findes der? Har familien livsforsikringer? Hvor ligger boliglånet? Findes der andre lån? Hvem er bankrådgiver, revisor eller advokat? Og hvor ligger de relevante dokumenter? Hvert spørgsmål er forholdsvis enkelt, men tilsammen kan de være svære at besvare, hvis den eneste person med overblikket ikke længere kan hjælpe.
Løsningen behøver ikke være, at alle i familien bliver lige interesserede i økonomi. Hvis du elsker at investere, mens din partner hellere vil bruge sin tid på noget helt andet, kan den arbejdsdeling sagtens fungere. Det afgørende for beredskabet er snarere, om en anden kan finde vej ind i økonomien, hvis der en dag bliver brug for det.
Lav familiens økonomiske beredskab på én side
Et økonomisk beredskab behøver ikke blive til et stort projekt. En enkelt side kan være nok til at skabe overblik over de vigtigste dele af økonomien og fortælle familien, hvor den kan finde mere information. Tænk på den som et kort over økonomien snarere end et detaljeret regnskab over alt, du ejer.
På siden kan der eksempelvis stå, hvilke banker I bruger, hvor investeringerne står, hvilke pensions- og forsikringsselskaber I har, hvor eventuelle lån ligger, og hvem der kan kontaktes. Det kan også være nyttigt at skrive, hvor testamente, fremtidsfuldmagt og andre relevante dokumenter findes, hvis de eksisterer. Så kan listen opdateres en gang imellem, når noget væsentligt ændrer sig.
Til gengæld er der ingen grund til at skrive passwords, pinkoder eller MitID-oplysninger på siden. Familien har ikke brug for at kunne udgive sig for at være dig. De har brug for at vide, hvad der findes, hvor det findes, og hvem de kan gå videre til. Det gør samtidig overblikket langt enklere at lave, fordi det ikke behøver indeholde alle detaljer om familiens økonomi.
Nummer to behøver ikke være din partner
Når man taler om familiens økonomi, er det nærliggende at forestille sig, at ens partner automatisk er nummer to. Men sådan behøver det ikke være. Hvis den ene gennem mange år har stået for økonomien, mens den anden helst er fri, kan et voksent barn, et svigerbarn eller en anden person, man har tillid til, være langt bedre placeret til at hjælpe.
Det kan også være en professionel rådgiver, hvis man ikke har familie, man ønsker at involvere, eller hvis økonomien er mere kompleks. Nummer to behøver heller ikke kunne overtage alle beslutninger. Det kan være nok, at personen ved, hvordan økonomien hænger sammen, hvor dokumenterne ligger, og hvem der kan kontaktes, når der er brug for professionel hjælp.
Og så er der en grund til at tænke lidt bredere end økonomi. Den person, der står nærmest, hvis du bliver alvorligt syg eller dør, er måske også den person, der har mindst overskud til at sætte sig ind i banker, investeringer, forsikringer og dokumenter. Et godt økonomisk beredskab handler derfor ikke kun om at passe på pengene. Det kan også være en måde at gøre en svær periode en lille smule lettere for de mennesker, man holder af.
Hvis du kun gør tre ting
Du kan begynde med at lave det helt enkle overblik. Hvor har du bank, investeringer, pension, forsikringer og lån? Der behøver hverken stå beløb eller en liste over hver enkelt aktie. Første skridt er bare, at en anden kan finde frem til de vigtigste dele af din økonomi uden at kende den på forhånd.
Dernæst kan du vælge mindst én person, som ved, at overblikket eksisterer, og hvor det findes. Det behøver ikke være den person, der en dag skal træffe alle økonomiske beslutninger. Vedkommende kan først og fremmest være den, der ved, hvor man begynder, og hvilke mennesker eller virksomheder der kan hjælpe videre.
Til sidst kan du stille dig selv et meget konkret spørgsmål: Hvis jeg ikke kunne tage mig af økonomien fra i morgen, kunne min familie så få hverdagen til at fungere? Ikke om de kunne finde ud af alle detaljer eller forvalte investeringerne præcis som dig, men om de kunne finde pengene, få den rette hjælp og betale de almindelige udgifter. Hvis svaret er ja, er du allerede kommet rigtig langt med familiens økonomiske beredskab.
0 kommentarer