Interviewet med Frank Øland er optaget i september 2026.
Hvilke trends og temaer kan være interessante for investorer lige nu? Hvordan opdager man en ny investeringstrend, før alle andre taler om den? Og hvordan vurderer man, om man allerede er kommet for sent? Det har jeg talt med Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, om i Ophelias Invest Talk. Vi taler om alt fra kunstig intelligens, forsvar og guld til small, mid og large cap – og om hvordan professionelle investorer forsøger at finde de områder, hvor der kan være et interessant afkastpotentiale. I podcasten kan du høre hele samtalen med Frank Øland. Her har jeg samlet nogle af de vigtigste pointer.
Hvornår bliver en trend til et investeringstema? Det findes der ikke en fast opskrift på. Det var faktisk noget af det, Frank Øland og hans kolleger selv måtte undersøge, da Danske Bank begyndte at arbejde mere systematisk med temaer.
Frank peger især på tre forhold: Temaet skal have en vis tidshorisont, det skal have tilstrækkelig bredde til, at man faktisk kan investere i det, og der skal være et interessant afkastpotentiale. Noget kan med andre ord være en spændende udvikling uden nødvendigvis at være et godt investeringstema. Tidshorisonten kan samtidig være meget forskellig. Danske Bank arbejder med kortere temaer, der måske varer tre til seks måneder, temaer, der kan løbe over nogle år, og de egentlige megatrends, som kan strække sig over årtier eller ligefrem generationer.
Kunstig intelligens, globalisering, sundhed, aldring og klimaforandringer er blandt de eksempler, Frank nævner på de helt lange megatrends. Men mellem en kort tendens og en megatrend findes et stort felt af investeringstemaer, som kan være interessante i nogle år.
Et spændende område er ikke nødvendigvis investerbart
Et af de afgørende spørgsmål er, om der findes nok selskaber at investere i. Frank fortæller, at de gerne vil have et univers på omkring 20-30 selskaber at vælge imellem. Er der meget færre, bliver investeringen hurtigt et væddemål på enkelte virksomheder frem for en investering i et bredere tema.
Droner er et godt eksempel. Udviklingen går meget hurtigt, ikke mindst som følge af krigen i Ukraine, hvor nye løsninger kan blive afprøvet i praksis og justeret igen. Men mange af virksomhederne bag udviklingen er ikke børsnoterede. Derfor kan droner være et interessant område uden nødvendigvis at være et tilstrækkeligt bredt investeringstema i sig selv.
Det samme gælder kvantecomputere. Frank ser området som langsigtet interessant, men spørgsmålet er, om der lige nu findes tilstrækkeligt mange investeringsmuligheder til at skabe et bredt tema. I nogle tilfælde giver det derfor mere mening at løfte blikket og finde det større tema, som udviklingen er en del af.
Sådan finder professionelle investorer nye temaer
Der findes heller ikke en hemmelig opskrift på at opdage det næste store tema. Da Danske Bank begyndte arbejdet, undersøgte strategiteamet blandt andet, hvordan andre professionelle investorer arbejdede med temaer.
En del af processen er ganske enkelt at følge med i, hvad der begynder at fylde. Hvad taler investorer og virksomheder om? Hvilke nye udviklinger dukker op? Frank nævner blandt andet kvantecomputere og rumfart som områder, der har fyldt i diskussionen, og som derfor kan være værd at undersøge nærmere.
Danske Bank arbejder kvartalsvist med processen og samler idéer fra strategiteamet og andre investeringseksperter. Derudover følger de blandt andet, hvad store internationale kapitalforvaltere arbejder med. Derefter bliver idéerne sorteret: Er der tilstrækkelig bredde? Er området investerbart? Og er investeringscasen interessant nok?
Otte temaer: Fra AI og guld til obligationer og forsvar
Hvor mange temaer giver mening?
Der findes langt flere mulige investeringstemaer end de otte, Danske Bank har valgt. Frank vurderer, at universet sagtens kan rumme hundredvis. Alligevel arbejder teamet typisk med omkring syv til ni ad gangen.
Det handler både om investering og om muligheden for faktisk at følge med. Hvis man forsøger at have 50 temaer samtidig, bliver det vanskeligt at have reel indsigt i hvert enkelt. Det samme princip mener Frank kan være relevant for private investorer. Hvis man investerer i 30 forskellige temaer, er man måske i virkeligheden ikke særligt meget investeret i hvert af dem – og det bliver vanskeligt at følge udviklingen ordentligt. Frank nævner i stedet tre, fem eller ti temaer som eksempler på et mere overskueligt antal.
Temaerne behøver heller ikke udgøre hele porteføljen. Frank bruger selv kernesatellitmetoden som eksempel: En bred kerne kan suppleres med mindre positioner i de temaer, man gerne vil have ekstra eksponering mod. På den måde behøver et valg af eksempelvis AI eller forsvar ikke samtidig være et valg om at lade hele porteføljen afhænge af temaet.
Hvornår er man kommet for sent?
Et godt tema er ikke nødvendigvis et godt køb til enhver pris. Danske Bank har tidligere haft europæiske banker som et mere kortsigtet tema. Det klarede sig godt, hvorefter temaet blev taget af igen. Det samme skete med amerikansk biotech, som ifølge Frank på kort tid klarede sig rigtig godt.
Professionelle investorer vurderer derfor løbende blandt andet pris, positionering og udviklingen i investeringscasen. Et tema kan have klaret sig så godt, at det ikke længere ser lige så attraktivt ud. Men her er der en vigtig forskel på kortere temaer og egentlige megatrends. Hvis man eksempelvis ser på kunstig intelligens og tænker, at udviklingen allerede har kørt et år eller to, er konklusionen ikke nødvendigvis, at man er kommet for sent.
En megatrend kan fortsætte meget længe. Frank bruger også forsvar som eksempel på et område, der allerede har bevæget sig meget, men hvor den underliggende udvikling kan fortsætte i mange år. At et tema allerede har givet store afkast er derfor ikke i sig selv et svar på, om det er slut – men det er heller ikke en garanti for, at der er mere afkast at hente.
Small, mid eller large cap – hvor kan mulighederne ligge?
Den anden del af spørgsmålet om, hvor afkastet kommer fra, handler om selskabernes størrelse. Small, mid og large cap kan udvikle sig forskelligt, og de senere år har især de største selskaber fyldt meget på aktiemarkedet. Small cap har derimod haft det svært. Frank synes, europæisk small cap begynder at se interessant ud, men han er ikke klar til at gribe den faldende kniv endnu. At selskaberne er blevet billigere, er ikke i sig selv nok; der må gerne komme tegn på et vendepunkt først.
Et af de steder, han holder øje, er de europæiske nøgletal. Hvis økonomien begynder at vise bedring, kan det være med til at gøre small cap mere interessant. Det illustrerer samtidig en vigtig pointe: En lavere pris er ikke nødvendigvis i sig selv nok til at skabe en attraktiv investeringsmulighed. Small cap har desuden en særlig mekanik. De selskaber, der klarer sig rigtig godt og vokser, holder på et tidspunkt op med at være small cap og bevæger sig videre op i størrelseshierarkiet. Gruppen mister dermed løbende nogle af sine vindere.
Selskabsstørrelse er ikke et investeringstema på samme måde som AI eller forsvar. Men small, mid og large cap er en anden måde at se på markedet og undersøge, hvor mulighederne for fremtidigt afkast kan ligge.
Hør hele samtalen med Frank Øland
Vil du høre hele samtalen, kan du finde episoden med Frank Øland i Ophelias Invest Talk. Her taler vi også om, hvordan han og Danske Bank finder nye investeringstemaer, hvornår et tema har udspillet sin rolle, hvordan man kan bruge kernesatellitmetoden, og hvad han ser af muligheder blandt small, mid og large cap.
Hør episoden på Apple Podcasts
Ophelias Invest Talk udkommer hver uge og findes i alle podcast-apps.
0 kommentarer