Om OPHELIAS

Om OPHELIAS

Viden om penge skal være til at forstå

OPHELIAS er et univers om investering, privatøkonomi og de valg, vi træffer med vores penge. Her finder du artikler, podcast, bøger, guides og kurser, der har ét fælles udgangspunkt: Økonomi behøver ikke være unødigt kompliceret.

Ambitionen er at gøre viden om penge tilgængelig for flere. Ikke ved at fortælle dig præcis, hvad du skal gøre, men ved at give dig viden og perspektiver, så du bedre kan træffe dine egne økonomiske beslutninger.

En stor del af indholdet på OPHELIAS er gratis. Det gælder blandt andet artiklerne, podcasten og en række kurser og guides.

Hvem står bag OPHELIAS?

OPHELIAS er skabt af mig, Sarah Ophelia Møss. Jeg er sociolog, forfatter, podcastvært og stifter af Forlaget Penge.

Jeg har arbejdet med investering og finansiel formidling i en årrække og har skrevet og udgivet bøger om blandt andet investering og privatøkonomi. Jeg er også vært på podcasten Ophelias Invest Talk, hvor jeg inviterer investorer, analytikere, porteføljeforvaltere og andre fagpersoner ind til samtaler om alt fra enkeltaktier og megatrends til pension, risiko og privatøkonomi.

Mit udgangspunkt er, at man godt kan begynde dér, hvor man er, og blive klogere undervejs.

Det samme princip ligger bag OPHELIAS.

Hvordan kan så meget af indholdet være gratis?

OPHELIAS er også en forretning. Det er en forudsætning for, at jeg kan bruge tid og ressourcer på at producere artikler, podcast, guides og andet indhold, som du kan bruge gratis.

Indtægterne kommer blandt andet fra salg af bøger og kurser samt fra kommercielle samarbejder med virksomheder, der arbejder inden for områder, som er relevante for OPHELIAS og vores brugere.

For mig er der ikke nogen modsætning mellem gratis, fagligt indhold og en sund forretning. Tværtimod gør forretningen det muligt at skabe mere indhold og gøre en større del af det frit tilgængeligt.

Det kræver til gengæld transparens. Derfor markerer vi kommercielt indhold tydeligt, og et betalt samarbejde betyder ikke, at en samarbejdspartner bestemmer OPHELIAS' redaktionelle holdninger eller konklusioner.

Aktuelle samarbejdspartnere

OPHELIAS samarbejder med virksomheder, som kan bidrage med produkter, viden eller løsninger, der er relevante i et univers om investering og privatøkonomi. Samarbejderne kan have forskellige former. En virksomhed kan eksempelvis sponsorere Ophelias Invest Talk, medvirke med faglig viden i podcast eller artikler, indgå i nyhedsbrevet eller være en del af et længere samarbejde på tværs af OPHELIAS' platforme.

Flex Funding

Flex Funding arbejder med erhvervslån og giver investorer mulighed for at investere i lån til danske virksomheder. Samarbejdet med OPHELIAS omfatter blandt andet podcast og formidling om alternative investeringer og virksomhedslån.

Lind Hauritz

Lind Hauritz er uvildig rådgiver om pension og privatøkonomi. Samarbejdet har blandt andet fokus på at gøre investering og pension mere forståelig og relevant gennem formidling, events og indhold til OPHELIAS' brugere.

Samarbejde med OPHELIAS

OPHELIAS' publikum interesserer sig for investering, privatøkonomi og for at træffe bedre beslutninger om deres penge. Samtidig spænder universet over flere formater: podcast, artikler, nyhedsbrev, sociale medier, bøger, kurser og events.

Jeg foretrækker længere samarbejder, hvor vi kan finde en relevant kobling mellem virksomhedens produkt eller faglighed og det indhold, OPHELIAS allerede laver, frem for løsrevne reklamer. Et samarbejde kan eksempelvis bestå af podcastsponsorater, interviews, artikler, nyhedsbrev, sociale medier, events eller et samlet forløb på tværs af flere kanaler. Det afgørende er, at samarbejdet giver mening for både virksomheden og OPHELIAS' brugere.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for et samarbejde, er du velkommen til at kontakte mig.

Sarah Ophelia Møss
Forlaget Penge ApS
København K
sarah@forlagetpenge.dk
+45 2720 0743

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.