Dine omkostninger koster dig formentlig millioner af kroner når du investerer

(Reklame) To procent i årlige investeringsomkostninger lyder måske ikke af alverden. Men over 30 år kan forskellen mellem en dyr og en billig investeringsløsning løbe op i flere millioner kroner. Det skyldes ikke kun de penge, du betaler i omkostninger, men også alt det afkast, pengene aldrig når at skabe.

På en date forleden kom vi til at tale om investeringer. Det sker indimellem, når man arbejder med økonomi. Jeg vil egentlig helst høre om dem, jeg taler med, for jeg kender jo allerede mig selv. Men vi kom ind på, at han havde en pæn sum penge investeret gennem sin bank. Som mange andre havde han ikke den store interesse i selv at stå for investeringerne.

Det fik mig til at hive min lille app Savings Lab frem. Den bruger jeg til at vise, hvad der sker med en investering over tid, og især hvad forskellige årlige omkostninger betyder for slutresultatet. Han blev overrasket. Og det gør folk faktisk næsten altid, når jeg viser dem regnestykket.

To procent lyder ikke af meget

Når du investerer gennem en bank eller en pensionsordning, betaler du typisk for at få pengene investeret og administreret. Det kan være gennem investeringsforeninger, pensionsprodukter, rådgivning eller forskellige former for løbende gebyrer.

Omkostningerne bliver ofte oplyst i procent, og her kan forskellen mellem en billig og en dyr løsning se ganske beskeden ud. Hvad betyder det egentlig, om du betaler 0,1 eller 2 procent om året? Det er jo ikke engang to procentpoint.

Men omkostningerne bliver trukket fra din opsparing år efter år. Og hver gang der forsvinder penge, mister du samtidig muligheden for at få fremtidigt afkast af dem. Det er den del af regnestykket, som mange overser. Det handler altså ikke bare om at spare nogle gebyrer, men om at beholde flere penge investeret, så de kan arbejde videre for dig.

Forestil dig, at du har 1,5 millioner kroner investeret

Forestil dig, at du er 40 år og har sparet 1,5 millioner kroner op til din pension. Pengene er investeret i aktier, og du regner med, at de i gennemsnit giver et årligt afkast på syv procent. Vi antager samtidig, at du ikke indbetaler flere penge i de næste 30 år.

Hvis pengene får lov at stå investeret uden omkostninger, vil de ifølge Savings Lab vokse til cirka 12,2 millioner kroner. Det er jo en ganske imponerende udvikling, når du ikke har indbetalt en eneste krone undervejs. Det er renters rente, der arbejder for dig. Du får ikke kun afkast af de penge, du oprindeligt investerede, men også af de afkast, som investeringerne løbende skaber.

Men betaler du to procent i årlige omkostninger, ender du med cirka 6,6 millioner kroner. Forskellen er altså mere end 5,5 millioner kroner. Ikke fordi banken nødvendigvis har sendt dig regninger på det beløb, men fordi omkostningerne også har kostet dig det afkast, pengene ellers kunne have skabt. Det er en temmelig høj pris for noget, der umiddelbart lyder som en beskeden procentdel.

Hvad hvis du vælger en billigere løsning?

Det er selvfølgelig ikke realistisk at forvente, at alle investeringer kan foretages helt uden omkostninger. Der vil ofte være udgifter til eksempelvis investeringsprodukter og handel, selvom du selv står for investeringerne. Og det er heller ikke nødvendigvis sådan, at den billigste løsning altid er den rigtige for alle.

Derfor synes jeg, det er mere interessant at sammenligne to procent med eksempelvis 0,1 procent i årlige omkostninger. Det er ikke en garanti for, at du kan opnå præcis den pris på din samlede pensionsordning, men det illustrerer forskellen mellem en dyr og en meget billig investeringsløsning.

I eksemplet med 1,5 millioner kroner vokser opsparingen til cirka 11,8 millioner kroner med omkostninger på 0,1 procent. Med to procent i omkostninger ender du som nævnt med 6,6 millioner kroner. Forskellen er 5.174.000 kroner. Det er mange penge at betale for en løsning, som ikke nødvendigvis giver dig et bedre afkast. Og det er netop derfor, jeg synes, at alle bør kende deres samlede investeringsomkostninger.

Hvad hvis du har sparet mere eller mindre op?

Det er langt fra alle, der har 1,5 millioner kroner investeret. Nogle er først lige begyndt at spare op, mens andre har været på arbejdsmarkedet i mange år og har opbygget en betydelig pensionsformue. Det interessante er, at princippet er det samme, uanset hvor meget du har stående.

Derfor har jeg lavet samme beregning med fire forskellige startbeløb. I alle eksemplerne er pengene investeret i 30 år med et gennemsnitligt årligt afkast på syv procent, og der bliver ikke indbetalt yderligere undervejs. Tallene er fra Savings Lab og er før skat og inflation.

Selv med en startopsparing på en halv million kroner er forskellen mere end 1,7 millioner kroner. Og har du to millioner investeret, nærmer forskellen sig syv millioner. Det er altså ikke kun mennesker med meget store formuer, der har grund til at interessere sig for deres investeringsomkostninger.

5. Du behøver ikke være 40 år for at bruge regnestykket

Jeg har valgt en investeringshorisont på 30 år, fordi det er en periode, hvor renters rente for alvor får mulighed for at arbejde. Men det betyder ikke, at beregningerne kun er relevante, hvis du er 40 år og forventer at gå på pension som 70-årig.

Du kan sagtens være 20, 30 eller 50 år og have investeringer, der skal arbejde for dig i mange år endnu. Selv når du begynder at få din pension udbetalt, er det jo ikke nødvendigvis sådan, at du hæver hele opsparingen på én gang. En del af pengene kan fortsætte med at være investeret, mens du bruger af resten.

Vores regnestykker forudsætter dog, at hele startbeløbet bliver stående urørt i 30 år. Begynder du at hæve penge undervejs, ændrer resultatet sig. Det samme gælder, hvis du fortsætter med at indbetale til pensionen, eller hvis dit afkast bliver højere eller lavere end forventet. Men omkostningerne bliver ved med at have betydning, så længe pengene er investeret.

6. Hvad med skat og inflation?

Inden vi bliver alt for begejstrede over de mange millioner, er der selvfølgelig nogle væsentlige forbehold. De viste beløb er beregnet før skat og inflation. Det betyder, at du hverken kan regne med at få hele slutbeløbet udbetalt eller købe det samme for pengene om 30 år, som du kan i dag.

Lad os derfor vende tilbage til eksemplet med 1,5 millioner kroner og regne lidt videre. Vi antager, at pengene står på en dansk pensionsordning med en pensionsafkastskat på 15,3 procent. Vi antager også en gennemsnitlig inflation på to procent om året. I en forenklet beregning, hvor skatten løbende reducerer afkastet, ender forskellen mellem 0,1 og to procent i omkostninger på cirka 1,8 millioner kroner målt i nutidens købekraft. Det er mindre end de 5,2 millioner kroner før skat og inflation, men stadig et ganske betydeligt beløb.

Det er vigtigt at understrege, at dette er et illustrativt regnestykke og ikke en personlig pensionsprognose. Pensionsafkastskat beregnes i praksis efter særlige regler, og den endelige beskatning ved udbetaling afhænger af pensionsordningen. Har du frie investeringer, gælder andre skatteregler. Afkast og inflation vil heller ikke være konstante i virkeligheden. Men selv når vi tager højde for de væsentlige forbehold, er pointen den samme: Høje omkostninger kan koste dig en betydelig del af din fremtidige formue.

7. Ved du, hvad du betaler for dine investeringer?

Jeg synes ikke nødvendigvis, at alle skal stå for deres egne investeringer. Nogle har interesse for det, andre har ikke. Og det kan sagtens give mening at betale for professionel hjælp, hvis man har brug for den. Det afgørende er, at man ved, hvad man betaler, og hvad man får for pengene. En dyrere løsning kan være pengene værd, hvis den eksempelvis giver dig rådgivning, du faktisk har brug for. Men det er svært at vurdere, hvis du ikke kender prisen.

Min tilgang har altid været, at mennesker skal have mulighed for at træffe deres egne økonomiske valg og så vidt muligt forstå konsekvenserne af dem. Derfor synes jeg også, at investeringsomkostninger er noget af det vigtigste at undersøge, uanset om pengene står i banken, på en pensionsordning eller på et almindeligt investeringsdepot. Start eventuelt med at finde de samlede årlige omkostninger i procent. På pensionsordninger vil du ofte kunne finde dem oplyst som ÅOP eller ÅOK. Undersøg også, hvilke ydelser og forsikringer der er inkluderet, inden du sammenligner eller ændrer noget.

Har du lyst til at se, hvad omkostningerne betyder for netop din opsparing? Så er du meget velkommen til at skrive til mig. Fortæl mig, hvor meget du har investeret, hvad du betaler i årlige omkostninger, hvilket afkast du gerne vil regne med, og hvor mange år vi skal kigge frem. Så taster jeg tallene ind i min fancy lille app og sender dig resultatet.

Disclaimer

Denne artikel er informationsmateriale og skal ikke opfattes som investeringsrådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, økonomiske forhold, risikotolerance mv. og kan ikke erstatte professionel personlig rådgivning. Sarah Ophelia Møss og OPHELIAS kan ikke garantere, at informationsmaterialet er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl og mangler. Regler, skattesatser og øvrige forhold kan ændre sig over tid. Historiske afkast er hverken en garanti for eller indikation af fremtidige afkast. Værdien af investeringer kan både falde og stige, og du kan få mindre tilbage, end du har investeret.

Kh Sarah Ophelia Møss

(Reklame) Vind et professionelt eftersyn af din investeringsportefølje til 10.000 kroner

Ved du egentlig, om din investeringsportefølje er sammensat, så den passer til dig? Om du betaler for meget i omkostninger, har en fornuftig risikospredning, eller om der er noget, du med fordel kunne gøre anderledes?

I hele oktober har du mulighed for at vinde TrygSparring med Jon Lind fra Lind Hauritz til en værdi af 10.000 kroner. Jon er partner i Lind Hauritz, som jeg har et betalt samarbejde med.

Præmien består af en professionel gennemgang af din investeringsportefølje og halvanden times personlig online sparring med Jon. Her får du mulighed for at gennemgå dine investeringer, stille spørgsmål og få et bedre overblik over blandt andet risiko, spredning, omkostninger og mulige forbedringer.

Sådan deltager du i konkurrencen

Du deltager ved at tilmelde dig Lind Hauritz' nyhedsbrev senest den 31. oktober 2026.

Tilmeld dig her.

Er du allerede tilmeldt nyhedsbrevet, kan du også deltage. Du skal blot sende Jon en mail med et spørgsmål om dine investeringer eller din portefølje på jon@lindhauritz.dk. Vinderen findes efter konkurrencens afslutning i slutningen af oktober.

Gratis onlineevent den 5. november: Som en del af kampagnen inviterer Lind Hauritz også til et gratis onlineevent torsdag den 5. november kl. 20.00–21.00: De typiske fejl i private investorers porteføljer – og hvordan du opdager dem i din egen

Her fortæller Jon om nogle af de fejl og udfordringer, han ofte møder i private investorers porteføljer, og hvad du selv kan være opmærksom på, når du gennemgår dine investeringer. Alle, der deltager i konkurrencen, bliver inviteret til onlineeventet. Du behøver altså ikke vinde den personlige sparring for at få noget ud af kampagnen.

Om beregningerne: Tallene i tabellen stammer fra Savings Lab og er afrundet som vist i appen. Der er forudsat et startbeløb, ingen yderligere indbetalinger eller udbetalinger, 30 års investeringshorisont og syv procent årligt afkast før omkostninger. Omkostningerne er henholdsvis 0,1 og to procent årligt. Tallene er nominelle og før skat og inflation.

Beregningen i afsnit 6 er et særskilt, forenklet overslag, hvor afkastet efter omkostninger reduceres med 15,3 procent i pensionsafkastskat, beregnet med månedlig rentetilskrivning, og slutbeløbene omregnes til nutidskroner med to procent årlig inflation. Den giver en forskel på cirka 3,3 millioner kroner efter den modellerede pensionsafkastskat og cirka 1,8 millioner kroner i nutidskroner. Beregningen medtager ikke skat ved udbetaling, eventuelle øvrige gebyrer eller variationer i afkast, inflation og skatteregler. Det er et regneeksempel, ikke et forventet eller garanteret afkast.