5 millioner kroner. 10 millioner. Måske 15. Når vi taler om økonomisk frihed, er det nærliggende at tro, at det vigtigste spørgsmål er, hvor stor en formue man skal have. Men to mennesker med præcis den samme formue kan være vidt forskellige steder økonomisk. Den ene kan være økonomisk fri, mens den anden stadig er helt afhængig af sin løn hver måned. Det skyldes blandt andet, hvad deres liv koster, hvor meget de ønsker at arbejde, og hvilken frihed de egentlig forsøger at skabe. For økonomisk frihed behøver ikke betyde, at du aldrig skal arbejde igen. Det kan også være friheden til at gå ned i tid, tage et år ud af kalenderen, skifte til et arbejde med en lavere løn eller sige op uden først at have det næste job på hånden.
Artiklen tager udgangspunkt i bogen Den lille guide til økonomisk frihed.
Hvad koster det liv, du gerne vil leve?
Hvis du vil regne på økonomisk frihed, er det første spørgsmål ikke, hvor stor en formue du har brug for, men hvor mange penge du har brug for om året. Det kræver, at du kender din økonomi nogenlunde præcist. De fleste af os ved godt, hvad boligen koster, og hvad der cirka går til forsikringer, transport og andre store poster, men det er ikke nødvendigvis det samme som at vide, hvad vores liv faktisk koster.
Et godt sted at begynde er derfor at gå 12 måneder tilbage i bankens transaktioner og gennemgå det faktiske forbrug. På den måde kommer både de faste og variable udgifter med, og du opdager måske abonnementer, du havde glemt, eller at der ryger væsentligt mere til mad, fornøjelser og løbende forbrug, end du troede. Først når overblikket er på plads, kan du tage stilling til, hvilke dele af dit nuværende forbrug du gerne vil tage med dig ind i et økonomisk friere liv.
Forbruget har nemlig dobbelt betydning, når målet er økonomisk frihed. Sænker du dine årlige udgifter, får du flere penge til overs, som kan spares op og investeres undervejs. Samtidig sænker du den formue, du i sidste ende skal opbygge for at kunne finansiere dit liv. Det er en af grundene til, at vejen mod økonomisk frihed ikke kun handler om at tjene og investere mere, men også om at finde ud af, hvad man faktisk gerne vil bruge sine penge på.
4-procents-reglen og dit FIRE-tal
Et af de mest kendte begreber inden for FIRE – Financial Independence, Retire Early – er 4-procents-reglen. I sin enkleste form bruges den til at beregne, hvor stor en investeret formue man omtrent skal have for at kunne dække sit forbrug ved løbende at trække penge ud af formuen. Reglen tager udgangspunkt i, at man det første år trækker 4 procent af startformuen ud og derefter regulerer dette beløb med inflationen i de efterfølgende år.
Omsat til et enkelt regnestykke betyder det, at du kan gange dit årlige forbrug med 25. Har du brug for 400.000 kroner om året, giver det et FIRE-tal på 10 millioner kroner. Er dit årlige forbrug 300.000 kroner, bliver tallet 7,5 millioner kroner, mens et årligt forbrug på 200.000 kroner giver et mål på 5 millioner kroner. Det er et brugbart første pejlemærke, fordi det meget tydeligt viser sammenhængen mellem den livsstil, man ønsker, og den formue, der skal finansiere den.
Men 4-procents-reglen er en tommelfingerregel og ikke et præcist dansk facit. Den bygger på amerikanske historiske data, og i en dansk virkelighed spiller blandt andet skat, pension og andre indtægtskilder ind. Din alder har også betydning, fordi der er stor forskel på, om formuen skal finansiere nogle få år, indtil pensionerne begynder at blive udbetalt, eller potentielt skal række i flere årtier.
Du behøver måske ikke finansiere hele dit liv med investeringer
Forestil dig, at du har regnet dig frem til, at dit ønskede liv koster 300.000 kroner om året. Med det simple FIRE-regnestykke kræver det 7,5 millioner kroner investeret. Men måske vil du faktisk gerne fortsætte med at arbejde lidt. Hvis du kan tjene 5.000 kroner om måneden efter skat på noget, du har lyst til at lave, er det 60.000 kroner om året, som din formue ikke behøver at levere.
Så skal investeringerne i det forenklede eksempel finansiere 240.000 kroner om året i stedet for 300.000 kroner. Ganger vi 240.000 med 25, falder det nødvendige beløb til 6 millioner kroner. En relativt beskeden løbende indkomst har dermed reduceret det simple FIRE-tal med 1,5 millioner kroner.
Det illustrerer samtidig, hvorfor økonomisk frihed ikke behøver være et valg mellem to yderpunkter, hvor man enten arbejder som hidtil eller har sparet så mange millioner op, at man aldrig behøver at arbejde igen. En mindre formue kan give mulighed for at arbejde mindre, vælge anderledes eller acceptere en lavere indkomst længe før det tidspunkt, hvor investeringerne kan finansiere hele livet.
Der findes mere end én slags økonomisk frihed
FIRE-bevægelsen har gennem årene fået en række underkategorier, som afspejler, hvor forskelligt mennesker kan indrette deres økonomiske frihed. Coast FIRE, Barista FIRE, Lean FIRE og Fat FIRE er nogle af dem. Forskellene handler blandt andet om, hvor meget man ønsker at forbruge, hvor stor en formue man vil opbygge, og om målet overhovedet er at holde helt op med at arbejde.
Pointen er ikke nødvendigvis at finde den FIRE-kategori, man passer ind i. Det interessante er snarere, at økonomisk frihed ikke er én bestemt livsform. Nogle ønsker at leve meget billigt for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligt, andre kombinerer investeringer med deltidsarbejde, mens andre igen ønsker at bevare et højt forbrug og derfor har brug for en langt større formue. Der er med andre ord et ganske stort spænd mellem at være afhængig af sin næste lønseddel og aldrig at behøve en arbejdsindtægt igen.
Når et regnestykke bliver til et liv
Et konkret eksempel er en familie, der har regnet sig frem til, at de gerne vil have 21.000 kroner om måneden efter skat til at finansiere deres liv, når de når deres mål. Det svarer til 252.000 kroner om året. Deres samlede mål er cirka 9,3 millioner kroner, hvoraf de forventer, at 2 millioner kroner vil være friværdi i deres bolig, mens 7,3 millioner skal være investeret i frie midler.
Familien har allerede omkring 600.000 kroner investeret og regner i eksemplet med, at de derefter skal investere cirka 12.200 kroner om måneden i 18 år for at nå målet under de forudsætninger, de har valgt. Det interessante er ikke, om netop deres tal er det rigtige for dig. Det er måden, de har vendt regnestykket på: Først har de taget stilling til det liv, de ønsker sig. Derefter har de regnet baglæns og fundet ud af, hvad det kræver økonomisk.
Andre kan ende med et helt andet regnestykke. Nogle vil skære deres leveomkostninger langt ned for hurtigere at kunne købe deres tid tilbage. Andre har ikke noget ønske om at stoppe med at arbejde, men vil gerne være økonomisk uafhængige nok til kun at arbejde med det, der giver mening. Og for nogle kan lave faste udgifter i sig selv give en betydelig frihed, fordi der ganske enkelt ikke skal tjenes særlig mange penge hver måned.
Hvilken frihed vil du gerne have?
Når først du har en idé om dit eget frihedstal, begynder den del af arbejdet, som ikke kan løses med en lommeregner. For hvor meget er du villig til at ændre i dit liv for at nå målet? Skal boligen være billigere? Vil du bruge mindre på transport og løbende forbrug? Skal indkomsten op? Hvordan har du det med gæld? Og hvad skal der ske med de penge, du sparer op undervejs?
Det er ikke sikkert, at målet behøver være at nå hele vejen til økonomisk uafhængighed. Måske er den vigtigste milepæl at have penge nok til at kunne arbejde fire dage om ugen. Måske vil du kunne holde et års pause, starte virksomhed eller vælge et arbejde ud fra interesse frem for løn. Og måske vil du fortsætte præcis som hidtil, men med den væsentlige forskel, at du ved, at du ikke er nødt til det.
Økonomisk frihed handler derfor ikke kun om at finde frem til et bestemt antal millioner. Det handler om at skabe flere valgmuligheder og beslutte, hvilke af dem der betyder noget for dig. Først når du ved, hvilken frihed du gerne vil købe dig til, giver det for alvor mening at regne på, hvad den koster.
Vil du arbejde videre med din egen vej mod økonomisk frihed?
I Den lille guide til økonomisk frihed går vi videre med blandt andet budget og forbrug, gæld, opsparing, investering og forskellige veje til økonomisk frihed. Du møder også fem mennesker og familier, der har grebet det meget forskelligt an og deler deres erfaringer med at skabe mere frihed i deres økonomi og deres liv.
