Den lille guide til økonomi i den tredje alder
Vil du gerne have overblik over din økonomi, når du nærmer dig pension – og vide, hvordan du får mest muligt ud af de penge og muligheder, du har?
Den lille guide til seniorøkonomi hjælper dig med at planlægge økonomien, når arbejdslivet nærmer sig sin afslutning. Du bliver klogere på blandt andet tidlig pension, efterløn, folkepension, pensionsordninger, frie midler og de muligheder, der ligger i din bolig.
Bogen guider dig gennem de vigtigste økonomiske valg og viser, hvordan forskellige dele af din økonomi spiller sammen. Du får mulighed for at beregne forskellige scenarier og bliver klædt på til at lægge en plan for, hvilke penge du skal bruge hvornår.
Målet er at give dig overblik og gøre det lettere at træffe gode økonomiske beslutninger, så du kan gå ind i pensionisttilværelsen med en plan, der passer til dig og din økonomi.
Bogen er til dig, der:
- nærmer dig pension og gerne vil planlægge din økonomi i god tid
- overvejer tidlig pension, efterløn eller folkepension
- vil forstå, hvordan pensioner, offentlige ydelser og frie midler spiller sammen
- gerne vil vide, hvordan din bolig kan indgå i din økonomiske plan
- ønsker et bedre grundlag for at beslutte, hvilke penge du skal bruge hvornår
Forfatter
Ulrik Munk Yde er certificeret seniorrådgiver og har 20 års erfaring fra finansbranchen. Han har gennem 15 år arbejdet med seniorøkonomisk rådgivning med særligt fokus på mennesker på vej på pension. I dag arbejder han som forretningsudvikler og fagligt ansvarlig i et pensionsselskab og er initiativtager til Videnscenter for seniorer, der formidler viden om pension og seniorøkonomi.
Info
Sider: 152
Format: 148 x 210 mmm
Omslag: Softback
Udgivelse: Maj 2024
ISBN: 978-87-94441-99-5
Måske er disse bøger også noget for dig