Interviewet med Johannes Møller er optaget i august 2026.
Hvilke aktier ser interessante ud lige nu? Hvilke selskaber bliver overset af markedet? Og hvad gør man med en aktie som Novo Nordisk, hvis man købte på toppen og siden har set kursen falde voldsomt? Det har jeg spurgt porteføljeforvalter Johannes Møller om. Han står bag MW Compounders, som blev startet for seks år siden, og i podcasten fortæller han, at fonden i dag har omkring 800 millioner kroner under forvaltning. Vi går tæt på fem aktier fra porteføljen og på, hvad han ser i selskaberne netop nu. Det bringer os blandt andet forbi kufferter, betalinger, retssager og olieefterforskning. Og selvfølgelig Novo Nordisk.
MW Compounders blev startet for seks år siden, og senere samme år blev fonden lanceret, så andre kunne investere i den. I dag fortæller Johannes Møller, at han har omkring 800 millioner kroner under forvaltning. Investorerne spænder bredt fra private investorer med mindre beløb til velhavende familier, og Johannes Møller har samtidig selv sine penge investeret i fonden sammen med medinvestorerne.
Porteføljen består af omkring 20-30 aktier, og på tidspunktet for vores samtale er der 22. Johannes Møller kunne sagtens have flere, men han vil gerne have en koncentreret portefølje, hvor en god idé faktisk kan mærkes på afkastet. Hvis en aktie kun fylder én procent og fordobles, er effekten på den samlede portefølje trods alt begrænset. Samtidig forsøger han at undgå for stor koncentration i enkelte sektorer og har typisk højst fire-fem aktier inden for samme sektor.
Ved siden af selve porteføljen følger han langt flere selskaber. Omkring 50 virksomheder har han værdiansættelsesmodeller på, og cirka 25 følger han særligt tæt som mulige kandidater til porteføljen. Det betyder, at der hele tiden står potentielle afløsere på sidelinjen, hvis en eksisterende aktie bliver for dyr, eller en bedre mulighed viser sig.
Samsonite: En kendt virksomhed, som markedet overser
Et af selskaberne i porteføljen er Samsonite. De fleste kender navnet fra kufferter, og selskabet står bag både Samsonite, Tumi og American Tourister. Alligevel mener Johannes Møller, at aktien lever en noget overset tilværelse blandt investorer.
En del af forklaringen kan ifølge ham være, at Samsonite er børsnoteret i Hongkong. Da selskabet blev noteret der for omkring ti år siden, kunne virksomheder opnå høje værdiansættelser på Hongkong-børsen, men interessen for markedet har siden ændret sig. Johannes Møller peger på, at selskabet fortsat leverer gode resultater, uden at det nødvendigvis bliver afspejlet i interessen for aktien.
Samsonite arbejder på at blive noteret i USA, og Johannes Møller håber, at det kan give aktien en opblomstring og gøre den synlig for flere investorer. For danske private investorer kan en notering i Hongkong desuden gøre aktien vanskeligere at handle. Casen handler dermed ikke alene om kuffertforretningen, men også om hvor og hvordan aktien handles.
TGS: Ser dyr ud i dag – men indtjeningen kan vokse
En anden aktie i porteføljen er norske TGS. Selskabet arbejder med seismiske undersøgelser og data til olieindustrien og hjælper dermed blandt andet olieselskaber med at undersøge, hvor det kan give mening at lede efter nye olie- og gasforekomster.
Johannes Møller medgiver, at TGS kan se dyr ud, hvis man alene sammenholder selskabets aktuelle indtjening med børsværdien. Hans interesse ligger i stedet i, hvad der kan ske med indtjeningen de kommende år. Oliebranchen har ifølge ham været tilbageholdende med at investere i efterforskning gennem en længere periode, og det har betydet, at der ikke er blevet fundet tilsvarende mange nye reserver.
Samtidig peger Johannes Møller på forventninger om, at det globale olieforbrug kan fortsætte længere end tidligere antaget. Hvis de store olieselskaber derfor begynder at bruge flere penge på at lede efter nye fund, kan det skabe mere aktivitet for TGS. Hans case er således ikke, at aktien nødvendigvis ser billig ud på den indtjening, selskabet har i dag, men at indtjeningen kan blive væsentligt større over de kommende år.
Novo Nordisk: Hvad gør man, hvis man købte på toppen?
Novo Nordisk er også en del af MW Compounders' portefølje. Aktien har været igennem et stort kursfald, og derfor spørger jeg Johannes Møller direkte, hvordan han ser på casen i dag – ikke mindst for de private investorer, der købte aktien, da optimismen var størst.
Johannes Møller købte selv Novo Nordisk lidt for tidligt på vej ned og har derfor også været med på en del af nedturen. Han har imidlertid fortsat aktien i porteføljen og peger blandt andet på de forandringer, der er sat i gang under den nye administrerende direktør, Mike Doustdar. Der er ifølge Johannes Møller blevet strammet op på blandt andet omkostninger og salgsfokus, og han ser tegn på, at nogle af initiativerne begynder at virke.
Samtidig er alt ikke vendt. Der har fortsat været skuffelser fra dele af Novo Nordisks pipeline, og Johannes Møller understreger ikke mindst usikkerheden i casen. Hans budskab til en investor, der købte omkring toppen, er derfor tålmodighed, hvis man fortsat tror på selskabet. Som han selv pointerer i samtalen: Hvis han med sikkerhed vidste, at aktien skulle tilbage til kurs 1.000, ville det oplagte være at investere så meget som muligt. Den sikkerhed findes selvfølgelig ikke.
Har man Novo Nordisk eller en anden aktie med et stort tab på et almindeligt depot med frie midler, peger Johannes Møller samtidig på den skattemæssige side. Man kan overveje at realisere tabet og senere købe aktien igen, hvis man fortsat ønsker at eje den. Det realiserede tab kan bruges i forhold til gevinster på andre aktier. På pensionsordninger og aktiesparekonti fungerer beskatningen anderledes, fordi de lagerbeskattes.
Burford Capital: Selskabet, der investerer i retssager
En af de mere usædvanlige investeringer i porteføljen er Burford Capital. Forretningsmodellen er ganske anderledes end hos de fleste børsnoterede selskaber: Burford finansierer retssager.
En virksomhed eller privat part kan have en sag, men mangle pengene til at føre den eller ikke ønske selv at finansiere et langt og dyrt sagsforløb. Her kan Burford træde ind og betale en del af omkostningerne. Hvis sagen ender med succes, får Burford til gengæld en del af gevinsten efter den aftale, der er indgået.
Johannes Møller nævner blandt andet et eksempel med en amerikansk landmand, der efter hans beskrivelse var blevet snydt af en fødevareproducent og ikke selv havde økonomien til at løfte retssagen. For Johannes Møller er en del af det interessante ved Burford, at afkastet fra retssagerne ikke nødvendigvis følger udviklingen på resten af aktiemarkedet. Til gengæld kan resultaterne være ujævne, fordi store sager kan blive afgjort på forskellige tidspunkter.
Der kan være meget store beløb på spil, og Johannes Møller fortæller i podcasten om flere store sager. Men han understreger også en vigtig forskel: At få tilkendt et beløb er ikke det samme som faktisk at have fået pengene. Først når betalingen kommer, bliver værdien for alvor realiseret.
Global Payments: Betalingsselskabet de færreste kender
Global Payments er den aktie, Johannes Møller fremhæver, da jeg spørger, hvilket selskab han er størst fan af lige nu. Han har sine penge investeret gennem MW Compounders, men fortæller samtidig, at han derudover selv ejer Global Payments.
Navnet er langt mindre kendt blandt private investorer end Visa og Mastercard, men selskabet befinder sig et andet sted i betalingssystemet. Hvor Visa og Mastercard står for de globale netværk, som forbinder betalinger, arbejder Global Payments blandt andet med de systemer og betalingsløsninger, virksomheder bruger ude hos sig selv.
Johannes Møller bruger en restaurant som eksempel. Den har brug for systemer til blandt andet booking, bestillinger og betaling, ligesom en webshop har brug for et betalingsmodul mellem virksomheden og de store betalingsnetværk. Det er i den del af værdikæden, Global Payments opererer. Blandt konkurrenterne nævner han amerikanske Fiserv og hollandske Adyen.
For Johannes Møller er Global Payments interessant, fordi han ser en god forretning til en attraktiv pris. Og netop forholdet mellem kvaliteten af selskabet og den pris, man skal betale for aktien, går igen gennem vores samtale. En fantastisk virksomhed er ikke nødvendigvis en fantastisk investering, hvis aktien er for dyr.
Hvor mange aktier har man egentlig brug for?
Selv om Johannes Møller selv har 22 aktier i porteføljen, mener han ikke, at en privat investor nødvendigvis behøver lige så mange. Omkring 15 aktier kan efter hans vurdering give en fornuftig risikospredning, hvis de faktisk er spredt på forskellige sektorer og geografier.
Femten banker eller femten medicinalaktier giver med andre ord ikke nødvendigvis en veldiversificeret portefølje. Johannes Møller peger på, at aktierne også skal være drevet af forskellige forhold. Selv inden for samme sektor kan selskaber have forskellige forretningsmodeller, men jo mere ens de er, desto mere opmærksom skal man være på, om man reelt har spredt sin risiko.
Han følger i øjeblikket blandt andet en række IT-, software- og konsulentselskaber, som er blevet hårdt ramt af investorernes frygt for, at de kan ende som tabere på udviklingen inden for kunstig intelligens. Når ellers solide selskaber falder 50-70 procent, bliver Johannes Møller interesseret. Spørgsmålet er så, om forretningsmodellen og kunderelationerne fortsat er stærke nok til, at kursfaldet har skabt en mulighed.
Fem meget forskellige veje til en interessant aktie
Samsonite, TGS, Novo Nordisk, Burford Capital og Global Payments er fem vidt forskellige selskaber. Det ene sælger kufferter, det andet leverer data til energibranchen, det tredje udvikler lægemidler, det fjerde finansierer retssager, og det femte leverer betalingsløsninger. Netop forskellene siger noget om den måde, Johannes Møller leder efter aktier på.
Samsonite kan være overset på grund af sin børsnotering. TGS kan få gavn af stigende aktivitet i olieindustrien. Novo Nordisk er faldet kraftigt, men Johannes Møller ser fortsat en interessant forretning. Burford har en usædvanlig forretningsmodel, hvor resultaterne ikke nødvendigvis følger resten af markedet. Og Global Payments befinder sig i en del af betalingsmarkedet, som er langt mindre kendt blandt private investorer end Visa og Mastercard.
Fælles for dem er, at Johannes Møller ser på mere end den aktuelle aktiekurs. Det handler om forretningen, forventningerne og ikke mindst om den pris, man betaler. I vores samtale nævner han eksempelvis Apple som et selskab, han synes godt om, men som han ikke ville købe til den aktuelle værdiansættelse.
Hør hele samtalen med Johannes Møller
Vil du høre hele samtalen, kan du finde episoden med Johannes Møller i Ophelias Invest Talk. Her taler vi også om, hvilke fem aktier han ville vælge, hvis han skulle bygge en portefølje til en ny investor, hvorfor han ville vælge investeringsselskabet EXOR, hvis han kun måtte købe én aktie og beholde den i fem år, og hvordan han arbejder med sin liste over selskaber, der står klar på sidelinjen, hvis en ny mulighed opstår.
Hør episoden på Apple Podcasts
Ophelias Invest Talk udkommer hver uge og findes i alle podcast-apps.
