ETF'er, fonde og investeringsforeninger gør det muligt at investere i mange forskellige værdipapirer på én gang. I stedet for selv at købe aktier i en lang række selskaber kan du købe en lille bid af en fond og på den måde få en langt større spredning af dine investeringer. Men hvad er egentlig forskellen på en fond, en investeringsforening og en ETF? Og hvad betyder det, om en fond er aktivt eller passivt forvaltet, udbyttebetalende eller akkumulerende? Det ser vi nærmere på her.
Hvad er en investeringsforening?
Investeringsforeninger er foreninger af investorer. Ligesom en andelsboligforening eller en andelskasse. Når man er flere, der går sammen om noget, får man gerne flere muligheder og adgang til mere. Inden for investering er en af de gyldne regler spredning, også kaldet diversificering. Men en stor spredning kan være svær at opnå på egen hånd via handel med enkelte værdipapirer, hvis man ikke har rigtig mange penge at investere i markedet.
Det er investeringsforeninger en mulig løsning på. I stedet for selv at købe aktier i 10, 20 eller måske 50 forskellige selskaber kan du købe et investeringsbevis og dermed få en lille bid af alle de værdipapirer, som fonden investerer i. Afhængigt af fonden kan det være danske aktier, globale aktier, obligationer eller en blanding af forskellige typer værdipapirer.
En investeringsforening kan have flere forskellige fonde, også kaldet afdelinger. Den ene kan investere i danske aktier, den næste i globale aktier og en tredje i obligationer. Når du køber et investeringsbevis i en af afdelingerne, køber du dermed en lille andel af den samlede portefølje i netop denne fond.
Aktiv eller passiv forvaltning
Når man taler om, at en fond er passivt eller aktivt forvaltet, eller man slet og ret omtaler den som en passiv eller aktiv fond, så handler det om den måde, fondens værdipapirer udvælges på. Forskellen har betydning for, hvordan fonden bliver sammensat, og ofte også for hvor meget du betaler for at være investeret i den.
Lad os forestille os, at vi stifter en investeringsforening. Den første fond, vi opretter, skal være let at gå til, så vi beslutter, at den skal følge et bestemt dansk aktieindeks. Vi forholder os ikke løbende til, om den ene eller den anden aktie ser særligt attraktiv ud, men følger i stedet sammensætningen af det valgte indeks. Det kaldes passiv forvaltning.
Med vores næste fond vil vi prøve at gøre det bedre end markedet. Vi opstiller derfor en række krav til, hvilke aktier vi vil have i fonden. Det kan eksempelvis handle om selskabernes historik, indtjening, gæld eller vækst. Når vi begynder at sætte rammer op for, hvilke aktier der skal være i vores fond, taler man om aktiv forvaltning; vi forholder os aktivt til udvælgelsen. Aktiv forvaltning kræver mere analyse og arbejde og er derfor typisk også dyrere end passiv forvaltning.
ETF'er: Exchange Traded Funds
ETF står for Exchange Traded Fund, og oversat til dansk betyder det en fond, der handles på børsen. En ETF kan derfor købes og sælges gennem en børsmægler på stort set samme måde som en aktie. Mange ETF'er er passivt forvaltede og følger et bestemt indeks, men der findes også aktivt forvaltede ETF'er.
ETF'er udbydes globalt, og det giver adgang til et enormt udvalg. Der findes meget brede ETF'er, som investerer i hundredvis eller ligefrem tusindvis af selskaber verden over, men også langt mere specialiserede ETF'er med fokus på eksempelvis teknologi, sundhed, robotteknologi, kunstig intelligens eller bestemte lande og regioner. Der findes desuden ETF'er, som investerer i blandt andet obligationer.
En af fordelene ved ETF'er er, at omkostningerne ofte er lave. Det betyder dog ikke, at den billigste ETF nødvendigvis er det bedste valg. En meget smal ETF kan eksempelvis give væsentligt mindre spredning end en bred global ETF. Der kan også komme handels- og valutaomkostninger oveni, og for danske investorer er det relevant at undersøge beskatningen.
ETF eller investeringsforening, hvad er forskellen?
En ETF og en investeringsforening kan i praksis gøre noget af det samme: give dig adgang til en stor samling værdipapirer gennem én investering. En bred ETF og en bred dansk investeringsforening kan derfor ligne hinanden ganske meget, når man ser på de selskaber, man faktisk bliver investeret i.
Der er dog nogle væsentlige forskelle. ETF'en handles på børsen ligesom en aktie, mens investeringsbeviser i danske investeringsforeninger kan handles på andre måder. ETF'er har ofte lave løbende omkostninger, mens omkostningerne i investeringsforeninger varierer betydeligt og blandt andet afhænger af, om fonden er aktivt eller passivt forvaltet.
For en dansk investor er skatten også en vigtig forskel. ETF'er beskattes efter lagerprincippet, hvor årets gevinst eller tab opgøres løbende, mens investeringsforeninger afhængigt af typen kan blive beskattet anderledes. For ETF'er har den skattemæssige klassifikation desuden betydning for, om afkastet beskattes som aktie- eller kapitalindkomst. Derfor giver det mening at se på både indhold, omkostninger og skat, når man sammenligner en ETF med en investeringsforening.
Fordele og ulemper ved fonde
Der er nogle helt oplagte og naturlige fordele ved at købe værdipapirer gennem en fond. For det første opnår vi en stor spredning med helt ned til blot en enkelt handel og for relativt få midler. For det andet har andre allerede sammensat spredningen for os, og vi behøver derfor ikke selv at analysere og udvælge en lang række enkelte selskaber.
Vi kan altså komme i gang for relativt få midler og uden nødvendigvis at have stor viden om analyse af enkeltaktier. Det kan gøre fonde interessante for begyndere, men også for erfarne investorer, som gerne vil have en bred og enkel grundstamme i deres portefølje.
Men ulemper er der naturligvis også. Når andre gør noget for os, bliver vi gerne nødt til at betale for det. Der kan være stor forskel på, hvor meget forskellige fonde koster, og aktive fonde er typisk dyrere end passive fonde. Det er værd at holde øje med omkostningerne, fordi de bliver trukket fra dit afkast år efter år.
Hvad er udbytte?
Udbytte, dividende og direkte afkast refererer grundlæggende til det samme. Når et selskab genererer et overskud, kan det vælge at beholde overskuddet og bruge pengene på at vækste. Det kan eksempelvis være gennem nye tiltag i eget hus eller opkøb af konkurrerende virksomheder. Men selskabet kan også vælge at udbetale hele eller dele af overskuddet til selskabets aktionærer, og det hedder at udbetale udbytte.
Nogle investorer går decideret efter at have aktier i deres portefølje, som betaler et højt og stabilt udbytte. Det samme princip møder vi i fonde. Når de selskaber, som fonden ejer aktier i, betaler udbytte, modtager fonden pengene, og herefter afhænger det af fondstypen, hvad der sker med dem.
Nogle fonde udbetaler pengene videre til investorerne, mens andre beholder dem og geninvesterer dem. Derfor kan det også være relevant at se på, om en fond er udbyttebetalende eller akkumulerende, når du sammenligner forskellige fonde.
Akkumulerende fonde
Over for de udbyttebetalende fonde står de akkumulerende fonde. Frem for at udbetale de indsamlede udbytter beholder fonden pengene og geninvesterer dem. Den akkumulerer således værdien i fonden frem for at udbetale pengene til ejerne af fondsbeviserne.
Det kan være praktisk, hvis du alligevel havde tænkt dig at geninvestere pengene, fordi geninvesteringen sker automatisk. Omvendt får du ikke den løbende udbetaling, som du får fra en udbyttebetalende fond. Hvilken model der passer bedst, afhænger derfor blandt andet af, hvad du ønsker at bruge investeringen til.
Beskatningen kan også være forskellig, og her er reglerne mere nuancerede end blot forskellen mellem ordene "akkumulerende" og "udbyttebetalende". Det er derfor fondens konkrete skattemæssige klassifikation, man kan undersøge. Du kan læse mere om det i vores artikel om beskatning af aktier, fonde og ETF'er.
Hvad kan du kigge efter, når du vælger en fond?
Når du vælger en fond eller ETF, kan du først se på, hvad fonden rent faktisk investerer i. Hvor mange selskaber indeholder den? Hvilke lande og brancher investerer den i? Og giver den dig den spredning, du gerne vil have? En fond med 500 forskellige aktier kan eksempelvis have en helt anden funktion i en portefølje end en smal teknologi-ETF med fokus på én bestemt branche.
Dernæst kan du se på, om fonden er aktivt eller passivt forvaltet, og hvad du betaler for den. Selv relativt små forskelle i de årlige omkostninger kan over mange år få betydning for, hvor stor en del af afkastet du selv ender med at beholde. Samtidig kan handelsomkostninger, valutaveksling og skat også spille ind på den samlede økonomi.
Endelig kan du se på, hvordan fonden passer sammen med de investeringer, du allerede har. Har du eksempelvis allerede en meget bred global fond, giver endnu en global fond ikke nødvendigvis særlig meget ekstra spredning, fordi der kan være et stort overlap mellem de selskaber, de to fonde ejer. Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis, om der står ETF eller investeringsforening på produktet, men hvad du faktisk investerer i.
Opsummering
Investeringsforeninger, fonde og ETF'er gør det muligt at opnå stor spredning i din portefølje uden selv at købe en lang række forskellige værdipapirer. Med én investering kan du få adgang til mange selskaber, brancher og i nogle tilfælde store dele af verdens aktiemarked.
Fondene kan være aktivt eller passivt forvaltede, udbyttebetalende eller akkumulerende, og der kan være stor forskel på både indhold, omkostninger og beskatning. En ETF er grundlæggende en fond, der handles på en børs, mens en investeringsforening kan have en række forskellige afdelinger med hver deres investeringsstrategi.
Der findes derfor ikke én type, der automatisk passer til alle. Når du sammenligner mulighederne, kan du se på, hvad fonden ejer, hvor bred en spredning du får, hvad den koster, hvordan den beskattes, og hvordan den passer sammen med resten af din portefølje.
Videre læsning
Du kan blive endnu klogere på investeringsforeninger, ETF'er, passiv og aktiv forvaltning og meget andet i Den lille guide til investering. På OPHELIAS kan du også læse videre om blandt andet aktiesparekonto, månedsopsparing og opbygning af en portefølje. Du kan også lytte til podcasten Ophelias Invest Talk, hvor jeg sammen med forskellige eksperter dykker ned i aktier, investering og privatøkonomi.
Disclaimer
Denne artikel er informationsmateriale og skal ikke opfattes som investeringsrådgivning. Materialet er udarbejdet uden indblik i individuelle behov, økonomiske forhold, risikotolerance mv. og kan ikke erstatte professionel personlig rådgivning. Sarah Ophelia Møss og OPHELIAS kan ikke garantere, at informationsmaterialet er korrekt eller uden mangler, og kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl og mangler. Regler, skattesatser og øvrige forhold kan ændre sig over tid. Historiske afkast er hverken en garanti for eller indikation af fremtidige afkast. Værdien af investeringer kan både falde og stige, og du kan få mindre tilbage, end du har investeret.
0 comments