28. september 2026
(Reklame) Hvad ville det koste dig at have fri hver fredag? Hvis du går fra fem til fire arbejdsdage og tilsvarende ned i arbejdstid, falder din løn som udgangspunkt med 20 procent. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du får 20 procent mindre udbetalt – og måske kan du finde en del af pengene andre steder i din økonomi.
I denne artikel regner jeg sammen med Pia Hauritz, uvildig økonomisk rådgiver og partner hos Lind Hauritz, på, hvad det faktisk koster at købe sig til en ekstra fridag om ugen. Vi tager udgangspunkt i en månedsløn på 40.000 kr. og ser både på lønnen her og nu, pensionen på længere sigt og de udgifter, der måske kan blive mindre, når du arbejder mindre.
For når regnestykket bliver konkret, bliver beslutningen måske også nemmere at forholde sig til. I vores eksempel ender prisen på omkring 1.150 kr. om ugen. Så spørgsmålet bliver pludselig et andet: Ville du betale 1.150 kr. for at have fri på fredag?
Hvad koster det egentlig at have fri hver fredag?
Lad os tage udgangspunkt i en person, der tjener 40.000 kr. om måneden før skat og går fra fem til fire arbejdsdage. Medmindre du kan forhandle dig til at beholde din løn, vil bruttolønnen som udgangspunkt falde med 20 procent. Men din udbetalte løn falder ikke tilsvarende, fordi blandt andet skat og fradrag ændrer sig, når du tjener mindre.
I Pias eksempel vil en månedsløn på 40.000 kr. give omkring 27.000-27.500 kr. udbetalt efter skat. Ved at gå én arbejdsdag ned om ugen vil der lande knap 5.000 kr. mindre på kontoen hver måned. Regnet ud på årsbasis og fordelt på uger svarer det ifølge Pia til omkring 1.150 kr. om ugen.
Det var faktisk først dér i vores samtale, at regnestykket for alvor blev konkret for mig. For 5.000 kr. mindre om måneden lyder af meget. Men 1.150 kr. for at købe sig til en ekstra fridag giver et andet spørgsmål: Hvis du stadig har omkring 22.000 kr. om måneden efter skat, ville du så hellere have de 1.150 kr. – eller have fri på fredag?
Kan du finde nogle af pengene andre steder?
Selv hvis du mister knap 5.000 kr. om måneden efter skat, er det ikke sikkert, at du behøver opleve det som 5.000 kr. mindre at leve for. Pia peger på, at økonomi også handler om prioriteringer. Og når du arbejder mindre, er der nogle udgifter, der måske kan reduceres eller helt forsvinde.
Det kan være transport eller den kaffe, du køber på vej til arbejde. Det kan også være udgifter, du har, fordi hverdagen er travl. Pia nævner eksempelvis rengøring: Hvis du i dag betaler andre for at gøre rent, kan et par timer af den nye fridag måske spare dig 1.000-2.000 kr. om måneden. Det samme kan gælde takeaway eller andre ting, vi køber os til, fordi tiden er knap.
Da jeg selv gennemgik min økonomi i forbindelse med overgangen til at blive selvstændig, kiggede jeg blandt andet på mine streamingtjenester. Jeg havde både HBO og Netflix og indimellem TV 2, men jeg kan alligevel ikke nå at se det hele. Derfor lavede jeg en regel om kun at have én streamingtjeneste ad gangen. Det er måske kun nogle hundrede kroner, men pointen er, at flere mindre beløb tilsammen kan gøre prisen på den ekstra fridag væsentligt mindre.
Sæt pengene til side i seks måneder – før du går ned i tid
Hvis dit regnestykke viser, at du vil få omkring 5.000 kr. mindre udbetalt, er der en ret enkel måde at undersøge, om din økonomi faktisk kan holde til det: Lev, som om du allerede var gået ned i tid. Pia anbefaler at sætte de 5.000 kr. ind på en separat konto hver måned og lade dem stå.
Og hun anbefaler faktisk at gøre det i seks måneder. To, tre eller fire måneder kan ifølge Pia være for kort tid, fordi du endnu ikke rigtigt når at mærke den nye økonomi – eller blive træt af begrænsningen. Seks måneder giver dig mulighed for at opleve almindelige måneder, uforudsete udgifter og den helt almindelige fristelse til at bruge de penge, du egentlig havde besluttet dig for at undvære.
Kan du sætte 5.000 kr. til side seks måneder i træk, har du samtidig sparet omkring 30.000 kr. op. Så testen giver dig ikke bare et langt bedre billede af, om du kan leve med den lavere indkomst. Den efterlader dig også med en økonomisk buffer, inden du eventuelt går til din arbejdsgiver og beder om at gå ned i tid.
Hvad sker der med din pension?
Den ekstra fridag har også en pris, der først viser sig langt senere. Hvis din pensionsindbetaling beregnes som en procentdel af din løn, vil den typisk også falde, når lønnen falder. I vores eksempel regner Pia med en pensionsordning på 12 procent, hvor medarbejderen betaler 4 procent, og arbejdsgiveren betaler 8 procent. Hun understreger samtidig, at der ikke længere findes én standard, selv om denne fordeling ses i mange aftaler.
I det konkrete regnestykke betyder lønnedgangen, at der bliver indbetalt omkring 11.500 kr. mindre til pension om året. Regnet ti år frem og med renters rente anslår Pia forskellen til omkring 145.000 kr. Det er altså næsten 150.000 kr., som ikke står på pensionsopsparingen efter ti år. Pia havde ikke lavet et tilsvarende præcist regnestykke for 20 eller 30 år, så det gør vi heller ikke her.
Du kan dog vælge selv at kompensere for noget af forskellen. Pia regner i samtalen de manglende pensionsindbetalinger om til cirka 7.000 kr. om året efter skat og nævner blandt andet aldersopsparingen som en mulighed. Det svarer i vores eksempel til omkring 500-650 kr. om måneden. Det er endnu en udgift, der skal ind i regnestykket, hvis du både vil købe dig til mere tid nu og samtidig forsøge at bevare din pensionsopsparing.
Husk feriepenge og resten af din lønpakke
Lønnen på kontoen er heller ikke nødvendigvis det eneste, der ændrer sig, når du går ned i tid. Din ansættelse kan også indeholde feriepenge, bonus, forsikringer, arbejdsgiverbetalt pension og andre personalegoder. Derfor er det vigtigt at undersøge din egen aftale frem for kun at tage udgangspunkt i de knap 5.000 kr. i vores eksempel.
I samtalen regner Pia også på feriepenge. I det konkrete eksempel tager hun udgangspunkt i feriepenge på 12,5 procent og når frem til, at der skal findes cirka 800 kr. om måneden ekstra, hvis ferieøkonomien skal holdes på samme niveau som før. Det er et eksempel fra vores regnestykke – ikke et beløb, der automatisk gælder alle, der går ned i tid.
Det er derfor værd at gennemgå hele din lønpakke, før du træffer beslutningen. Hvad sker der med din pension? Hvordan er din ferieordning skruet sammen? Har du bonus, forsikringer eller andre personalegoder, der påvirkes? Først når du har de ting med, kender du den reelle økonomiske pris på din ekstra fridag.
Måske skal du kun arbejde mindre i en periode
En firedages arbejdsuge behøver heller ikke være en beslutning for resten af arbejdslivet. Måske er der to år, hvor du har særligt brug for mere tid i familien. Eller en anden periode af livet, hvor tiden ganske enkelt er mere værd for dig end den ekstra indkomst.
Hvis du ved, at perioden er begrænset, peger Pia på en anden mulighed: Du kan spare op på forhånd. På den måde kan du opbygge en opsparing, der supplerer den lavere indkomst, mens du arbejder mindre. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at pengene skal komme et sted fra, men du kan bevidst flytte penge fra én periode af dit liv til en anden.
Det ændrer også perspektivet på pensionsregnestykket. At indbetale mindre til pension i en afgrænset periode er noget andet end at gøre det gennem store dele af arbejdslivet. Derfor behøver spørgsmålet ikke være, om du har råd til at arbejde fire dage om ugen resten af livet. Det kan lige så godt være, om du har råd til at købe dig til mere tid lige nu.
Lav dit eget regnestykke – og prøv det af
Start med at finde ud af, hvor meget mindre du faktisk vil få udbetalt, hvis du går ned i tid. Brug ikke bare 20 procent af din nuværende nettoløn som facit. Dit præcise resultat afhænger blandt andet af din løn, skat og dine fradrag. Undersøg derefter, hvordan ændringen påvirker pension, ferie og eventuelle andre dele af din lønpakke.
Se så på den anden side af regnestykket. Hvilke udgifter kan blive mindre, fordi du arbejder mindre? Og hvilke udgifter er du villig til at prioritere væk for at få mere tid? Hvis nettotabet eksempelvis er omkring 5.000 kr., men du kan finde 1.500 kr. andre steder i økonomien, er den reelle ændring i dit månedlige råderum pludselig en anden.
Og når du mener, at regnestykket hænger sammen, så prøv det af. Sæt det beløb til side hver måned, som du forventer at skulle undvære, og gør det i seks måneder. Så behøver beslutningen ikke bygge på en fornemmelse af, om du tror, du kan undvære pengene. Du har allerede prøvet at leve uden dem. Og måske finder du ud af, at den ekstra fredag er pengene værd.
Hør hele samtalen med Pia Hauritz
Vil du høre hele samtalen, kan du finde episoden med Pia Hauritz i Ophelias Invest Talk. Her taler vi også om, hvad der sker med din løn, pension og feriepenge, hvis du går fra fem til fire arbejdsdage, hvor du måske kan finde pengene andre steder i din økonomi, og hvordan du kan teste, om du faktisk har råd til at arbejde mindre, før du tager springet.
Hør episoden på Apple Podcasts
Ophelias Invest Talk udkommer hver uge og findes i alle podcast-apps.
Denne artikel og podcasten er lavet som del af et betalt samarbejde med Lind Hauritz.
0 comments