Passiv indkomst lyder næsten for godt til at være sandt: Penge, der tikker ind på kontoen, mens du holder fri, rejser eller bruger tiden på noget helt andet. Og sådan bliver begrebet også ofte solgt. Men de fleste passive indkomster begynder faktisk med arbejde, penge eller begge dele. Forskellen er, at du forsøger at bygge noget, der kan blive ved med at skabe indtægt, efter at den første indsats er lagt. Det kan være investeringer, en bolig, du lejer ud, et digitalt produkt eller noget helt andet.
Artiklen tager udgangspunkt i bogen Den lille guide til passiv indkomst af Sanne Kristiansen.
Passiv indkomst er ikke penge for ingenting
Den enkleste måde at forstå passiv indkomst på er måske at begynde med det modsatte. For de fleste af os er vores løn aktiv indkomst. Vi går på arbejde og får betaling for den tid, den viden og den energi, vi lægger. Stopper vi med at arbejde, stopper indkomsten som udgangspunkt også. Der er med andre ord en ret direkte forbindelse mellem vores tid og de penge, vi tjener.
Med passiv indkomst forsøger man at bryde eller i hvert fald løsne den forbindelse. Det betyder ikke, at man ikke laver noget. I stedet kan arbejdet være koncentreret i begyndelsen, eller man kan sætte penge i arbejde og få et løbende afkast. Målet er at skabe en indtægt, som ikke kræver den samme arbejdsindsats, hver eneste gang pengene skal tjenes.
I Den lille guide til passiv indkomst bruges et meget enkelt billede på forskellen. Forestil dig, at du hver dag skal hente vand fra en flod. Den aktive løsning er at tage en spand, gå ned til floden, fylde den og gå hjem igen. Når spanden er tom, begynder du forfra. Den passive løsning er at bruge tid og kræfter på at bygge en vandledning. Det er langt mere besværligt i begyndelsen, men når den først fungerer, behøver du ikke længere gå den samme tur for hver eneste liter vand.
Det er i virkeligheden en meget god test af en potentiel passiv indkomst: Bygger du en vandledning, eller går du stadig frem og tilbage med spanden?
Hvor passiv er din passive indkomst?
Passiv indkomst er sjældent enten passiv eller aktiv. Der findes snarere et spektrum. En investering i en bred fond kan kræve meget lidt løbende arbejde. En udlejningsbolig kan give indtægt hver måned, men der kan stadig være lejere, vedligeholdelse og administration. Et onlinekursus kan sælges igen og igen, efter at det er produceret, men kunderne skal stadig finde det.
Det samme gælder en bog, en webshop, en YouTube-kanal eller et digitalt produkt. Du kan have lavet arbejdet én gang og få betaling mange gange, men der kan fortsat være markedsføring, kundeservice, opdateringer eller andre opgaver. Bogen skelner også mellem egentlig passiv indkomst og tilbagevendende indkomst: En indtægt kan komme igen måned efter måned og stadig kræve løbende arbejde.
Derfor kan et mere interessant spørgsmål end “Er det passiv indkomst?” være: Hvor meget af min egen tid kræver indkomsten for at fortsætte? Og kan den tid reduceres ved at automatisere, effektivisere eller få andre til at løse dele af arbejdet?
Du kan sætte penge i arbejde – eller bygge noget
Der er grundlæggende to ressourcer, du kan tage udgangspunkt i. Har du allerede penge til rådighed, kan de investeres med henblik på at skabe flere penge. Har du ikke en stor opsparing, kan din ressource i stedet være tid, viden, kreativitet eller en færdighed, som du bruger på at skabe noget, der senere kan sælges flere gange. Det er de to hovedveje til passiv indkomst, som bogen arbejder med.
Den første vej kan eksempelvis være investering. Når du ejer værdipapirer, behøver din indtjening ikke være knyttet til, hvor mange timer du arbejder den måned. Det samme princip kan findes i ejendomme, hvor en bolig kan skabe en løbende lejeindtægt. Begge dele kræver kapital, og begge dele indebærer risiko, men du bruger i højere grad penge som ressource end din egen arbejdstid.
Den anden vej begynder ofte uden en stor formue. Måske ved du noget, andre gerne vil lære, og kan skabe et onlinekursus. Måske kan du designe noget, skrive en bog eller bygge en digital løsning. Her lægger du typisk en betydelig arbejdsindsats først. Til gengæld kan det samme produkt i princippet sælges til kunde nummer to uden at skulle produceres igen fra bunden.
Start med det, du allerede har
Det kan hurtigt komme til at lyde, som om passiv indkomst kræver en investeringsportefølje, en udlejningsejendom eller en virksomhed. Men man kan også vende spørgsmålet om: Hvad har du allerede, som andre mennesker kunne have glæde af at bruge eller betale for?
Det kan være meget konkret. Et værelse eller et sommerhus kan lejes ud i perioder, hvor du ikke selv bruger det. Ting og tøj, der bare står i skabe og kælder, kan sælges. En særlig faglig viden kan måske omsættes til undervisning eller et digitalt produkt. Og har du praktiske evner, kan de skabe en ekstra indkomst, som senere kan bruges til at opbygge mere passive indkomstkilder.
Den sidste er strengt taget ikke passiv indkomst. Hvis du hjælper nogen med at sætte en hylde op eller male et rum og får betaling for timerne, bytter du stadig tid for penge. Men det er ikke nødvendigvis et problem. En ekstra aktiv indkomst kan være det, der skaber kapitalen til den passive. Pointen er ikke at gøre al indkomst passiv, men at få flere muligheder end én løncheck.
Den mest passive løsning er ikke nødvendigvis den bedste
Hvis målet alene var at bruge så lidt tid som muligt, ville man kunne rangordne alle indkomstkilder efter, hvor passive de var. Men der mangler noget vigtigt i det regnestykke: Hvad kan du faktisk lide at bruge din tid på?
Et projekt kan være mindre passivt og alligevel være langt mere interessant for dig. Måske elsker du at lave mad, fotografere, reparere ting, skrive eller undervise. Så er nogle timers arbejde om ugen måske ikke noget, du nødvendigvis ønsker at automatisere væk. Omvendt kan selv en god indtægt være mindre attraktiv, hvis den kræver en masse opgaver, du ikke bryder dig om.
Passiv indkomst handler derfor ikke kun om at tjene penge, mens man sover. Den kan også handle om at gøre sig mindre afhængig af, at alle ens penge skal tjenes på den samme måde. Hvis en del af indkomsten med tiden kommer fra investeringer, udlejning, et produkt eller en anden tilbagevendende kilde, bliver økonomien mindre bundet op på antallet af timer, du kan sælge.
Én indkomst behøver ikke gøre hele arbejdet
Forestillingen om passiv indkomst bliver let meget stor: Først når man kan leve fuldstændigt af den, er projektet lykkedes. Men 1.000 eller 2.000 kroner om måneden er også en indkomst. Flere mindre indtægtskilder kan tilsammen begynde at gøre en reel forskel.
Det kan være penge, der investeres i stedet for at blive brugt. Det kan betale en del af de faste udgifter eller give mulighed for at arbejde lidt mindre. Og lykkes det med tiden at skabe flere forskellige indkomstkilder, bliver man samtidig mindre sårbar over for, at én af dem forsvinder.
Det er måske dér, passiv indkomst bliver mest interessant. Ikke som løftet om aldrig at arbejde igen, men som en måde gradvist at ændre forholdet mellem tid og penge. I stedet for at være afhængig af at skulle tjene hver eneste krone igen næste måned kan noget af det, du allerede har bygget op, fortsætte med at arbejde sammen med dig.
Vil du længere ned i mulighederne?
Den lille guide til passiv indkomst af Sanne Kristiansen går videre med blandt andet investering, ejendomsinvestering, udlejning, affiliate marketing, onlinekurser, webshops og andre måder at skabe passive og tilbagevendende indkomster på. Bogen indeholder også konkrete cases med mennesker, der har prøvet forskellige modeller i praksis.
0 comments